Min vej, og min sandhed

Denne tekst er pænt lånt, jeg ville ønske, at jeg havde forfattet det, når man som jeg nu taler fra hjertet, men nogle gange lidt klodset:

Min vej, og min sandhed, er ikke nødvendigvis din. Mærk efter i dit indre, om mine ord, min sandhed og det jeg står for, resonere i dig.

At italesætte vores sandhed, er vigtigt. At turde at stå op for det vi tror på. At turde at gå forrest, med det du tror på, er vigtigt. For alle.

Når du taler din sandhed, uden at ville overbevise eller prædike, vil du få andre i kontakt, med deres sandhed. – og det uanset om deres sandhed er anderledes end din.

Speak up. Der hvor det giver mening. Tal din sandhed. I kærlighed. Vis verden hvad du er her for. Mange vil være imod dig. Vil vende dig ryggen, eller lige frem kaste deres elendigheder på dig.

Tal din sandhed uanset. I kærlighed. Uanset andres elendigheder mod dig. Kærlighed og sandhed, er nødvendigt. – og mange, de fleste faktisk, der kommer din vej, vil støtte dig. De vil mærke deres egen sandhed, i dine ord. I din deling af dig, og din sandhed.

Mange vil have den samme sandhed som du. Stol på det. Tro blot ej, at alle har den samme sandhed som du. Eller at alle må gå samme vej som du. For da vil du kæmpe. Da vil du fejle. For der er ego på banen. – og ego har kun tre evner. Kamp, flugt og stilstand.

Tal din sandhed fra sjælen. For sjælen healer. Sjælen er i kontakt. Sjælen er visdom. Sjælen åbner.

Vi skal ikke alle samme vej. Omend vi skal det samme sted hen. Slip at ville hjælpe alle. Stol på, at du hjælper de rette, som du kan hjælpe. Alle får præcis den hjælp, der passer til dem. Af dig, eller af andre.

Mand eller mus!

I dette perfekte samfund, hvor man nu engang skal passe ind i, være korrekte, sige de rigtige ting lige præcis på det rigtige tidspunkter, så man ikke falder udenfor.

Hvor mange gange går man med kompromis med sig selv, med ovenstående, jeg mener altså ærlighed!

Ja men så tager vi blot en small talk, snakker andre efter munden, eller blot tier, jo ingen grund til at gøre sig selv anderledes, vel.

Det er nemt at joke og grine sig gennem livet. Man er dælme med på første række, hvor folk kikker op til en og tingene bare glider, hvorfor skulle man bekymre sig.

Når jeg ser tilbage på mit liv, så kørte tingene jo blot, jeg var en overlever, ville ikke give op, da der altid var en løsning, men har altid været ærlig omkring mig selv, kendte jo ikke til andet. Skal dog lige sige, ved jo godt når man skal tie, har dog pli!

Jeg har aldeles ikke haft et nemt liv, men jeg overlevede, tænke blot i nuet, og tænkte egentligt ikke nærmere over mig selv, var den fjollede spasmager, også når det gældte om at sige tingene højt og være ærlig omkring mig selv, hvad jeg tænkte og hvad der fyldte i mig, jeg var ukuelig.

Jeg kan da godt se i dag, at folk tænker sit, når jeg somme tider siger noget, men når alt kommer til alt, hvor mange tør sige tingene/tænker højt når det kræves. Måske jeg lige har været i en krise med mig selv, og ikke særlig gode venner med mig selv, måske bliver jeg det ikke igen, men jeg arbejder på det. Mit motto er blevet ”I give a damm” et mantra til mig selv, i stedet for at sige jeg elsker mig selv, selvopfundet, men det virker bedre for mig.

Det sjove ved alt dette om at sige tingene højt eller være ærlige hvad der rører sig i en, kan jeg tydeligt mærke, at når snakken går på mange spørgsmål, så tænker de fleste af os jo nok over tingene, men det er jo sådan noget man går med for sig selv.

Som overskriften siger ”mand eller mus”

Er man rigtig mand, fordi man tier og lever med det.

Er man mus, fordi det kommer ud og ”måske dummer sig”.

Hvad er konsekvensen af at leve med det!

Hvad kan det give en, at tør sige det højt!

Jeg kan se fordelen, ved vi bruger hinanden meget mere, i stedet for at danse omkring grøden!

Lige en vigtig detalje, man skal ligesom ikke gå rundt og være hinandens psykologer, så bliver det dog alt for alvorlig at leve, vi skal dælme have det sjovt og spontant. Men når man så går og rumler med noget vigtig for en selv, så få den vendt med en eller flere, man er slet ikke ene omkring mange spørgsmål.

Så jeg erklærer hermed, jeg kan stå inde for hvem jeg er og hvad jeg er værd, jeg kender også mine svage sider og må leve med dem.

Men jeg behøver i det mindste ikke lyve for mig selv.

Så ar Uffemanden sørme ærlig og tænker højt igen.

Selvtillid er en meget underlig størrelse

Selvtillid er en meget underlig størrelse, ikke noget man taler talt højt om, for nej det taler man da ikke om vel.

Når man i livet farer derudaf, sker der ting man ikke altid kan styre, der sker måske noget du ikke havde set komme.

Meget mystiske ting skete i mit liv. Først åndeligt nærvær som jeg syntes lidt sjov fra starten af, jeg følte og kunne mærke det omkring mig og på mig selv.

Det skete oftere og oftere, var det ikke ligesom sjov mere. Jeg var total fokuseret på det.

Jeg tog kontakt med folk, som måske kunne forklare, men blev endnu mere forvirret og halvtosset i hovedet. Jeg var helt ude i tovende faktisk.

Kom til en healer med det udslag, at jeg selv blev healer.

Jeg havde stor selvtillid i alt, hvad jeg gjorde. Tingene skete så hurtig, at jeg lettede fra jorden, glemte mit solide aftryk af mine fødder i den jyske muld. Jeg glemte mig selv, glemte at føle efter i mit hjerte, alt var så ubegribelig spændene.

Det skete nogle ting med mig selv, både gode som dårlige. Jeg rettede dog mit eget selvsyn på mig selv på en dårlig måde.

Jeg kom til at hade mig selv, når jeg så mit eget spejlbillede. Blev selvkritisk med alt: Var ikke god nok, kunne ikke gøre noget godt nok, men kun overfor mig selv. Jeg kæmpede mod mig selv, andre omkring mig havde ikke klager over hvad jeg gjorde og så ud. Blev min egen værste fjende.

Selvværd total i bund, selvom jeg gjorde hvad jeg skulle og mere til.

Alt for meget var sket fra starten af 2016 og frem til i dag. Kunne slet ikke følge med, glemte mig selv, for meget vind under vingerne.

Nu sidder jeg her efter noget tids tænken, og finder tilbage til mig selv, og bestemt mig for, at have mig selv med i alt uanset hvad.

Tingene er ikke så mystiske mere. Jeg mærker stadig ånder besøge mig, men tager det som naturligt nu og en del af min hverdag.

Jeg healer som en naturlig del af, hvad jeg åbenbart gør og kan.

Jeg er nået frem til noget som er gammel viden samt ny viden, perspektiv i en forenet del af mig nu.

Jeg fungerer i en lidt opgraderet version, måske en delte meninger om. Men jeg er en hel Uffe, og ikke nær så mærkelig en afstumpet version, he he det skrev jeg selv!

Hvor blev Mr. Cyber af?

Dagbladet Holstebro LØRDAG 7. MAJ 2016 – Af Palle Hyldahl 

Mr Cyber Uffe Richter, der var en af de første holstebroere på nettet. Han havde masser af hjemmesider og ideer, men hvordan er det gået siden - med ham og teknologien? Han har stadig computere både i stuen og kælderen - og netop startet eget lille firma.

Uffe Richter erkender, at markedet for computerhjælp er hård. »Men mine kunder kommer igen, og det tager jeg som et godt signal,« siger han om sit firma, hvori han klarer alt fra regnskab til fakturering – selvlært naturligvis.
Hvor blev Mr. Cyber af?
Uffe Richter var Mr. Cyber Holstebro for 19 år siden. Ideerne boblede frem, og det samme gjorde antallet af hjemmesider. Hvor er han så i dag? Han er såmænd stadig besat af computeren, men dele af dens udvikling bryder han sig ikke om.
HOLSTEBRO: Efter du har forceret hoveddøren på Yrsavej og pænt stillet skoene i entreen, stilles du over for to valg: Gå op ad trappen eller ned i kælderen? Havde der været en trappe til-bage til år 1997, så havde den ledt dig til Asagården, hvor du ville møde 31-årige Uffe Richter. Formentlig siddende foran sin PC, som kunne rumme 345 megabyte – dog udvidet til voldsomme 1,2 gigabyte – Microsoft Explorer 4.0 og en 486 DX2 med 66 Mhz, der er opgraderet til en Pentium 100 Mhz. Selv hvis du ikke forstår, hvad alle de betegnelser betyder, så må du alligevel godt klaske dig selv på lårene og lade en nørdet gnæggen fylde luften.
Det kan også være, at du via 1997-trappen møder Uffe Richter, der taler med en journalist fra Dagbladet. »Mr. Cyber Holstebro« blev han kaldt i artiklen fra det år, fordi han selv skabte og åbnede hjemmesider på stribe. Han begyndte faktisk allerede i 1995, hvor internettet stort set kun lige var frigivet til befolkningen.
Længe inden nogen tænkte på at prikke hul på IT-boblen omkring årtusindeskiftet, boblede ideerne ud af Uffe Richters hjerne, videre gennem fingrene og over i computeren med så tyk en skærm, at den problemfrit kunne knuse en fod, hvis den faldt fra bordet. Den stort set autodidakte computermand sprøjtede faktisk hjemmesider ud. »Mødestedet« var en Facebook light-udgave, længe inden Mark Zuckerberg præsenterede det sociale medie, hvor man kunne søge efter en ven eller tenniskammerat.
Han lavede også en side med slægtsforskning, inden en lignende anden side senere blev et landsdækkende hit. Der var et spilsite. En side for LP-elskere. Og der var tid.» Jeg var jo forud for min tid,« erkender Uffe Richter – nu fremme i år 2016 i lejligheden på Yrsavej.
»Jeg havde tankerne og ideerne til noget af det, som senere blev store hits, men jeg havde bare ikke folkene bag mig til at hjælpe. Det er lidt sjovt at tænke på i dag. Hvis jeg bare havde haft en pengemand bag mig… Jeg sad jo bare derhjemme og ordnede alt selv. Meget kunne have været anderledes i dag for mig. Det er frygteligt,« siger Uffe Richter og lader tankerne vandre – dog med plads til smil.
Tilbage ved trappen. Op eller ned? Det er på sin vis lige meget. Begge steder gemmer der sig teknologi. Stadigvæk. »Jeg maser på. Jeg elsker det,« siger Uffe Richter med udråbstegn.
På den baggrund er det nok i den snart 50-årige holstebroers interesse, at vi tager trappen ned i kælderen. Der er stengulv og en flok pyntenisser presset sammen i en reol, men ellers er det Uffes legerum. Et par skærme og computere. På væggen hænger ikke værktøj men kabler i alle afskygninger. Compute-res indmad ligger på hylderne. Her laver han stadig hjemmesider. Stadig med lange koder i html, men er også gået over i CMS-systemets verden. Og gået fra helt op til 30 og ned på omkring ti hjemmesider.

Mr Cyber Uffe Richter, der var en af de første holstebroere på nettet. Han havde masser af hjemmesider og ideer, men hvordan er det gået siden - med ham og teknologien? Han har stadig computere både i stuen og kælderen - og netop startet eget lille firma.

Mr Cyber, Uffe Richter, var en af de første holstebroere på nettet. Han havde masser af hjemmesider og ideer, men hvordan er det gået siden – med ham og teknologien? Han har stadig computere både i stuen og kælderen og har netop startet sit eget lille firma. Fotos: Morten Stricker
Det kan Uffe Richter fortælle meget mere om, og den snak ville nu engang være hygge-ligst at foretage i stuen, så vi tager trappen op. Her sidder hustruen Jette, som med let hoved-rysten må erkende, at der også er fundet plads til computer og to skærme i TV-stuen.
»Ellers ser jeg ham jo ikke,« ler hun og tilføjer:»Kunne han jage et stik i mig, så havde han gjort det.« »Ja, det kunne have været fedt med en fjernbetjening i den sammenhæng,« lyder Uffe Richters vakse modangreb.
Begge er de førtidspensionister. »Jeg kan ikke sætte mig i et hjørne og rådne op,« sagde han til sig selv og fik en idé. Igen. Til-med en indlysende én.
Hvorfor ikke bruge kendskabet til computere til det åbenlyse og lave eget firma for dem, der har brug for hjælp, hvadenten det gælder at formatere computeren eller blot at lægge de gamle Windows-spil ind i den nye Windows 10.
Hans første PC trissede af sted med Windows 3.11. Han havde ellers undsagt sig den personlige computer på bekostning af Com-modore 64/128 og siden den elskede Amiga, hvor de lange koder begyndte at blive indtastet. Til sidst måtte han dog overgive sig.
»Jeg aner ikke, hvad det var, der betog mig. Jeg var dårlig i skolen. Fik lutter 6-taller. Men på VUC i 1996/97 fik jeg 13 i EDB. Jeg fandt vel min hylde.«
Bortset fra en uddannelse i administration med IT, med IT som speciale, på Skive Handels-skole har Uffe Richter lært sig selv alt. Sulten er umættelig.
»Men han er ikke mere computermand, end at han kan lide at ligge og lege med ungerne ude på græsplænen,« indskyder Jette.
Efter Jettes bemærkning må vi lige et smut til-bage til entréen. Her burde hænge et skilt med et af fruen i husets yndlingsmottoer: »Læg venligst Facebook, hvor du efterlader skoene«.
For nok er sulten umættelig, men udviklingen inden for teknologiens verden kan også give kvalme.
»Jeg har den nyeste smartphone, men har ikke Facebook på den. Vore telefoner er ikke on-line herhjemme. Vi gider ikke alt det bipperi fra telefonen. Vi ser også TV på fjernsynet og ikke på computeren. Jeg kan godt lide at snakke med mennesker, jeg gider ikke kun skrive med dem. Jeg er glad for at være opvokset i en tid, hvor vi fik lov til at lege udenfor,« siger Uffe Richter.
»Jeg har antipati for nogle af de ting, man ser i dag.«
3
Artiklen i Dagbladet anno 1997.
Helt from er Uffe Richter dog ikke ud i nettets muligheder. I begyndelsen – inden den slags blev en stor online-industri – havde han en sektion med »sexede damer« og frække links. Den lukkede Tele Danmark dengang i det, han stadig ser som en dobbeltmoralsk manøvre. Bitterheden hænger kortvarigt i luften, men Uffe Richter får snart viftet den bort til fordel for optimisme. Han har nemlig firmaet, privatedb.dk. Virksomheden er cvr-registreret, og han holder sig inden for timer, han som pensionist må arbejde. »Jeg gør det mest af interes-se og for at have det sjovt. Det har aldrig været me-ningen, at firma-et skulle blive ver-densomspænden-de. Jeg skal bare overleve og komme ud til folk. Mit motto er »Samler på glade kunder«, og jeg gør en dyd ud af min service og support. Det er ikke mange gange, jeg har fejlet, for jeg giver ikke lige sådan op,« siger Uffe Richter.
På den måde har årene intet ændret ved Holstebros Mr. Cyber.

Mr. Cyber Holstebro aka Uffe Richter 1997

Holstebro posten – onsdag 23. juli 1997

Holstebro Hobby på Internet

Privat: En del at Holstebros mange almindelige Internetbrugere opretter egen hjemmeside, hvor de blandt andet fortæller omverdenen om deres private interesser.

Af Rasmus Dalsgaard og Brian Christensen

Private Internetbrugere har næsten samme muligheder som multinationale koncerner for at præsentere sig professionelt med hjemmesider pa Internet.
Og det er meget simpelt, for et privat Internet abonnement giver typisk gratis adgang til at oprette egen hjemmeside.

Den mulighed benytter mange Internetbrugere i Holstebro til for eksempel at presenterne deres hobby pa det verdensomspændende computernet.

En overfladisk søgning efter private Holstebro-hjemmesider giver flere gode eksempler pa, hvordan Internet bruges til at markedsfører særlige interesser.

Michael Tykgaard bruger sin hjemmeside til at fortælle om golf, og han præsenterer kort sig selv og Holstebro Golfklub. Og så har han forsynet sin side med links til andre golf- hjemmesider forskellige steder i verden.

Peder Jørgensen har lavet en side om dykning og Windsurfing, og Casper Thomsen følger Holstebro Boldklub og formidler fodboldresultater. Jørgen Jepsen gør opmærksom på Hjemmeværnskompagni 2107 og Claus Bue-lund præsenterer blot data om sig selv og sit job.

Freelancejournalisten Niels Stoktoft Overgaard er byrådskandidat for Socialdemokratiet, og han lagt op til at føre sin valgkamp pa Internet.
Han har allerede lagt en præsentation ud på nettet, hvor han også fortæller, hvad han vil som byråds politiker. For eksempel vil han give folkeskolen et løft og arbejde for en skøjtehal.

Der er mange andre private hjemmesider, men en at de mest omfattende private Holstebro-hjemmesider er Uffe Richters, og i de halvandet ér, han har haft sin egen hjemmeside pa Internet, har der været flere tusinde besøgende forbi siderne.

Uffe Richter bor i Asagarden, 0g kalder sin side Cyber Holstebro. Han siger, at det er fordi hans hjemmeside skal være mere interessant end personen Uffe Richter.

Hans hjemmeside er bygget op som et kort med mange spændende adresser. Det er med andre ord en form for indeks, som leder til særlige sider, hvor Uffe Richter stiller forskellige former for service til rådighed for besøgende.

Han har for eksempel oprettet en pladebørs, hvor man kan eftersøge gamle vinylplader og han har lavet et mødested hvor man kan efterlyse personer.
Shotokan Karate har Uffe Richter´s store interesse så han har også lavet en præsentation af den lokale klub på siden. Et andet sted på Uffe Richter´s websted tilbyder han links til andre Vestjyske hjemmesider opdelt i kategorier.

Og så har han samlet en masse links til pornografiske hjemmesider. Det er en service som har affødt store besøgstal på Uffe´s hjemmeside

Foto: Gregor: Kirdorf

Overblik: Cyber Holstebros hjemmeside er en stor hjemmeside med mange tilbud til Internet-brugere. men de frække links gav ham også lidt problemer med hans Internetudbyder. Tele Danmark, som ikke bryder sig om at være vært for den slags. Men der er meget mere at finde pa Uffe Richters hjemmeside.

Uffe Richters omfattende projekt på Internet er ren hobby. Han har ikke planer om at lave forretning med Internet-løsninger, men han vil gerne arbejde professionelt med Internet. Derfor er han ved at tage en uddannelse i IT med administration.

Jeg lægger sjæl i det her. Det er også derfor, jeg selv designer alle de grafiske elementer. Det er min form for hund, siger Uffe Richter og klapper computeren.
Han er stort set selvlært computer-freak, og har ikke nogen uddannelses mæssig baggrund for at kaste sig over computere.

 

Foto Poul Erik Nielsen

Omfattende: Uffe Richter har mange tilbud til besøgende på hans hjemmeside.

Han har arbejdet med alt andet end computere – typisk fabriksarbejde. Men edb-kurser pa VUC har varet med til at lære Uffe mange nyttige ting, som han med begejstring demonstrerer- VUC har givet mig et spark i røven, for jeg var ellers altid ked af at gå i skole, siger han.

Uffe Richters computer udstyr er ikke noget særligt i forhold til det isenkram, der er standard pa markedet i dag. Computerinteresserede imponeres ikke, nar de horer, at processoren er en 486 DX2 med 66 Mhz, som er opgraderet til en pentium 100 Mhz. Hukommelsen er udvidet til 24 megabyte, ligesom lagerkapaciteten er udbygget til 1,2 gigabyte fra de oprindelige 345 megabyte.

Dette helt almindelige computerudstyr og lidt kreativ computerinteresse er alt Uffe Richter bruger til at dyrke sin hobby, som er hjemmesiden pa Internet.

Mr. Cyber Holstebro – hvem er han?

På overfladen er Mr. Cyber Holstebro – alias Uffe Richter, Asagarden, aldeles ordinær: 31 år’, ufaglært arbejdsmand med 10 år på skolebænken og 18 måneder i camouflage uniform i ryksækken, far til tvillingepigerne Lene og Helle på 5 år og 3-årige Alex, elsker hygge i familiens skød, ligesom hustruen Gitte Jeppesen kaffe og smøger sum en ynglings last…..

Men et besøg i soveværelset, der for 5 måneder siden blev inddraget delvist til Uffe´s arbejdsværelse med pc’eren og en splinterny opdatering – Microsoft Explorer 4,0 som aorta, trækker gardinerne fra til en helt anden verden: Familiefaderen rummer en originalitet, som mange af os søger efter i personligheden, men kun få finder, cg endnu færre kommer til at tjene styrtende med penge pa: Han fostrer idéer til hjemmesider pa nettet, som ingen andre endog havde tænkt pa.

FIND SLÆGTSNAVNE PÅ NETTET

Uffe Richter er hjernen bag “Hvem har set mit s1ægtsnavn” – landets første og eneste database af sin art:
Her kan søges oplysninger på familienavnet. – For eksempel kan jeg lægge oplysninger ind på mit eget navn Richter og håbe pa, at nogen ser det, og kommer med nye oplysninger.
– Det kom sig egentligt af, at jeg pa et andet af mine links “Find og bliv fundet” fik en forespørgsel om at finde et slægtsnavn. Så var det, at jeg tænkte: “Har vi sådan noget i Danmark”. Jeg søgte alt igennem pa kryds og tværs og fandt ikke noget, og så lavede jeg mit eget, fortæller Uffe Richter, der ligeledes stud bag Danmarks- premieren pa det ret populære Find og bliv fundet, der ikke er en ren Kirsten Giftekniv-service, men snarere et sted, hvor de besøgende efterlyser gamle skole- eller soldaterkammerater, venner og så videre. De to servicer er kun en lille del af, hvad der gemmer sig bag e-mail adressen http://home2.inet.tele.dk/richter 

Uffe er vild med sin Pc, men ikke en fanatisk enspænder. Han er far til 3 – tvillingerne Helle og Lene på 5 og et halv år og 3 årige Alex.

Cyber Holstebro hjemmesiderne tonede frem pa skærmen første gang under navnet “Uffe Richters Hjemmeside”, men tog sidenhen navneforandring. Uffe Richter ma lægge i alt fem Mb up og har indtil videre fyldt 1,8 Mb – eller opgjort i A-4 ark ikke mindre end 626 stykker papir. Blandt de ivrige tilbud er:

– “De seje vestjyders lokale hjemmesider” (et samarbejde med Arne Lind, Humlum): Med en samlet
oversigt over skoler, erhverv, klubber, politik, kommuner, fritid (heriblandt boligbytte), computer og teknik – alt sammen geografisk afgrænset Thyborøn i nord og Ribe i syd.

Mødestedet”, hvor du kan efterlyse en tennismakker, kørelejlighed til jobbet, en kammerat at gå i byen med eller blot en ven at sludre med.

– “Vinylen” or et godt tilbud til den de] al” befolkningen, der hader cd’en og stædigt holder fast i nostalgien ved fortidens vinylplader. Her kan musikelskere udsende deres specielle forespørgsler på lp’er, det er uopdrivelige i musikforretningen.

– “Holstebro Karateklub” – alt relevant information om klubben – hvad det koster, hvornår der trænes med mere.

– “Hulen” gemmer på blandt andet de “Frække links” – “eller links til damer”, som Uffe Richter udtrykker det.

10.423 BESØGENDE

Originale idéer fører ingen vegne hen, hvis ingen gider låne øre til dem.

Uffe Richters hjemmesider, hvoraf de ældste stammer tilbage fra tiende måned 1995 og den nyeste kun
har to uger pa bagen, har imidlertid et imponerende antal besøgende. En opkobling pa Cyber Holstebro Bykort tirsdag den 1. juli klokken 12.53 talte kunde nummer 10.423. Dertil kommer et stort antal personer, der springer “hovedindgangen” over og går den direkte vej ind pa en specifik side – for eksempel har 1.793 mennesker rundet Find og bliv fundet pa otte måneder.

Udover de pæne besøgstal mødes Uffe Richter jævnligt at Søde skulderklap pa skærmen: “Jeg må indrømme. at dine hjemmesider er flotte“, lyder blot en af e-mail-hilsner, der rullede ind, da Holstebro Posten var pa besøg hos Uffe Richter.

PÆNE SIDER

Den ikke så ringe modtagelse for Cyber Holstebro – som man ville formulere det i det vestjyske, hænger unægteligt sammen med 0phavsmandens klokkeklare krav til en hjemmeside.
Problemet med mange hjemmesider er, at man skal bruge utrolig lang tid på at komme ind pa en side, som er fuld animationer, store billeder, frames og andet dingeldangel, kritiserer Uffe Richter, der foretrækker mindre kunst færdig side!” og hjemme strikker sine “homepages” helt fra bunden – til trods For at man i dag kan investere i udstyr, der kan layoute fra a til z.

– Mine hjemmesider skal være pæne. Og lige til at gå til for alle. Det skal være nemt og hurtigt. Og så er det helt gratis.

EN FRÆK MAGNET

– Hvordan hænger dine ambitioner om pæne sider sammen med de Frække links – det er da ikke særligt ‘pænt”? – De frække links er ikke perverse. Jeg har lavet det for at have en magnet, der kan får folk til at finde mine andre sider. Det er nødvendigt med et trækplaster, for det er meget svært at proklamere sig pa internettet.
Nar jeg har faet flere besøgende, hiver jeg nok også de Frække links ud igen, siger Uffe Richter, hvis sex-
adresseliste ma siges at have virket efter hensigten: 28.640 mennesker har hidtil stiftet bekendtskab med de Frække links.

FRA SKOLESKY TIL STOR TÆNKER

-Jeg kan godt lide at gore noget godt for folk, erkender Uffe Richter, der har hjulpet venner og bekendte med både hjemmesider og andre computerproblemer. Og hjælpen er gensides inden for de kredse.
– Man hjælper hinanden så godt, man kan, 0g lærer af hinanden.

Uffe Richter har dog aldrig taget betaling for sine servicer- end ikke i den vestjyske favoritfarve sort.
– Men du bruger vel oceaner af tid på det her. Hvorfor i alverden gør def gratis? – Det er fascinerende.

Jeg har nok altid været skolesky – ikke nogen stor tænker, har brugt mine hænder og aldrig troet, at jeg ”skulle blive til noget”. I en alder af 30-31 finder jeg ud, at jeg faktisk har hoved til sådan noget her. Det er jeg da lidt stolt af, indrømmer Uffe Richter, der kom sent i gang med computer-dillen.

– Jeg har arbejdet med computere i 10 år, men kun på lege/spil-basis, fortæller Uffe Richter, hvis drivkraften har været en umættelig nysgerrighed, som normalt ellers går tabt efterhånden inden som barneskoen begynder at trykke. En nysgerrighed, der – da han fik sin første pc’er i 1993, fik ham til at tage den fiks 0g færdige computer-pakke, slettede harddisken og bygge hele softwaret op på ny, lige som han selv ville have det.

– Er du computerfreak?

– Hvis du spørger min kone, vil hun nok sige ja, men det mener jeg ikke selv. -Hvor mange timer sidder
du foran pc’er en? – Det er svært at sige. Nogle gange sidder jer, fra jeg står op om morgenen, til jeg
går i seng. Og andre dage sidder jeg der overhovedet ikke.

– Hvad er tid? hver eneste gang, man sætter sig til computeren, lærer man noget nyt, og jo dygtigere bliver
man, filosoferer Uffe Richter, hvis intentioner om at suge til mest mulig lærdom til sig fra andre mennesker
er bundreelle.

Hvor ellers finder man en webmaster som har ladet udarbejde et spørgeskema, hvor de besøgende bedes give hjemmesiderne ris eller ros – som i ethvert professionelt rejseselskab. En webmaster er i øvrigt at side stille bogens forfatter, altså en person, der laver hjemmesider.

LEVEBRQD

Han tror på Internettet – Uffe. Det bliver hver mands eje – præcis som det var tilfældet med tv-apparatet, mikroovnen og mobiltelefonen.
I år 2.000 vil én million danskere være opkoblet på Internettet. Han har da også taget, det indledende skridt til at tjene smør til brødet via pc’eren. – Det sidste år´s tid har jeg taget. alle de computerfag, der er at tage hos VUC: Informatik 1 og 2, edb-layout, datalogi – samt engelsk og matematik.

Skolebænken og et nyt levebrød kalder. I en alder af 31 år på begynder Uffe en tre årig uddannelse – administration med IT

Til august starter han på Handelsskolen i Skive på en 3-årig administration-uddannelse med IT som speciale.

– I Holstebro tager det fire år, og det holder vores økonomi til. Kone og børn skal jo også passes – den relaterer jeg tit til, kan du nok høre. Så skal jeg skal ud at have fat i en praktikplads fra august 1998. Hvis jeg ikke finder det, skal jeg tage den praktiske del på skolen – og det vil jeg ikke. Jeg vil ud at mærke virkeligheden, siger Uffe Richter, der drømmer om på sigt at kunne ernære sig af sin computer derhjemme, men erkender at den drøm må ligges på hylden, indtil børnene er blevet ældre og tegnedrengen tykkere.

– Man uddannes til en slags superkontorist. Jeg vil helst ikke sidde på et kontor som almindelig sekretær, men kunne godt tænke mig et mere kreativt job i en større edb-afdeling, eksempelvis hos amtet. eller i en kommune.

RØG OG FEDT MÅ DAMPES AF

Uffe Richter falder alvorligt ved siden af prototypen på en fanatisk Internet-surfer – i dobbelt forstand Han er ikke enspænder, men har som omtalt familie. Og han har ikke udseende af en laskefed Cola-flaske, som fysisk udfoldelse preller af på i samme glatte stil som regndråber på en ny poleret bil.

Jeg har dyrket karate i et par år, men er holdt igen. Når man har kone og børn, er der ikke tid til alt. Så må man prioritere. Men jag skulle gerne til at dyrke karate igen én gang om ugen for at få dampet al røg og fedt af kroppen, griner Uffe Richter.

EN GOD SLADREHANK

– Er det frygteligt dyrt at surfe rundt på nettet?
– Jeg betaler 298 kr. hver tredie måned i fast abonnement hos Tele Danmark, og bruger derud over 100 kr. i snit om måneden fortæller Uffe Richter der netop for at holde øje med tlf. regningen har ladet en sladrehank indbygge i systemet.
– Med sladrehanken kan jeg hele tiden holde øje med, hvor meget jeg har brugt – og det er en god dokumentation se, at jeg ikke bruger mere end det, slutter Uffe Richter, hvis “bedre” halvdel har valgt at kaste sin lidenskab over smukke papirs klip -alk.

Jeg vil være en ordentlig far

Familie Journalen d. 10/3-2014 Af Greta Johannsen Foto: Henrik Bjerg

Uffe Richter i Holstebro har Tourettes syndrom, men fik først diagnosen som voksen. Derfor havde han en svær barndom og ungdom med masser af mobberi og selvhad. Hans søn, Alex, har desværre arvet lidelsen – til gengæld har han også en far, der kan hjælpe ham.

Uffe kan stadig vinde over sin søn, når det gælder om at lægge arm – og Alex har faktisk ikke noget imod det.

Uffe og Alex Richter i Holstebro er far og søn. De ligner hinanden, og de går på samme måde. De har de samme bevægelser og de samme interesser – desværre har de også den samme lidelse: Tourettes syndrom.

Uffe blev 36 år, inden han fandt ud af, hvad han fejlede, og for første gang forstod, hvorfor hans liv indtil da havde været et helvede. At han så kunne se, at hans dreng havde den samme sygdom, kunne have slået ham helt ud, for alle forældre ønsker jo kun det absolut bedste for deres børn. I stedet har Uffe kæmpet med alle de kræfter, han overhovedet har, for at hans søn skulle få et nemmere og bedre liv, end han selv fik.

For livet er ikke nemt, hvis man har en masse ufrivillige tics, spjætter, blinker og stammer.  Nogle gange gør man det hele på en gang – andre gange er man ”kun” ramt af nogle af symptomerne. Nogle siger ”frække” ord, andre råber bare, men for Uffe var ”den korte lunte” og koncentrationsbesværet det værste:

– Som barn og ung kunne jeg tænde fuldstændig af, skælde mine omgivelser ud og råbe og skrige, og så blev det hele bare meget værre. Jeg kunne ikke sætte mig ind i andre menneskers følelser, når jeg ville noget, skulle det bare ske. Min mor gjorde, hvad hun kunne for mig umulige knægt, selv om hun simpelthen ikke.

Vidste, hvad der var galt med mig. Jeg stammede, jeg blev mobbet i skolen, og jeg skiftede skole i en uendelighed. Hun tog mig til den ene læge efter en anden, så kom turen til psykologer og senere til psykiatere, men der var ingen, der kunne sige, hvad der var i vejen. Så fik jeg nervepiller, for så kunne det da dæmpe mig lidt. Det bedste i min ungdom var egentlig soldatertiden: I de halvandet år, jeg var inde, var der stramme retningslin- jer, eksercits og regler for alt. Det gjorde livet lettere for mig i den periode.

En diagnose

Uffe har haft mange forskellige slags arbejde, og mange gange er arbejdet endt med, at han måtte søge videre, simpelthen fordi hans kolleger ikke var glade for at være sammen med et evigt aggressivt menneske, der blev grovere og grovere, jo mere stress, der var på arbejdet. Til gengæld var Uffe populær hos kvinderne. Han blev forlovet i 1992, fik Alex og tvillingedøtre – men forholdet var ikke lykkeligt, så det blev opløst i 2003. Børnenes mor havde også problemer, Alex havde stadig sine, og forholdet endte med en opslidende skilsmisse og kamp om forældreretten til børnene. Samtidig fik Uffe i 2002 endelig sin diagnose: Tourettes syndrom. For ham var det en åbenbaring og en forklaring på, hvorfor han havde haft det så dårligt i alle de år. Han skulle til at lære sig selv at kende og finde nye måder at leve på. Samtidig opdagede han, at det var præcis sådan, hans søn, Alex, havde det nu. Også for at give sin dreng de muligheder, han aldrig selv havde haft, kæmpede han for at få sine børn. I 2006 er Uffe enlig far til alle tre børn, der har valgt at bo hos deres far – og her møder de også den kvinde, som de i dag kalder for mor: Jette.

Der skal en kvinde af en vis støbning til at få tre børn på 13 og 11 år. De var mærket af en hård og opslidende skilsmisse samtidig havde Uffe også en daglig kamp med sig selv og sin diagnose, for nu forstod han pludselig hvor ulidelig han også kunne være. Men Jette var ikke sådan at skræmme væk.

En umulig teenager

– Jeg var alene, og da jeg mødte ham, faldt jeg fuldstændig for hans ærlighed, og så pyt være med, at han havde nogle tics og trækninger i ansigtet. Jeg anede ikke, hvad Tourettes syndrom var, og i starten var jeg også helt ligeglad: Det var Uffe, jeg ville have. At han så også havde nogle dejlige børn var fint med mig. Jeg har selv psoriasis- gigt, og derfor havde jeg bestemt, at jeg ikke selv ville føde børn. Nu fik jeg dem så foræret – men det har selvfølgelig ikke været nemt hele vejen igennem. Alex var 12 år, da han fik stillet sin diagnose, og Uffe bestemte sig for at give sin søn det, han aldrig selv havde fået.

– Min mor pakkede mig ind i vat og prøvede at beskytte mig mod omverdenen.  Det kunne hun selvfølgelig ikke. Jeg ville give Alex faste rammer og presse ham, så han kunne lære at klare sig, når der blev stillet krav til ham, og tingene blev stressede. Alex fik medicin, fra han var 12 år. Jeg fik først medicin, da jeg var 36, så allerede der fik Alex en god hjælp. Medicinen helbreder. Ikke, men den kan dæmpe symptomerne.

En teenager i huset kan være slemt. En teenager med Tourettes kan være et helvede. Alex var vanskelig, og far og søn tog deres kampe – og mange gange var Jette bange for, hvad det skulle ende med.

– Alex var grov. Han kørte hetz mod pigerne og mig, han nægtede at ordne sine pligter, og han var hidsig. Han var et mareridt, og når jeg snakkede med Uffe om det, kunne jeg høre, at det var sådan, han selv havde været som ung. Det gjorde ham rigtig ondt – men det fik ham bare til at holde endnu mere fast i sin plan. Uffe ville være en ordentlig far, ikke et dumt svin, der bare råbte og skreg, men samtidig skulle Alex lære at styre sig selv, siger Jette.

– Jeg kørte ham i stramme tøjlet, krævede ting af ham, ville have, at han tog ansvar for det, han lavede. Vi kunne blive rasende uvenner, men vi kunne også snakke om det bagefter – men det var hårdt. Pigerne forsvandt som dug for solen, når vi tog vores ture, men en dag gav selv jeg op. Jeg kunne ikke tumle ham længere, og sidste år, da Alex var 19 år, smed jeg ham ud. Jeg kunne kun håbe, vi fandt hinanden senere, men jeg vidste det ikke. Det var det sværeste, jeg nogen sinde har gjort, siger Uffe.

Alligevel sidder Alex ved kaffebordet i dag. Han spiser så store mængder kage, som kun en smedelærling kan det.  Han svarer åbent og glad. Han er høflig, og han tænker sig om, inden han svarer. Han har nemlig selv tænkt sig godt om, da han pludselig stod på gaden.

– Min far har presset mig, tvunget vitaminpiller i mig og været efter mig altid – heldigvis, siger Alex.

Min far har ret

– Det tog mig fire måneder at finde ud af det, jeg godt vidste: Jeg kan ikke løbe fra mig selv eller tillade mig at behandle andre mennesker dårligt, bare fordi jeg er hurtig på ordene. Jeg vidste jo godt, min far havde ret. Jeg kan se, hvor meget, han kæmper med sig selv, og jeg kan se, at vi er af samme slags. Jeg har lært masser af tricks til, hvordan jeg kan styre mig selv, så jeg ikke farer op og gør ting, jeg fortryder. Det er jo derfor, jeg kan være på en læreplads, hvor folk godt kan lide mig. Det skylder jeg min far, og det har jeg fortalt ham, siger Alex.

Derfor kommer Alex tit på besøg hjemme hos Jette og Uffe. Hans søstre er flyttet hjemmefra og er i gang med deres uddannelser. Til næste år er Alex færdig som klejnsmed. Han har en kæreste, og han drømmer om et arbejde på et værksted, et hus han kan bygge og et par børn. Det er en drøm, der kan gå i opfyldelse, netop fordi han fik hjælp til at forstå sig selv.

Uffe fik aldrig den hjælp, han havde brug for. Han kæmper hver dag med sit temperament, men mest kæmper han med frygten for at komme til at såre andre mennesker. Han er uddannet inden for it og kan en masse ting, men han kan ikke klare en hektisk arbejdsdag og det pres, der følger med. Hvis han kunne, ville han opfinde en spole tilbage-knap i sit liv, så han kunne gøre det godt igen, som han mener, han har gjort forkert, mens han endnu ikke havde fået sin diagnose og forstået, hvem han var.

Hvem er han så i dag? Han er et menneske, der har mødt sit livs store kærlighed i Jette. Han er et menneske, der er højt elsket af sine børn, fordi de har en far, der elsker dem 100 procent og har modet til at stille krav og presse – men også til at kramme og lægge arm med, så helt ringe er han såmænd ikke.

 

Der er så mange af os, Der har brug for hjælp

Holstebro Dagblad d. 11/1 2014 – Af Mette Grith Sørensen

Der er så mange af os, Der har brug for hjælp

Tourettes Syndrom. Både Uffe Richter og hans søn, Alex, lever med den sjældne lidelse, Tourettes Syndrom.

Holstebro: Uffe Richter var 36 år, da han ved et tilfælde fik stillet den diagnose, som med et slag ændrede hans liv.

»Puslespillet faldt på plads. Alt det, jeg havde været ude for som barn og ung, gav pludselig mening. Det var som at vende et spejl og pludselig kunne se sig selv for første gang,« siger han nu, 12 år senere. Dengang i 2002 var Uffe Richter sendt en tur på Holstebro Sygehus af sin læge for at få en MR-scanning. Uffe havde store problemer med muskelsmerter i nakken og voldsom hovedpine. Til stede var en læge – en vikar, mener Uffe Richter – der tilfældigvis havde beskæftiget sig med lidelsen Tourettes Syndrom. »Hun spurgte mig ud og sagde så, at hun var 99 procent sikker på, at jeg havde Tourettes Syndrom,« fortæller Uffe Richter, der er IT-uddannet og derfor gik hjem og surfede på nettet for at finde ud af, hvad det var for et syndrom, lægen snakkede om. Og så var det, at det hele gav mening. For en sikkerheds skyld fik han en aftale hos en af Danmarks bedste neurologer, Anna Gersdorff Korsgaard i Odense. Hun var slet ikke i tvivl; Uffe led af Tourettes Syndrom og i sådan en grad, at han med det samme fik fire forskellige slags medicin. Speciallægen anbefalede desuden Uffe at holde sig væk fra arbejdsmarkedet og søge om førtidspension. »Men det ville jeg ikke. Jeg fortsatte med at arbejde et halvt års tid mere – indtil bossen en dag kaldte mig ind på kontoret og sagde, at der ikke var nogen, der ville arbejde sammen med mig mere, fordi jeg sådan flippede ud verbalt. Jeg er klar over det i dag; jeg var helt sikkert en træls og vanskelig kollega,« fortæller Uffe Richter, hvis lidelseshistorie strækker sig helt tilbage til barndommen.

»Rigtig mange voksne med Tourettes Syndrom har et dybt behov for hjælp – både rådgivning inden for medicin samt hjælp fra psykologer/psykiatere. Og der er mangel på mennesker, der ved nok om syndromet,« siger Uffe Richter, der selv lider af Tourettes Syndrom. Foto: Morten Stricker.

Svær barndom

»Jeg var to år, da mine tics begyndte. Men jeg var i det hele taget et meget vanskeligt barn. Min mor beskyttede mig og gjorde, hvad hun kun- ne for at pakke mig ind i vat. Men det hjalp selvfølgelig ikke noget. Jeg stammede, jeg skiftede skole et utal af gange, blev mobbet, fik tæsk efter skoletid – der er mange sorte huller i min hukommelse, fordi børn jo ofte lukker af og fortrænger grimme ting,« si- ger Uffe Richter. Man ved i dag, at stress og utryghed kan fremme og forstærke symptomerne på Tourettes Syndrom, og det gjorde det også hos Uffe. »Jeg kan huske, at min far engang udbrød: »Jamen, er du da helt sindssyg?«, fordi jeg lå og så tv, mens det hele kørte på mig, og jeg spjættede, rystede og blinkede,« fortæller han. Hans mor tog ham med til den ene psykolog efter den an- den og spurgte; »Hvad kan du gøre for mit barn?«, men ingen anede, hvad han fejlede eller hvad de skulle stille op. Tourettes Syndrom er arveligt. Der er cirka 50 procents risiko for, at give syndromet videre til sit barn. Af de 50 procent, der arver sygdommen, er de 75 procent drenge. »Når jeg ser i bakspejlet, kan jeg se, hvor meget jeg har skubbet folk fra mig med min opførsel. Jeg har været meget bombastisk, aggressiv, ville ha- ve min vilje. Jeg forstod over- hovedet ikke ironi og kunnen ikke læse mennesker. Jeg har været rigtig, rigtig træls, og socialt har jeg gjort ting, der var udenfor normen,« fortæller han.

En svær tid

Med diagnosen som ballast skulle Uffe Richter som voksen til at lære sig selv at ken- de igen. Han skulle lære, hvordan han havde været tidligere, acceptere sig selv, og finde ud af at tackle et nyt liv. Det viste sig at blive endnu sværere end ventet. Umiddelbart inden Uffe fik diagnosen, døde hans mor i en alder af kun 53 år. »Hun nåede aldrig at få at vide, at alt det, hun havde kæmpet med, havde en år- sag,« siger Uffe lidt bedrøvet. Moderen havde været det samlende led i familien. Med  hendes død gik det hele, ifølge Uffe Richter, i opløsning, og hans søskende tog afstand fra ham. Oven i det valgte han at gå fra sin daværende samlever, og i 2004 begyndte en langvarig og grim kamp om foræl- dremyndigheden over deres tre børn. Den kan man læse Uffes egen udlægning af på hans blog, www.uffe.it Den 8. december 2006 fik han tilkendt forældremyndigheden over sine tre børn, sønnen Alex, der i dag er 19 år, og tvillingerne Lene og Helle på 22 år. Moderens død, kampen om børnene – alt det måtte Uffe tackle, samtidig med at han skulle komme overens med sit nye liv. I dag mener han så afgjort, at han burde have haft hjælp af en psykolog eller psykiater. Men det fik han aldrig tilbudt.

»Jeg bruger stadig en masse tid på at analysere ting, jeg har gjort. Gjorde jeg det nu korrekt? Opførte jeg mig ok? Og så banker jeg mig selv oven i hovedet med alle fejlene. jeg kunne godt bruge noget hjælp til at komme videre,« indrømmer Uffe, der er ud over sin computer – han er it-uddannet – også er en ivrig radioamatør. Her er han i sin »hule« i kælderen. Foto: Morten Stricker.

Også sønnen

Uffes søn Alex har også Tourettes Syndrom. Uffe kun- ne genkende symptomerne, fra sønnen som syvårig begyndte at få dem, men mens kampen om forældremyndig- heden stod på, kunne han ikke gøre noget. »Børnenes biologiske mor nægtede at anerkende, at hendes søn kunne fejle det samme som hendes eks-mand,« siger Uffe. Da han fik forældremyndigheden, tog han Alex med  på Regionshospital Viborg, hvor læge Thomas Thelle stillede diagnosen Tourettes Syndrom. Alex fik omgående medicin for sine symptomer. Dermed ikke være sagt, at Alexs og hans fars liv så gled som smurt i olie. Medicinen helbreder ikke – den afhjælper/dæmper blot nogen af symptomerne. I 2004 kom Jette ind i bil- ledet. Hun og Uffe blev kærester, flyttede sammen, og i 2010 blev de gift. Jette, der i dag er 47 år og dermed jævn- aldrende med Uffe, er også førtidspensionist på grund af psoreasisgigt. Hun og Uffes to døtre havde problemer med Alex. »Han var decideret ube- høvlet og modbydelig i sit ordvalg overfor os piger. Men han skjulte det for Uffe, så der gik længe, inden Uffe for alvor opdagede det, selv om vi havde brokket os og sagt, at vi ikke magtede mere,« fortæller Jette. Da det gik op for Uffe, hvordan hans søn opførte sig, blev han meget ulykkelig. »Jeg kunne jo se sammenhængen mellem min egen opførsel som ung og Alex’ opførsel, og det gik op for mig, hvor meget besvær min mor havde haft med mig. Det gentog sig nu med Alex,« forklarer han. »Men så tog Uffe altså også affære, for Alex var utroligt stærk verbalt, og vi kunne ikke tåle det mere,« fortæller Jette.

En barsk plan

Uffe havde en plan. Han vidste, at Alex flippede helt ud, når han blev stresset, og Uffe ønskede at kræve ting af søn- nen og hærde ham, så han begyndte at stresse ham. »Jeg troede, at Uffe ville jage Alex hjemmefra på den måde, men tro mig, det virkede. Det var hårdt, for Alex var be- stemt ikke vant til, at der blev forlangt noget af ham NU i stedet for om en time,« fortæl- ler Jette, der måtte lægge ører til, når Uffe og Alex råbte højt ude i køkkenet. »Det var nærmest en krig nogen gange. Vi råbte og diskuterede, og pigerne gemte sig,« husker Uffe, der først fik bonus for sin indsats for godt et halvt års tid siden. For et års tid siden, da Alex lige var fyldt 19, smed Uffe og Jette ham nemlig ud af huset på Yrsasvej. »Han var blevet så verbalt hurtig, og hans tunge var slebet så skarp, at vi simpelt hen ikke orkede mere,« indrøm- mer Uffe. Men tre-fire måneder senere så de en ny Alex. »Han var en helt anden, en forvandlet person. Han kunne se, hvad han havde gjort, og i dag nærmest skamroser han min indsats. Det er jeg selvfølgelig glad for,« smiler Uffe og fortæller, at Alex nu er i gang med andet år af sin uddannelse til klejnsmed, har en sød kæreste, gode venner og kan klare at blive udsat for stress. Alex er medicineret i samråd med lægen – og sin far. Uffe har efterhånden fået stor viden om den medicin, der gi- ves til at lindre Tourettes Syndrom. Han har også prøvet at trappe ud af medicinen og gå på naturmedicin, men det var ikke nogen god idé. »Det ramte mig totalt, jeg blev skideræd. Man kan ikke bare sådan gå ind og ud af medicin,« siger han.

Uffe har fundet kærligheden – Jette har været en del af hans og børnenes liv siden 2004. »Vi skændes aldrig – vi snakker om tingene og prøver at løse eventuelle problemer, inden de bliver alvorlige,« siger Jette Richter. Foto: Morten Stricker.

Den store kærlighed

Det seneste års tid har Uffe haft problemer med en depressions-lignende tilstand. Har har forsøgt at få Holstebro Kommune til at betale for psykolog/psykiater, men har fået afslag. Og med to førtidspensionist-indtægter er der ikke lige råd til selv at betale. Uffe fik at vide, at han kunne søge om et éngangsbeløb – men det er en længere proces, og han mente, at han havde brug for hjælp her og nu. Men så kom han i tanke om, at han var næsten trappet ud af en af sine mediciner. Da han tjekkede på nettet, kunne han se, at medicinen, som han havde taget for at kunne sove, blandt andet også forebygge- de depression, så han satte sin dosis op igen – og fik det omgå- ende meget bedre. »Jeg synes, jeg er ret god til at mærke min krop og vide, hvordan jeg har det. Men jeg spurgte selvfølgelig min læge efterfølgende, og han sagde, at der sagtens kunne være en sammenhæng,« fortæller han. Psykologhjælp har Uffe Richter måttet kigge i vejviseren efter. Men til gengæld har han Jette – »men jeg er altså ikke psykolog,« under- streger hun og tilføjer, at hun ind imellem har følt sig magtesløs. »Da jeg fik diagnosen i 2002, så jeg mig selv og tænkte, at sådan en person ville jeg ikke være. Jeg ville ikke miste mine børn på at være en dum skid. Nu har jeg børnene – og Jette. Jeg har virkelig banket mig selv oven i hovedet for alle de ting, jeg har gjort, og i dag er jeg næsten for ærlig. Folk kan godt blive lidt bange for mig, fordi jeg næsten gør det for godt i min iver efter at være bedre end før. Men jeg har jo kun haft mig selv at måle mig ud fra – jeg har ingen hjælp haft. Før Jette, altså,« forklarer Uffe. Jette er den store kærlig- hed. Uffe siger, at han aldrig har været tryg ved at sove ved siden af et andet menneske, før han mødte Jette. Han har masser af tics om natten, og dem har andre ikke kunnet acceptere. »Jeg har lært, hvad kærlighed er. Mit liv var befængt med sex før. Siden jeg var ung, har mit liv været styret af sex, mens jeg ikke anede, hvad kærlighed var. Men det gør jeg i dag,« siger han. Samme år som Uffe Richter fik stillet sin diagnose, oprettede han Voksne Tourette Gruppen, der har sin egen hjemmeside. I 2004 startede han de årlige Voksentræf for voksne med Tourettes Syndrom. I dag kører han hjemmesiden www.tourettesyndrom.dk hvor Voksne Tourette Gruppen hører hjemme, holder Tourette-weekender i samarbejde med Heidi Erler og Poul Erik Koch, og råder og hjælper andre voksne med Tourettes Syndrom. Dansk Tourette Forening støtter Voksne Tourette gruppen.

Fakta om Tourettes Syndrom

{ Lidelse beskrevet i 1885 af den franske læge Georges Gilles de la Tourette.

{ Syndromet er karakteriseret ved multiple bevægelser – tics – er gentages i hurtig rækkefølge, samt ufrivillige lyde og andre handlinger. Bevægelserne kan omfatte hurtig blinken med øjnene, trækken på skuldrene, kast med hovedet, grimasser eller andre gentagne bevægelser af kroppen eller lemmerne. Lyde kan omfatte gentagen snøften, rømmen, hosten, grynten, gøen eller skrigen. Nogle med lidelsen oplever ekkolali (gentagen af det, andre siger), palilali (gentagen af det, man selv siger), stammen eller coprolali (ufrivillig ytren af upassende eller uartige ord).

{ Stress, store forandringer eller følelsesmæssige op- og nedture kan give en forværring af tics og øvrige symptomer

{ Impulsiv adfærd med »kort lunte«, i form af pludselige vredesudbrud, ses også hos mange med lidelsen. Kun sjældent er der tale om egentlig voldelig adfærd og den er fulgt af skam over adfærden. Ofte opleves også koncentrationsproblemer med hyperaktivitet og tankemylder.

{ Personer med Tourettes syndrom har normal intelligens, men mange oplever indlæringsvanskeligheder.

{ Selv om lidelsen er arvelig, er det ikke ensbetydende med at børn af forældre med tourettes syndrom får de samme symptomer.

{ Der findes ingen behandling, der kan helbrede lidelsen. Lidelsen er ikke livstruende og kan i de fleste tilfælde forenes med et helt normalt liv. De mest normale tiltag, især ved mildere former, er af rådgivningsmæssig og pædagogisk art, samt opnåelse af accept og forståelse af syndromets karakter fra omgivelsernes side. Der findes adskillige typer medicin, som kan dæmpe symptomerne.

Kilde: Wikipedia.

 

En Far´s Kamp

 top1

Denne historie har lagt på sin egen hjemmeside siden sagen startede, men børnene har sagt at denne historie aldrig må forsvinde, så derfor ligger den nu på min blog.

Historien starter så lykkeligt, d. 6. april 1991, kl. 5.30 uden for pubben  ved springvandet i Holstebro – der bliver 2 lykkelige mennesker kærester.

Januar 1992, får vi tvillingepigerne, og 2 år senere vor søn i 1994.

Den grimme  historie starter d. 15. december 2003, hvor jeg beslutter at forlade min eks-kone.

En af mine  piger samt min søn beslutter sig at flytte med mig, men deres moder truer  med selvmord, foran børnene. Jeg får overtalt min søn til at blive hos
moderen, så hun kan blive boende i huset, og min ene datter flytter så med mig.

Der går kun 2 dage, så savner min ene datter sin broder for meget, så hun flytter tilbage til moderen.

Det går stille og roligt, og mine børn kommer meget hos mig, en fast uge om måneden, hver dag efter skole samt hver anden weekend.

Dette ville min eks-kone ikke finde sig i, og hun gik til statsamtet. Men det fik hun ikke meget ud af, da statsamtet fastsatte, at børnene skulle komme hos mig,
som de havde været vant til.

Der gik lidt tid, så ville min eks. kone have den fulde forældremyndighed over børnene, da hun ikke brød sig om, at de kom så meget hos mig, som de gjorde.

Børnene ville ikke være med til, at deres moder fik den fulde forældremyndighed, så alle 3 børn flyttede over til mig d. 2. november 2004.

I mellemtiden lagde min eks-kones kammerat sag an mod mig. Jeg ville ikke finde mig i, at kammeraten sad meget med min søn på skødet, meget tæt, som
jeg gjorde, da min søn var 2 år.
Jeg skrev nogle sms’er og nogle mails til min eks. kone ang. kammeraten, men hun udleverede alle sms’er samt mails, så kammeraten kunne køre sin sag imod
mig, jeg kom til at skrive ordet pædofil, men undskyldte mange gange over for manden, det var jo ikke det jeg mente.

Han forlangte 30.000 kr. i erstatning samt mulig fængsling, men statsamtet ville ikke give ham fri proces. Men han startede for sine egne penge. Og i ca. samme tidsrum bliver jeg anholdt og mit hjem ransaget, og alle mine
computere samt cd’er og disketter bliver rodet igennem. Min eks-kones broder har anmeldt mig for besiddelse af børnepornografi, og min eks-kone bedyrer til politiet, at jeg havde børneporno på min computer, og at jeg gemte det
på børnenes værelser.

Denne sag om børnepornografi falder rimelig hurtigt til jorden, da de ikke fandt noget, jeg er jo heller ikke et perverst svin.

Der kører en børnesagkyndig-undersøgelse på hele familien, men den børnesagkyndige tager hurtigt min eks-kones parti, han er en ældre mand, som mener at børn generelt har det bedst hos deres moder.

Så jeg bliver rigtig svinet til i denne rapport, selv om det kommer frem, at deres moder ikke har været god ved børnene. Hun har f.eks. både bidt og nappet pigerne, så de ikke ville gå i skole i kortærmet trøje om sommeren. Hun blev
ved med at behandle dem, som var de små børn, selv om de faktisk havde en alder af 2 * 13 og 11 år.

I rapporten skulle børnene også give os som forældre karakterer, mellem 1 og 10, min eks-kone fik 3 af alle børnene, og jeg fik 10.

Den børnesagkyndige havde også skrevet, at da børnene flyttede over til mig d. 2. november, var der tale om en bortførelse.

Den børnesagkyndige rapport går meget på, et eksempel: Den ene pige, kommer til mig mens jeg er ude hos deres moder, og siger, at hun har problemer med at
sove hos moderen, men ikke hos faderen. Er mon pigens egne tanker eller faderens ord der kommer ind.

Utrolig at han fået denne opgave, at lave en børnesagkyndig uafhængig og upartisk rapport?.

Jeg fik d. 29. april forældremyndigheden over alle 3 børn på grundlag af, at det var børnenes eget ønske, og at de havde boet så lang tid hos mig.

De kom hos deres moder, men hun kørte psykisk på dem: de var for tykke, jeg fejlernærede dem (sjov nok var det mig som lavede maden 99% af tiden i de 13
år vi var sammen), jeg drak, jeg spiste så meget medicin, at jeg kunne dø af det, osv.

Der var ikke det, der ikke var galt hos mig, så det resulterede i, at de ikke ville så tit ud til hende.

Min eks-kone har også leget med min søns medicin, uden at rådføre sig med mig. Han har Tourette Syndrom, lige som jeg selv har. Først da han flyttede over til mig, fik han den rigtige medicin, og han har fået det meget bedre med
sig selv.

Min eks-kone anker forældremyndigheden 5 dage før tid, til landsretten, selv om hun havde 2 måneder til det.

Min eks-kone arrangerede det sådan, at alle pengegaver børnene, som fik i fødselsdagsgave, til jul samt konfirmation, bliver sat ind på en lukket konto, som de vil få udbetalt som 21-årige.

Sagen med min eks-kones kammerat kom for retten, og jeg tabte. 24.000 kr. at betale for svie og smerte samt sagsomkostninger.

Min eks-kone vidnede i retten den dag, for hendes kammerat, imod mig. Det sjove i dette var bare, at han ikke led smerte. Jeg havde en veninde, som kendte 3 mennesker det sted, hvor han arbejdede, så hvis jeg ville have udbredt det,
kunne jeg have gjort det med et fingerknips.

Vi var i landsretten d. 23. august. Og der blev kørt hårdt på mig: jeg behandlede mine børn for voksent, og mine børn havde noget at skulle have sagt, hvis det vedkom dem.

Jeg havde altid været den, som havde lagt mig ned og leget med mine børn, og da de blev større, fik vi et tillidsforhold til hinanden, så vi var ikke kun far og børn, men også venner.

Så jeg blev spurgt, om jeg overhovedet kunne se forskellen mellem at være forælder og legeonkel.

Den børnesagkyndige, som ikke skulle være den partiske person, var inde og vidne til fordel for min eks-kone. Og det var kun skidt, han kunne komme med. Børnene ville have det bedst hos deres
moder, mente han.

Børnene blev hørt, og de fortalte hver især, at de ikke ville ud til deres moder, men blive boende hos mig, som de havde det så godt hos. Pigerne fortalte også, at deres moder havde nappet og bidt dem, og alt andet, som også var
sket.

D. 26. august. kl. 9.15, fik jeg besked om, at jeg havde tabt sagen til min eks-kone.

Begrundelsen lød på, at begge forældre havde de nødvendige evner til at udøve forældremyndigheden over de 3 børn.

Men tiden fra 2. november 2004 til 26. august blev bortkastet, da den børnesagkyndige havde udtalt, at der var tale om en bortførelse, så de har altså ikke boet hos mig.

Efter bevisførelsen – herunder navnlig indholdet af den børnesagkyndige erklæring fra første forældremyndighedssag i byretten og psykologens supplerende forklaring, sammenholdt med det indtryk, som landsretten har fået af  parterne – var det moderen, der fik forældremyndigheden.

Vidner så den børnesagkyndige, efter han kom ud af retssalen, hvor han gik hen og pjattede med min eks-kones familie, han slet ikke kastede et øje på børnene eller hilste.

Og på samme måde, så vidner min eks-kone komme ud af retssalen, og forlade stedet, helt uden at have hilst på sine børn, det samme var tilfældet i byretten.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at i disse tider, hvor politikere snakker om, at børn skal høres ned til under 12 år, og at der skal tages hensyn til børns vilkår, så er mine 2 på 13 år og en på 11 år slet ikke blevet hørt!

Hvis man ser på hjemmesiden www.barnetsvalg.com som er en ”Organisationen med barnet i centrum”, så står der højt og  tydeligt:

“Vi  arbejder ud fra FN’s Børnekonvention, som Danmark tiltrådte 18. august 1991. Børnene skal og bør beskyttes ! Børn har ret til at blive hørt, og man må respektere barnets valg” Så kort sagt har retten fulgt en børnesagkyndigs ord, en børnesagkyndig, som hele tiden har været på børnenes moders side. Byretten kunne gennemskue dette, men åbenbart kunne landsretten ikke.

Logbog:

26. august 2005

Går i eksil på Holstebro kommune for at børnene ikke skal udleveres til deres moder, men finder ud af, at det ikke gavner noget. Men finder ud af, at den børnesagkyndige ikke er populær hos kommunen.


En sms kommer fra deres moder til mig “Hvornår får jeg mine børn”


28. august 2005

Børnene vil  ikke frivilligt tage af sted, vi har siddet og ventet hele weekenden på, at politiet skulle komme og hente dem. Børnene er skræmte, og kan ikke forstå, at deres gode liv, som de nu havde fået, er ved
at blive revet væk under fødderne på dem.

29. august 2005

Jeg er blevet kontaktet af en advokat, nu må vise hvad det fører til.


Vi bliver kimet ned af mennesker, som ikke forstår dette, og vil hjælpe på alle mulige måder. Vi har bestemt os for at vi drenge sætter os for at se en god drengefilm, og pigerne vil se en tøsefilm, måske vi kan få noget andet at tænke på.

31. august 2005

Jeg har fået en anmodning, fra min eks-kones advokat, at jeg skal udlevere børnene torsdag kl. 16.45. Det har jeg selvfølgelig ikke til hensigt at gøre, efter ønske fra børnene, de nægter det simpelthen.


Jeg har fået ny advokat, og han begærer 3 instans bevilling, dette skal der søges om, og der er kun en minimal chance for at få den.


Jeg har kontaktet diverse ministre, på kommunal og i folketinget, tv medier, aviser samt blade. For at gentage mig selv snakker vi jo om brud på FN’s Børnekonvention, som Danmark tiltrådte 18. august 1991.
Som der eks. siger at børnene skal og bør beskyttes ! Børn har ret til at blive hørt, og man må respektere barnets valg


Det kunne være rart med noget media dækning nu, dette ville gavne sagen?, eller ministerhold for at få den bevilling igennem lidt nemmere igennem.

1. september 2005

Jeg har lagt og tænkt, her i nat. Jeg tror ikke, jeg bliver kontaktet af nogle af de instanser jeg har kontaktet. Det er en for varm kartoffel, og det er svært både at have mel i munden samtidig med at puste. Det jeg vil sige er, at politikere og i
medierne, råber man op for at børn skal høres o.s.v, men når det så skal håndhæves, bliver det en anden sag, jeg tror ikke de tør? 


Mine børn kom grædende hjem i dag, de havde løbet hjem, da deres moder og kammerat holdte og ventede på dem ved skolen.

2. september 2005

Jeg kom i tanker om noget, med den børnesagkyndiges partiske gøren, og har lagt understående ind i historien.

“Den børnesagkyndige rapport går meget på, et eksempel: Den ene pige, kommer til mig mens jeg er ude hos deres moder, og siger, at hun har problemer med at sove hos moderen, men ikke hos faderen. Er mon pigens egne tanker eller
faderens ord der kommer ind.”
Jeg har skrevet til psykologernes klagenævn, for at høre om en psykolog må gå ind og være så partisk, i en så vigtig sag. Jeg har hørt fra dem, og de vil tage sagen op.


Jeg har hentet børnene fra skole i dag, og vil gøre dette for eftertiden, de skal ikke komme hjem på  den måde som de gjorde i går igen.

5. september 2005

Vi har nu mandag, og vi har haft en fredfyldt weekend. Vi har egentligt ikke tænkt eller snakket meget om det, bare lade os flyve med tiden, spillet poker og set film. Men på den anden side er dagen jo ikke omme, det er ikke til at vide hvad der sker?

6. september 2005

Jeg har lige haft en kammerat i telefonen, han havde skrevet til sit parti på Christiansborg, og bedt dem om at se på denne side. Han var simpel så frustreret over tingenes gang, hvad skulle der ske med børnene, hvor meget ville dette gå ud over  børnene, og tænk at blive tvunget ud til en forældre de ikke ønskede at være ved. Han var så vred på samfundet, og kunne ikke forstå i dagens Danmark, år 2005 at dette skete.

Jeg kunne jo ikke sige ham så meget imod, det er jo mig som kæmper kampen. Men jeg er nok bare skuffet over, at der ikke er nogen politiker som har turdet at komme med nogen kommentarer. Alle politikere i min hjemby Holstebro, har fået en mail, men det kommer ikke bag på mig, at de ikke svarer, lokal politikere sidder bare og passer på sin stol og tjener en fed hyre. Men jeg syntes at fra Christiansborg, hvor de så længe har snakket om, at børnenes tarv skal tages i nåde, og skal høres til under de er 12 år, og så står jeg med 2 af mine børn, som bliver 14 år til januar, jo jeg er skuffet.

Hvis jeg skulle være så heldig, at jeg skulle blive politiker i mit næste liv, så ville jeg kæmpe for retfærdighed for bedre forhold for fædre og deres børn, mærkeligt at skulle prædike om ligestilling i år 2005. 

7. september 2005

Jeg har i dag, modtaget en indkaldelse til fogedretten, fredag d. 9.  september.

Anklagen lyder: Efter rekvirentens opfattelse er børnenes velfærd direkte truet så længe de er hos faderen, der påvirker dem på helt utilbøjelig vis og fuldstændigt glemmer den forældrerolle han burde have i forhold til børnenes frem for at søge ned på “deres niveau” og være deres “legeonkel”. Hertil kommer hans direkte modarbejdelse af effektueringen. Der er tilsyneladende ikke muligt at trænge igennem med almindelig voksen fornuft overfor rekvisitus og hans “hjemmeside” dokumenterer, at det nu er kørt så vidt, at det må betragtes som direkte skadeligt at børnenes er hos faderen.

Fik i den?


Og så lige en lille tænketang: I den børnesagkyndiges psykolog rapport, behandler jeg min børn for voksent og de bliver inddraget i for meget. Og så på den anden siges der fra advokat hold, at jeg kun er en “legeonkel”, og dette var også sagen i landsretten. Hvis ikke dette er modsættende, ved jeg ikke, hvis de bare kan blive enige med sig selv?.

8. september 2005

Mange mennesker er begyndt, at spørge mig om det samme spørgsmål. Hvor finder du den kampgejst, viljestyrke og ligevægtighed henne, rigtig mange var simpel hen gået ned for lang tid siden, eller bare givet op. Svaret er ligetil, jeg finder det i min kærlighed til mine børn.


Jeg har lige fået svar, fra Holstebros politikere. De vil ikke gå ind i det, de råder mig til 3 instans og så højesteret, så det var altså hvad jeg kunne få ud af det.

9. september 2005

Vi har lagt en foreløbig plan der siger, at børnene skal ud til deres moder, nogle weekender og hverdage. Så vil der sidst i oktober blive taget stilling, til hvad der så skal ske, men det er planen at børnene skal flytte fast ud til deres moder. Jeg skal selvfølgelig stå fast på, at håndhæve at børnene kommer ud til moderen, på de angivne tidspunkter. Alternativet var at skulle betale dagsbøder af 1.500  kr., som kun kan siddes af !!!


Jeg kunne altså godt bruge noget hjælp i denne sag. og også lidt ret hurtigt !!!

11. september 2005

Børnene skulle ud til deres moder i dag, jeg  sagde som jeg skal pænt, at de skulle af sted, og jeg har talt om det her de sidste dage. Det har resulteret i, at børnene har været hårde mod hinanden, de har været vrede mod hinanden, og jeg har også fået min tur. Børnene nægter simpel hen, at tage af sted, DE VIL IKKE. Jeg har gjort min del, men kan ikke bruge vold, for at tvinge dem, hvem af jer kunne det?. Nu må vi se til næste weekend, hvor de skal af sted igen, og så tage den derfra.

Børnene er generelt utrolig påvirket af  situationen, vi har i øjeblikket. De var ellers faldet til ro, efter jeg fik forældre myndigheden i byretten, men siden da, er det virkelig blevet hård, jeg skal tænke mig virkelig om hele tiden, hvad jeg får sagt og gjort. Jeg syntes at det så virkelig synd, det som de gennemgår, de er direkte bange, men jeg er jo blevet sat på side linjen, og kan ikke gøre så meget.

Bare sådan en ting, som deres konfirmation, går de utrolig meget op i. Jeg har lejet lokaler og bestilt mad, til den 6 maj 2006. Hvis jeg ikke har forældremyndigheden, kan jeg ikke bestemme, at jeg har dem den dag. Jeg får tit at vide at det vil de og andre kan ikke bestemme om deres konfirmation, men igen er jeg sat på side linjen. Jeg er ikke ved at give op, men det er blevet meget sværere for mig, at blive ved med at være den som ungerne stoler på, og regner med at far nok skal klare det. Jeg vil holde for i dag, vi skal ud og spille kroket, det har jeg lovet dem.

12. september 2005

Der er i dag blevet lynberammet et møde hos fogedretten, til i morgen kl. 15.00. Den dommer fuldmægtige vil snakke med børnene.

13. september 2005

Der skal være plads til alle udbrud, og her er en arrig mands udbrud, ingen tvivl at han kender min eks. kone? Jeg ligger dog ikke mail adr. eller navn ved.

hej uffe.

jeg har læst din histiorie af flere gange og ville egenlig ikke kommentere sagen da jeg ikke kender hverken dig eller din eks og der for ikke vil kommentere dette, men jeg bliver mere og mere sur for hver gang jeg er inde på siden.

Lad os begynde med din eks, som du klogeligt nok ikke har nævnt ved navn,  hun har kørt og vundet en sag men har ikke fået børnene. Om dette alene skyldes at du ikke vil udlevere dem eller om hun af hensyn til dem ikke har fået dem hentet med magt ved ingen af os udeståendene eller har hun bare kørt sagen for at bevise at hun kunne vinde????

Men dig Uffe din lille ynklige mand, at bruge sin egen og sine børns påståede elendighed på denne måde, at hænge dem og deres liv ud til offentlig beskuelse på nettet for egen vindings skyld, for at få lidt medhold, med navns nævnelse og billede…føj for satan. Du underer dig over de kommer  grædendene hjem fra skole og frem lægger DIN side af histiorien på nettet. og imens vi er ved netop dette, hvorfor bringer du så kun de , set fra din side, positive mails du får, jeg ved at du har fået kritik fra andre læsere end mig som ikke er blevet bragt på din hjemmeside! Du beklager dig over at vi i 2005, i en civiliseret verden, tillader børn at blive behandlet således, men glæd dig istedet over, at vi ikke lever i hverken en anden
verden eller anden tidsalder. Havde dette været tilfældet, var du både blevet tvangsfikseret og medicineret!! Du er sgu ikke helt normal, at du skulle være bedre egnet til at passe jeres børn end din eks kan kun du og din familie tro..Du undrer dig over at du ikke kan få politikerne i høre,  men måske du skulle henvende dig til børnehaven eller er det også for meget????


Retten i dag.

Vi sad i retten i 2,5 time i dag, børnene blev afhørt en halv time hver. Det blev 1,5 time hvor retten måtte høre sandheder om deres moder, men retten var total ligeglad, de skulle bare være glad for deres mor og at hun elskede dem. På samme måde, fik jeg påtalt at jeg ikke gjorde nok, for at udlevere børnene, jeg var ikke “voksen” nok til at have denne opgave. Børnene græd, da de havde været inde og fået at vide, at de skulle rette sig efter hvad de voksne fortalte dem, og at der skulle være nogle dage hvor de skulle ud til deres moder, indtil at det blev fast. Da moderen gik ud af døren, overfaldt børnene hende med “er du nu glad, er du stolt af dig selv”, det var standhaftige børn som var deres fader tro.

Så jeg skal aflevere børnene på fredag, uden tøven, ellers vil de blive hentet af fogeden sammen med politiet. Jeg kan ikke lade være med, at tænke på børnenes fremtid, hvad skal der ske, hvor meget vil dette påvirke deres liv, de har en svær alder nok i forvejen, men med alt dette oveni. Jeg ved godt, at jeg har snakket om det før, men hvordan kan det være man lavede  FN’s Børnekonvention, som Danmark tiltrådte 18. august 1991, og hvorfor bliver den ikke overholdt, hvordan kan dette ske i dagens Danmark?. Jeg håber stadig på at nogen træder til med en hjælpende hånd. Er der da ingen der kan gøre noget?.

15. september 2005

Jeg har fået nogle mails, vedr. sandheden i denne frygtelige historie.

Jeg sad meget sent i nat, og tænkte dette:  Sandhedens Gud må slagte mig, hvis jeg bringer skam i Hans hus !!! Citat: Uffe Richter.

Desuden har jeg 3 børn, som har været vidne til alt dette, så alle I røster om løgne, spørg mine børn, kan jeg kun sige?.

16. september 2005

Det er blevet sent igen, klokken er 03.30 i skrivende stund, børnene sover trygt det har jeg det godt med. Det jeg nu vil skrive, vil måske skade mig i sidste ende, men på den anden side kan jeg ikke holde det ud mere?. Jeg har altid været hård, mit liv har lært mig at være hård, og i de sidste 2 år, hvor der er sket så meget har det også krævet det. Men i de sidste lange tider når jeg så er kommet i seng, kommer dagens begivenheder tilbage i hovedet på mig, og jeg mærker
virkelighedens frygtelige ansigt.
Familiebåndet har altid betydet alt for mig, familier holder sammen i tykt og tyndt. Tingene udvikler sig bare aldrig som de skal, og for mit vedkommende, døde min mor for 3 år siden, kun 53 år
gammel. Min familie gik nærmest i oplysning efter dette, og tiden efter var svær. Jeg holder dog forbindelsen ved lige, ved den nye konstalation, men det bliver aldrig det samme. Og da jeg så går fra min eks. kone for næsten 2 år siden, har jeg kun børnene tilbage.

Mine børn kommer til at betyde alt for mig, de er det nærmeste jeg kommer til familie, og jeg giver alt hvad jeg har i mig, for at være den gode forældre. Godt som skidt, prøver jeg på at give nogle ting videre som jeg har med i bagagen, og fornyer ting som jeg syntes at der var værd at gøre bedre.

I næsten det sidste år, har mine børn boet fast hos mig, og jeg har ikke haft tid til at finde kærlighed til et andet menneske, jeg havde ligesom nok i børnene. Nu står jeg så her, i en situation jeg aldrig ville have regnet med ville gøre så ondt. Min sidste form af familie, er ved at blive revet væk fra mig, jeg bliver umyndiggjort overfor mine egne børn, har ikke mere at kan sige eller give. Myndigheden er overgivet til min sammenleverske igennem 13 år, og hun kan gøre hvad der passer hende, uden jeg kan gøre en dyt ved det.

Jeg sidder her i natten, og hvor føler jeg mig så lille, så ussel og ubetydelig. Og det gør ondt, så ondt at jeg slet ikke kan beskrive hvilke følelser der går igennem min krop. Det er ikke engang selv medlidenhed, for jeg har ikke ondt af mig selv, men er bare bange, bange for hvad der skal ske. Jeg kan ikke være der for mine børn, når de trænger til trøst, ikke give dem håb, ikke give dem tryghed. Når de kommer hjem fra skolen kan jeg ikke være den voksne de fortæller hvad der er sket, alle de knus som jeg er blevet beæret med i alt den tid, eller kysse godnat og sige sov godt skat.

Jeg vil ikke kunne kunne gå ud og stifte mig en ny familie, det jeg har nu fylder for meget i mit hjerte, mit hjerte som stille græder i disse stunder.

Som jeg startede med at sige, kan dette sandsynligvis ramme mig i sidste ende, men kan slet ikke lade værd, alt må komme ud til sidst, simpel hen for hårdt at bære på alene.

Klokken er blevet 04.30, og jeg skal snart op for at sende børnene i skole, og jeg gruer for hvad dagen måtte bringe!!!.


Det er blevet tiden, hvor børnene skal ud til deres moder, vi har skændes og der har været en vældig postyr. De vil simpel hen ikke, der er ingen ting at gøre. De er indforstået med, hvad der kan ske, det fik de jo så klart at vide i retten den dag. De vil blive hentet af fogeden og politiet, så vi sætter os ned og venter på deres komme.

Jeg har haft ringet til deres moder, og forklaret situationen. Det var meget hurtigt overstået, så jeg regner med hun gør kort proces (fogeden & politiet).

19. september 2005

Det er skønt at være savnet (Ref. Gæstebogen). Men der er sådan ikke sket noget særligt, børnene er her stadig. Næste gang børnene skal ud til deres moder, er på onsdag, så må vi tage den derfra.

Jeg har fået at vide, at der er mennesker der virkelig er blevet imponeret, over børnenes standhaftighed og deres store kærlighed til mig. Dette vil også blive brugt til noget i fremtiden?. Jeg har såmænd ikke gjort noget særligt, for at blive Gudbenådet med dette, bare været der for dem.

Jeg er også blevet klogere på, at dommen i landsretten var fuldstændigt forkert. Jeg havde åbenbart ikke en advokat med mig, som troede og arbejdede for mig, han er ingen ting værd !!!. Synd jeg ikke kan lave det om, med min nuværende advokat, men vi håber inderlig på en chance i højesteret, for at bøde på det igen,

21. september 2005

Det er blevet tiden igen, hvor børnene skal ud til deres moder, det var som sidste gang en vældig postyr. De vil simpel hen ikke, der er ingen ting at gøre. De er indforstået med, hvad der kan ske, det fik de jo så klart at vide i retten den dag. De vil blive hentet af fogeden og politiet, så vi sætter os ned og venter på deres komme.

Jeg har haft ringet til deres moder, og forklaret situationen. Det var meget hurtigt overstået, så jeg regner med hun gør kort proces (fogeden & politiet). Så skete det, fogeden og politiet har lige været her og hentet børnene, og moderen ventede nedenfor. Børnene græd og tryglede mig om hjælp, men jeg kunne kun stå og se på, der var 3 politimænd som ville gøre det med magt, så jeg stoppede dem, og sagde at jeg nok skulle få dem til at gå med. 


Jeg har været i kontakt med børnene, og de er nærmest blevet bortført. De er blevet taget til et sommerhus, og de skal ikke i skole resten af ugen, hun er sku snu deres moder, og det er selvfølgelig fordi at de ikke skal flygte.

22. september 2005

Der er sket så vildt meget i dag. Børnene flygtede fra sommerhuset, og ringede efter mig, så jeg hentede dem. Jeg kørte dem i skole, da de gerne ville dette. En af mine piger ringer pludselig, og får at vide at hendes mor og bedstemor er på skolen, for at hente dem. Jeg tager derover, og kommer op og diskuter en del med nogle lærere og skole inspektøren, de vil have at børnene skal med deres moder, da hun har forældremyndigheden. Det ender ud med at jeg tager dem hjem. Jeg bliver kontaktet ad min advokat, og får at vide, hvis jeg ikke afleverer børnene straks til moderen, vil jeg blive anholdt prg. af at jeg hentede børnene i skolen, og kunne få minimum 12 dages fængsel. Så jeg kørte børnene ud til deres moder, og tog hjem igen. 1 time senere, stod børnene hos mig igen, de havde flygtet. Min advokat ringer igen, og siger at jeg skal udlevere dem, ellers går det galt for mig. Børnenes moder kommer, og de tager med.

Jeg har haft løbende kontakt med børnene igennem sms, og nu har moderen sagt til børnene, at hvis de ikke vil bo ved hende, kommer de på børnehjem, og de havde indtil i morgen at bestemme sig. Nu spørger jeg, hvad for en moder kan true med børnehjem, når hun ved de ikke vil bo hos hende, hun har brug for hjælp til hendes mentaltilstand !!!.

23. september 2005

Jeg har haft det frygteligt, siden jeg måtte aflevere børnene. kan se min ene datters bedene øjne på mig, da de flygter sidste gang, og kommer hjem for at få at vide, at jeg skal aflevere dem, og moderen er på vej. Hendes øjne sidder så dybt forankret i mig. Jeg sidder her med en kæmpe klump i halsen, og prøver ikke at græde. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan børnene de har det nu, de har fået at vide, at hvis de ikke vil bo hos deres moder, hedder det børnehjem. Og jeg står her hjælpeløs som en hundehvalp der er faret vild, og kan intet stille op.

Der er ingen hjælp at hente nogen steder, hvordan kan skæbnen være så hård, hvad har jeg dog gjort !!!

25. september 2005

Børnene skulle være kommet hjem i dag kl. 15.00. Kl. 10.40 fik jeg en sms fra børnenes moder, at jeg skulle sætte skoletasker, tøj og lign. nedenfor kl. 18.00. Jeg prøvede at kontakte hende, men uden held, fik bare en sms på at jeg skulle snakke med min advokat. Det gjorde jeg så, men han vidste ingen ting, kun at han havde fået en fax, at de ikke ville blive udleveret til mig. Jeg sendte en sms til moderen, at jeg ville komme og hente børnene kl. 15.00 som aftalt. Jeg tog derud til tiden, men der var ingen hjemme, så jeg gik over til en nabo og fik kaffe. En time senere kom børnene grædende og omfavnede mig, de var helt ulykkelige. De havde ikke kunnet få kontakt til mig, da moderen havde ødelagt begge
pigernes mobiltelefoner!!!!!!.
5 min. senere stod politiet der, de skulle have børnene udleveret til moderen straks. Jeg kontaktede min advokat, men han kunne ikke gøre noget ved den aftale, som fogedretten havde lavet, da moderen faktisk har forældremyndigheden. Advokaten sagde jeg måtte aflevere dem, og så skulle vi finde ud af noget i morgen. Så det blev igen med tuden og vemodighed vi måtte sige farvel, jeg kunne ikke engang få lov til at sige farvel, uden at politiet gav os lidt tid sammen.

Det kan sku da ikke passe, at dette sker, er der virkelig ingen der vil hjælpe 3 ulykkelige børn, som har alderen til  selv at bestemme???  

26. september 2005

Se andre instanser – Klage over den børnesagkyndiges virke som psykolog. Så hvad det nu kan bruges til, vides ikke med sikkerhed endnu, men der bliver sået tvivl om den børnesagkyndige, som faktisk var årsagen til at børnenes moder vandt i landsretten !!!

27. september 2005

Kære lille eks. kone, jeg ved du følger med her på siden. Vil du ikke godt være sød og give vor søn den Tourette medicin som han har brug for, han får den jo ikke ved jeg. Han skal have 2 Eye Q hver dag til aften samt 1 Kæmpenatlysolie også til aften, så skal han have B-combin stærk (B vitamin som skal købes på apoteket) 1 til morgen og 1 til aften, og til sidst 1 vitamin pille med alle mineraler i til morgen. For at vor søn skal have det fortsat godt, så sørg for det, det er det mindste du kan byde vor søn.

29. september 2005

3 instans bevillingen er ikke gået igennem til højesteret. Så kan min eks. kone stå og grine igen, som den dag hun stod og skrat grinede nede på p pladsen, mens hendes børn blev fjernet med politiets magt !!!.  


Kontaktede min eks. kone i dag, for at spørge om jeg måtte have min børn nogle dage, men det måtte jeg ikke.

30. september 2005

Jeg ved godt at disse hører under gæstebogen, men så alligevel ikke, men bestemte mig så at tage dem med her, under pres.

Patrick

E-mail:
skaldepalle@hotmail.com

Hey Uffe, det er mig Patrick. Jeg har lige læst den her lange bog, kan man sige, og jeg vil sige at DU skal sQ nok får Helle, Lene, og Alex tilbage. For jeg kender dem jo nemlig godt, som du jo allerede ved hehe, og jeg ved at de VIL bo hos dig, og det er det de VIL, og det ved deres mor også godt, men hun vil kun ha` dem for at irretere dig ! Det er hva jeg tror. Og hvis du endelig har brug for hjælp eller så er jeg her ALTID, og hvis du vil ha` vidner så har du hele 7.a på Nørrelandsskolen. Vi ses en dag Uffe

MVH Patrick

Nina

E-mail: cantanta@hotmail.com

Haii Uffe

Jeg går i klasse med Helle og Lene. Du skal vide vi støtter jer.! Jeg håber af alt mit hjerte du for Helle og Lene. Jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke selv må bestemme hvor de vil bo?

Knus Nina

Maria

Heej Allesammen (Helle, Lene Alex og Uffe) Håber virkelig at I kan få overbevist dem om, at I helst vil bo hos jeres Far ! Det er jo tydeligt at I helst vil bo der. Glemme ikke da I fik at vide i skolen at I havde tabt. Så I blev så kede af det. Så begyndte selv at græde :'( Det er så synd for jer !!! Synes I skal vide at, vi støtter jer !! Ses i skolen ..

Knus Maria

Cecilie

E-mail: cc-ss@hotmail.com

heeeej. det er cecilie fra helle og lene’s klasse.. . hm, vil bare sige at i har ALT min støtte .. hils familie’en .. . . hilsen cecilie !

Taif

E-mail: taif91@hotmail.com

Hej Helle,Lene,Alex og Uffe Jeg har lige læst historien og jeg håber af hele mit hjerte at du for børne igen Uffe og jeg er med dig  at det er for dårligt at de ikke selv må bedsteme men det skal nok gå. Besked til helle og Lene Helle og Lene vis i har noget på hjertet og i vil gerne fortælle det så kan i komme til mig………….. Hilsen fra jers ven Taif

03. oktober 2005

Lidt mere af samme stil

Natasja

Hey Uffe,Helle,Lene og Alex jeg har noget at sige til jer alle: Uffe:Du har min fulde støtte jeg håber virkelig at du får dine børn. Helle og Lene:I kan altid komme til mig hvis i vil snakke om det så kan vi  da bare sætte os ned og snakke om det Alex: Dig kender jeg ikke så godt men du har vel også nogle gode venner du  kan snakke med om det ellers har du jo altid dine søstre og din far der altid vil lytte til alt hvad du siger. Det var det hele jeg hade at sige, nå men vi ses i skolen i morgen Helle og Lene. MANGE QNUZ NATASJA/TASJA

04. oktober  2005

Læs dette, og undre jer:

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder

Artikel 9

1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl.

Landsretten sagde, at vi var begge egnet som forældre, og der står, i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, dette var ikke tilfældet. Børnene fik ikke retten til at vælge, hvad gik der lige galt. Man arbejder lige i
mod FN’s Konvention om Barnets Rettigheder !!!.

09. oktober 2005

Børnene tog hjem til mig, efter skole i fredags. Min eks. kone ringede, og gav dem lov til at blive til mandag. Så ungerne og jeg , har nydt weekenden, den første i et godt stykke tid. Og jeg må hellere fortælle, at min eks. kone og jeg faktisk kommunikerede sammen, som vi ikke har gjort i lang tid, jeg håber personligt, at dette må blive ved, og jeg vil gøre mit for det. Og min søn begynder også at få den rette Tourette medicin igen.

13. oktober 2005

Min advokat har anmodet om at komme i byretten, og tage sagen om. Så vi går og venter på svar, selvom det er svær for børnene at vente, så de spørger hele tiden om jeg har hørt fra advokaten. Måske der kommer uventet hjælp andetsteds fra, hvem ved

16. oktober 2005

Flere meninger fra, mine pigers kammerater

Sonne Alias Simon

E-mail: simon@elmose.dk

Ahoi Uffe,, Jeg fik lyst til at læse din meget flot beskrevende kamp mod din eks-kone.. Jeg standsede midt i det hele, jeg havde bare en trang til at aflive et så modbydeligt væsen som din eks-kone (mange gange undskyld jeg udtrykker det
sådan) men jeg kan ikke fatte at hun tror hun er en god mor når hun truer og alt det andet pis hun lukker ud af det betændte sår.. Du skal ikke finde dig idet, er der nogen der skal vinde kampen er det DIG og dine børn.

En morgenstjerne til dig..

Hilsen Sonne

17. oktober 2005

Flere meninger fra, mine pigers kammerater

Jade

E-mail: Jade_c_j_@hotmail.com

Hej , Helle & Lene“s far .

Jeg går i Helle og Lenes parelle klasse, vil bare sige har læst den lange historie. Og har snakket med Helle om det , og blir meget , ked af at læse og høre om det , og håber de kan blive boende ved dig .

Hilsen jade .

22. oktober 2005

Jeg ser min søn få flere tics, som han ikke har haft før, hans moder siger til pigerne, at det bare er nervøsitet, det er ufatteligt hun ikke har fattet, at drengen har Tourette Syndrom som jeg også har, og igen leger hun med hans medicin.

Min ene datter, har fortalt mig, at hun tit falder sent i søvn, og græder inden, da hun savner mig. Jeg kan kun fortælle hende, at vi håber at vi får sagen for retten igen, andet kan jeg jo ikke gøre, jeg må jo også selv tro på det.

24. oktober 2005

Jeg appellerer til det inderste af min sjæl, at Du i statsamtet, som skal afgøre om denne sag må komme for retten igen, er lydhør overfor 3 børn og hør hvad de har at sige. Landsretten valgte, at se bort fra hvad de sagde, selvom 2 af dem faktisk bliver 14 år til januar. Giv dem en chance, til selv at have retten til at vælge deres liv, og hvad de ønsker af det.

25. oktober 2005

Bladet Ude og Hjemme, ville gerne have haft børnenes historie, men deres moder sagde nej. 

25. november 2005

Hejsa alle sammen, og undskyld jeg ikke har opdateret mere end jeg har. Men der har været så meget at tage stilling til, og problemer med at få det hele til at holde sammen. Har været tvunget til at opgive det hele og forlade alt, men har måske fundet en mulighed, for at det hele hænger sammen.

Jeg har hidtil haft en god kommunikation med min eks. kone, og jeg har børnene 2 gange 1 uge. Men om det bliver fortsat vides ikke, da hun ikke ville love mig, om jeg fik dem igen?, så jeg er spændt på hvad der sker. Børnene har sagt at de begynder at stikke af igen, hvis de ikke får deres vilje.

Jeg har fået svar fra statsamtet, og det var et nej, ingen fri proces. Så mit alternativ vil nu være en civil retssag, men kan først få snakket med min advokat om dette på mandag.

Jeg skal nok blive bedre til at holde jer opdateret igen, men har bare haft det en del svær, men man skal jo bare takle ens problemer, selv om det kan være svær en gang imellem.

26. november 2005

Når jeg nu her i bakspejlet, ser tilbage på de tider jeg har haft børnene på det sidste, kan jeg ikke lade være med at tænke på min søn. Han har vildt mange tics når han ankommer, men efter en dag eller to, fortager de sig, og sjov nok dagen,
hvor han skal hjem, kommer de igen???.
Ligeledes har hans moder fået han testet for allergi, og skulle både være allergisk for støv og kat og nogle andre ting. Han gnider sig tit i øjnene ude ved hans moder, og han nyser ofte. Det som bare er lidt mærkeligt, er at han aldrig viser disse symptomer hos mig, og jeg er først og fremmest ikke en haj til rengøring, og sjovere endnu har jeg faktisk kat???.

Man kan drage mange konklusioner, men jeg er helt sikker på at det er psykisk, og drengen faktisk bare ikke har det godt, hos hans moder, og det er hans måde at vise det på. At han så siger det samtidig, bliver det jo ikke bedre af.

Som jeg skrev i går, bliver der krig på gaflen, hvis min eks. kone ikke vil udlevere børnene på fredag og jeg ikke kan få dem en uge. Børnene har sagt at de vil stikke af, og de gør det. Jeg vil gå gennem statsamtet, og så vil det blive gennemtrumfet alligevel, da de plejer at følge børnenes ønske. Jeg forstår bare ikke, at min eks. kone gider at have sådan en ballade her op til jul, hun ødelægger det bare for sig selv, nu har vi en måned kunnet køre det smertefrit, men det er hendes valg.

27. november 2005

Min ene datter, har lige haft sms´set, at deres moder var gået amok. Og så ringer min søn, at jeg skulle ringe med det samme, da jeg ikke kunne komme igennem på hoved telefonen, hun havde slukket den finder jeg senere ud af. Hun havde truet dem med igen, at sætte dem på børnehjem eller i plejefamilie. Hun var gået helt agurk over for dem, hun skulle fortælle min ene datter hvordan en pædofil var, og viste det, ved at tage min datter i skridtet ?????,  hun blev naturligvis bange og skreg op, men hun holdte hende nede.

Jeg spørger lige engang, hvad de som gav hende forældremyndigheden, tænkte på. Moderen er rablende gal, hun siger til dem at de ikke kan komme til mig, da der er noget som er højere end end hende og mig, som bestemmer det. Og så spørger jeg, som den far de gerne vil bo ved stadigvæk, hvad kan jeg gøre, jeg er totalt umyndiggjort. Jeg har også fået at vide, at jeg ikke får dem en uge mere, kun weekenden, selvom det er det ungerne ønsker.

Og noget sjovt er, at min søn nu siger at min eks. kones kammerat, som fik mig anklaget for injurier for at kalde ham for pædofil og det gav en bøde på 24.000 kr. til mig. At han faktisk sad med min søn meget tæt ind til sig, min søn siger nu, at det var alt for tæt krammende, og min eks. kone som der vidnede imod mig i denne sag, siger “jeg har ikke set noget”.

04. december 2005

Jeg har fået at vide, at jeg skal aflevere børnene kl. 1600 i morgen mandag. Børnene har været her siden i fredags og de tager ikke ud til deres moder før på fredag, og så kan hun bare sende politiet, som hun plejer. Vi har kørt ind hvor vi skiftes til at have dem, en uge af gangen, men nu passede det ikke damen mere, men de bliver her indtil fredag, som vi har gjort den sidste måned. Så kom du bare med politiet, vi er snart så vandt til det.

09. december 2005

Min advokat ringede i går, og sagde til mig, at hvis jeg ikke afleverede børnene med det samme, ville politiet med fogeden komme og hente dem. Jeg fik ham overtalt til at få det flyttet til i dag, så det blev til kl. 14.00, eller kommer politiet med fogeden. Så min eks. kone har været i fogedretten i denne uge, for at se om hun kunne få dem udleveret.

16. december 2005

Min eks. kone og jeg, har formået at kunne arrangere tingene her i Julen og Nytåret, hvem der skal have dem og hvornår. Men det bliver spidset til i det nye år. Min advokat prøver at få en aftale igennem, der siger at vi skal have børnene en uge af gangen, indtil den næste retssag, så vi må se hvordan det forløber.

17. december 2005

Jeg vil gerne på mine børn og egne vegne, ønske alle der har fulgt os, en glædelig Jul samt et fremragende Nytår, hvis der ikke lige sker noget nyt.

25. december 2005

Jeg fik verdens bedste julegave af mine børn. Prøv at se med her. Det kræver at du har Acrobat Reader

01. januar 2006

Vi er lige nået ind i det nye år, og kampen er begyndt igen. Det er min uge, og børnene skulle være hos mig indtil fredag. Min eks. kone har meddelt mig at hvis jeg ikke afleverer børnene kl. 15.00, bliver de hentet af fogeden og politiet. Så året begynder godt!!!

07. januar  2006

Jeg har haft børnene til fredag, som jeg skulle, min eks. kone har ikke formået at kunne hente dem. Min eks. kones advokat vil politi anmelde mig, da han mener jeg “tilbageholder” mine egne børn og børnene formår ikke at stå tilbage for
min vilje. Egentligt lidt spøjst når det er mine egne børn som der ønsker at være hos mig, men nu ser vi hvad der sker.

08. januar 2006

Børnene ringede efter mig, deres moder var gået amok endnu engang, og havde truet med børnehjem og det som var være. Årsagen var bla. at børnene ikke måtte holde fødselsdag hos mig, for sine kammerater. Jeg kørte derud, og de kom skrigende og hylende ud, vi skyndte os ned til min bil. De sagde at moderen havde ringet efter politiet, så vi sad bare og ventede på de kom. De hørte børnenes og min redegørelse, men da de hørte det fra moderen, var de solgt, som altid kan hun gøre sig til ved hvem hun vil. Men en dag må hun da holde op med sit skuespil, og så ryger hun direkte på P1, det er der hun hører hjemme.

19. januar 2006

Jeg har kun haft børnene til onsdag, hvor jeg skulle haft dem en uge, men deres moder havde sagt at de skulle være hjemme onsdag, eller politi. Men fik dog mine piger på deres 14 år´s føselsdag, det var dejligt, og deres mor hverken ringede eller ønskede dem tillykke.

Jeg kan ikke forstå at min. kone tror man kan tvinge børn til at elske en, hun får sig et virkelig chok når hun vågner op til dåd, og ser virkeligheden.

Jeg har bare været 100 % der for dem, når de behøvede mig og har været 100 % ærlig, derved har jeg deres 100 % kærlighed til mig.

21. januar 2006

Jeg har lige i dag, fået at vide, at konfirmationen med mine 2 døtre kan jeg afskrive. Da børnene boede hos mig i knap et år, bestilte jeg sted og mad til konfirmation, og alt var klappet og klar. Jeg kan nu ikke holde konfirmation for mine piger, da hun vil holde det den dag som jeg har bestilt til, og da alt er udlejet, er der ingen ting at finde.

Tusind tak, din dumme kælling!!!, du får ikke en plads i  himlen!

31. januar 2006

Så har børnenes moder igen kaldt dem hjem, efter kun en weekend og 1 dag sammen med mig. Børnene vil naturligvis ikke af sted, så vi regner med at vi er sammen til fredag, som vi plejer, hvis altså moderen ikke tilkalder storm tropperne som hun før har gjort.

Jeg har været til samtale hos politiet, da jeg er blevet anmeldt for at tilbageholde børnene!!! sikke en joke. Men jeg aflagde forklaring, og børnene blev også afhørt, med dette resultat at jeg naturligvis ikke havde tilbage holdt børnene.

01. februar 2006

Børnenes moder samt hendes advokat, har sat himmel og hav i bevægelse, for at få børnene ud til hende. Politi samt kommunen, er blevet kontaktet af børnenes moder, men andet er der ikke sket, børnene er her stadig. Gad vide om de ikke måske er ved at finde ud af, at børnene faktisk selv ønsker at blive hos deres fader. Jeg afleverer selvfølgelig børnene til deres moder på fredag, så har de jo været hos mig en uge. Hvis de selv kunne vælge, var de jo naturligvis hos mig altid, men indtil vi kommer i retten, henholder vi os til det næstbedste, at børnene er skiftevis hos os forældre.

Nu her til marts, kommer der besked fra psykologforeningen vedr. den børnesagkyndige, om han har handlet rigtigt, ved at støtte børnenes moder i retten endeløs, uanset om han skulle være upartisk. Så det er vi nogle stykker som er spændt på, for hvad vil der ske hvis sagen bliver i mit favør, skal landsretsdommen så tages om, eller hvad!.

03. februar 2006

Jeg afleverede børnene som jeg skulle kl. 15.00, men der var ikke gået 10 min. så blev der ringet efter mig, af min søn, og pigerne græd i baggrunden. Børnenes moder havde startet et mega skænderi, efter børnene
var trådt indenfor døren, det er sku da også synd.
Min ene pige stak af, efter hendes moder havde slået hende, og moderen stod og spærrede for de 2 andre, men de stak ud bagom i haven, men moderen fik da nået at have taget fat i min søn.

Så nu er børnene hos mig igen, så må vi se hvad der sker.  Synd og skam, at de stakkels børn skal igennem alt dette.

07. februar 2006

Der er ikke sket så meget, i går fik jeg en mail ” Jeg forlanger at du sender børnene hjem i morgen, tirsdag den 7/2. Og en udskrift af denne mail, har jeg modtaget med posten i dag. Så det bliver spændene, at se hvad hun har gang i.

Jeg var oppe hos politiet i går, og melde børnenes moder for seksuel chikane / blufærdigheds krænkelse, det kommer sig af da hun berørte min ene datter i skridtet og holdte hendes fast. Og i dag har datteren været til afhøring om dette. (Se evt. under 27 november)

09. februar 2006

Jeg er i dag, blevet tvunget af politiet, til at udlevere børnene til deres moder. Hvis jeg modsatte mig dette, ville jeg blive sigtet og anholdt. Tænk at blive anholdt for at hjælpe sine egne børn, sine egne børn som ikke vil ud til deres sindsforvirrede moder. Og det er den sindsforvirrede moder, som skal varetage børnenes opvækst og opdragelse,,,føj!!!

Der er virkelig noget galt i Danmark i dag, dette kan da umulig ske, kan det ???.

11. februar 2006

Jeg har fået at vide igennem messenger fra mine børn, at jeg ikke ser dem i weekenden eller i hele vinterferien. De er blevet forbudt at se mig.

Fik en mail af børnenes moder:

Hej

Vil gerne at du sætter de ting ned børnene skal bruge kl 14,30

Helle:

Den sorte taske. Den står på værelse

Lene:

Den sand farvet taske. Den står på værelse.

Alex:

Mangler ingen ting…

Hilsen XXXXXXX

Så nemt kan det gøres?

Jeg har i dag fået brev fra Holstebro politi, at hvis jeg  bare lade børnene overnatte hos en enkelt nat imod børnenes moder, bliver jeg sigtet. Jeg kan ligeså godt gå frivillig i fængsel, for jeg kan ikke lade være med at hjælpe mine børn, kunne du!.

16. februar 2006

Jeg har i dag hørt det første livstegn fra mine børn. De har fået deres mobil telefon tilbage, efter 1 hel måned i moderens varetægt. De tør ikke besøge mig, moderen har truet med alt muligt, og børnene får konstant at vide at jeg kan komme i fængsel, hvis de opholder sig hos mig, uden moderens velsignelse. Så det er faktisk lykkedes børnenes moder, at ramme børnene hvor det gør mest ondt, og hun har totalt styringen. Jeg syntes at det er forrykt at en kvinde i hendes tilstand, skal have denne magt.

Sindssyge verden !!! – En sindsrablende skør moder, med 3 børn som gidsler, og ingen tør at blande sig.

22. februar 2006

Mine børn er blevet holdt tilbage de sidste 14 dage nu, mine piger tør ikke flygte da deres moder åbenbart tager deres dyrebareste fra dem, mobil telefonen. Det er åbenbart sådan at være teenager i dag, men jeg har nu tænkt mig at købe et kort til hver af dem, da jeg allerede har en telefon til dem.

Min søn flygtede over til mig for 2 dage siden, og er her stadig. Jeg ved godt jeg kan komme ind og spjælde den, men jeg smider ikke min dreng ud, det er sikkert.

24. februar 2006

I dag er mine 2 piger også kommet, de er stukket fra deres moder igen, så alt er glade dage heromme, vi er alle samlet. Så vi nyder det så længe vi kan.

01. marts 2006

Jo Jo, de er her stadig, aftalen med min advokat, er at de skal ud til deres moder på fredag.

Jeg har taget springet og købt en mobil med kort til begge mine piger, så kan de altid få fat i mig, og deres moder kan ikke afstraffe dem med dette mere.

Vi var til skole hjem samtale i går, og jeg ankom med pigerne og deres veninde, børnenes moder hilste kun på veninden og ikke mine piger, det gik da helt grasat, da vi skulle i lokalet til møde. Børnenes moder
råbte og skreg op at hun havde forældremyndigheden og jeg skulle i hvert fald ikke med ind. Klasselæren blev kaldt ud, og hun gjorde kort proces ved at sige at vi kom ind hver for sig, og jeg selvfølgelig også skulle med ind. Men børnenes moder blev ved med ar råbe op, at jeg ville slå hende både gul og blå, og jeg havde sparket hendes bil… Det med bilen var rigtig nok, men vist stor forskel til at slå eller sparke hende også, hun er virkelig direkte til P1.

Børnenes moder mødte op på skolen sammen med sin moder, og ville have børnene med ud til hende, men ungerne gemte sig og klassekammeraterne hjalp dem, så de kunne flygte hjem til mig.

Jo Jo, de er stadig og vi hygger os, men hvornår kommer vi videre med et liv som kunne være værdig for 3 børn, det er sku synd de skal så meget igennem.

03. marts 2006 

Det tog nøjagtigt 13 minutter, at aflevere børnene til de ringede og stak af. Børnenes moder ville tage mobiltelefonen fra dem, så de ikke kunne have kontakt med mig. Jeg forstår hende virkelig ikke, altså børnenes moder, hun
gør da også sværere og sværere for sig selv. Men der må jo være noget på loftet som ikke fungerer helt rigtigt!.

06. marts 2006

Vi har været på Holstebro Kommune igen, men Holstebro Kommune er fuldstændige ligeglad med hvordan børnene har det. Det eneste de går op i, er at moderen har forældremyndigheden, og det er alt hvad det betyder noget.

Jeg kan ikke forstå hvordan sådan en instans ikke går mere op i 3 børns ve og vel. og at den som har forældremyndigheden har magten, selvom at det ikke er til børnenes bedste.

Noget andet jeg har tænkt på i lang tid er, at børnenes moder faktisk ikke kender børnene mere. Hun har slet ikke noget forhold til dem mere, hun ved ikke hvad de tænker eller føler.

Konklusionen er altså at forældremyndigheds haveren ikke kender sine egne børn, men går bare og høster penge ind i henhold til børnepenge, mens børnene faktisk er hos mig mens jeg betaler dobbelt, og tilligemed har moderen og fået 6000 kr. i konfirmations støtte, betalt af mig!.     

Det eneste lyspunkt jeg kan se, er at børnene stadig er hos mig. Mens mine kreditorer raser!.

28. marts 2006

Der er sket meget siden sidst, men har ikke givet lyd fra mig, da jeg har haft børnene i fred. Fredag d. 10 i denne måned, var jeg i statsamtet, og der blev der besluttet at børnene kunne være hos mig, fra torsdag eftermiddag til mandag morgen, selvom jeg havde sagt og psykologen holdt med mig, at de skulle blive til tirsdag eftermiddag. Men det blev nok besluttet, da moderen fastholdt, at min søn skulle til skydning mandag aften, sjov nok havde jeg ikke hørt noget om dette, og fik det også bekræftet, da jeg kom hjem, min søn skulle ikke gå til skydning.

Men jeg skulle så aflevere dem mandag, så jeg får min søn til at sende en sms til moderen om hun var hjemme, men der kom besked tilbage at hun kun var hjemme i 5 min. så skulle hun af sted igen, så min søn svarede at  det kunne være lige meget. Og så har de faktisk været her siden, uden vi har hørt noget  som helst?, men så i dag, er jeg blevet tilsigtet af politiet, og skal møde på politigården på torsdag.

Siden moderen har fået forældremyndigheden tilbage fra mig, har hun faktisk kun haft børnene mindre end 1/3 del af tiden, resten af tiden har de været hos mig, og hun sidder bare og skovler penge ind, selvom
at det er mig som betaler for det de lever af, samt mobil o.s.v.
Hvis jeg bliver sigtet og anholdt på torsdag, går jeg frivillig med, da jeg går langt for mine børn.

30. marts 2006

Jeg skulle ikke på politistationen alligevel i dag, det er blevet udsat, da min advokat ville være tilstede. Jeg blev dog klogere på hvorfor jeg skulle afhøres, det var kommet fra modparten at jeg skulle have holdt børnene tilbage fra deres moder, at jeg ikke ville udlevere dem. Men som jeg skrev sidste gang, forklarede jeg jo, at jeg kontaktede børnenes moder, men at hun skulle af sted 5 efter, så hun havde åbenbart ikke tid til at tage imod børnene, og hun  har jo heller ikke forsøgt siden?

Nu har jeg så også hørt, at børnenes moder er startet med at arbejde på et værtshus fra kl. 15.00 til 01.00 om natten, så tiden har hun da ikke til sine børn?

08. april 2006

Min eks.kone´s advokat, er begyndt at følge med en del her på siden. Og han har først skrevet til Holstebro Kommune og der i gennem har Holstebro Kommune sagt at jeg skal aflevere dem. Advokaten har nu sidst skrevet til mig, at jeg skal udlevere dem, da jeg holder dem som gidsler. Så jeg har så udtrykkelig sagt mine børn, at de skal ud til deres moder, men de ser ikke ud til at lystre. Jeg har gjort min pligt hr. advokat, kan ikke tvinge mine børn til noget som de  ikke vil…

12. april 2006

Jeg har lige i dag fået svar fra psykologrådet, ang. min sag imod den børnesagkyndige. Moderen fik jo kun forældremyndigheden på grundlag af den børnesagkyndige´s udtalelser i retten. Børnene blev slet ikke lyttet efter, selvom børnene sagde, at moderen havde været ond imod dem, og både bidt og nappet dem o.s.v. og at de kun ønskede at bo hos deres fader.

Men resultatet fra psykolog nævnet var, at den børnesagkyndige havde opført sig som man skulle, og ikke gjort noget forkert.

Det vil altså sige, at hvis der er en retsag, så har en skide psykolog mere at sige, end børnene som var gamle nok til selv at bestemme. Sikke en magt, at sådan en psykolog har, kan det virkelig være rigtigt. Jeg syntes bestemt, at dette bør tages op til politiker hold, om sådan en magt/magtmisbrug, at en psykolog skal have lov til dette.

Det vil sige at nu her når sagen kommer for retten igen, så kan moderens advokat bare indkalde den børnesagkyndige igen, der er sku noget galt et eller andet sted.

Hvad tænker de politikere som har udformet denne lov på, de må have fået noget galt i halsen, jeg syns de skulle vågne op og lugte til virkeligheden.

Jeg skal for resten op til politiet og snakke med dem på onsdag d. 19 april, så må vi se hvad de siger.

Og hvad med børnenes konfirmation??? de skal konfirmeres om mindre end en måned, og de ved ikke hvad der skal ske.

Og børnenes moder har jo også rippet mig for 6000 kr. ekstra i konfirmations bidrag, de skal måske gå til hendes privat forbrug, som alle de andre penge gør, som hun inkasser i øjeblikket.

Først boede børnene hos mig i et år, men siden børnenes moder har fået forældremyndigheden i august måned, har børnene i alt været ude hos hende i maksimum 2 måneder, resten af tiden har de været hos mig, og det er mig som har betalt alt for dem.  Så det vil sige, at moderen indkasserer 3000 kr. om måneden fra mig, og denne måned 9000 kr. prg. af konfirmationen, og boligsikring på 1800 kr. og til sidst et ekstra børnebidrag for at hun bor alene på ca. 2500 kr.

Sikke en gevinst hun har hver måned, helt uden at røre en finger, hun har jo forældremyndigheden, men de er hos mig, og jeg betaler gildet. Hmmmm???

19. april 2006

Jeg har været på politistationen i dag, og jeg er blevet sigtet, for at holde børnene tilbage. Så nu kan jeg side og vente på, hvad juristerne finder ud af, om jeg skal i fængsel eller ej.

Jeg skal i fogedretten d. 28 april, ang. børnene, så der er jeg spændt på hvad der sker denne dag. 

27. april 2006

Jeg ringede i mandags til børnenes moder, da jeg syntes hun skulle have konfirmationen sammen med sine piger, og jeg havde fået mine piger overtalt til at holde dagen derude. Så jeg har arrangeret at børnene skal ud til hende her i  weekenden og så kan hun hente dem et par dage i næste uge, så hun kan blive færdig med hendes forberedelser til konfirmationen. Jeg syntes, at det var det rette at gøre.

Så nu er jeg spændt på, hvad der sker i morgen i fogedretten. En ting pigerne har sagt, er at hvis hun vil tvinge dem til at være ude ved  hende, spænder de bare ben, og så er de ligeglad med konfirmationen, så det
er spændene… 

28. april 2006

Så blev det dagen, hvor vi skulle i retten for udlevering af børn og effekter af børnenes. Sagen om udlevering af effekter blev udsat, så vi kunne koncentrere os om børnene. Alt gik da også godt, altså efter at børnenes moder havde og afsagt alle sine løgne historier, og det var ikke så lidt. Jeg fik dernæst så lov til at kunne udfylde hendes historie med en stor del sandhed, og det ende ud med at børnene skulle blive hos mig, og skulle på weekend hos deres moder. Sådan skulle det køre indtil den 30 maj, hvor vi så skulle i retten igen, og dommeren ville da også afhøre børnene, da de var så gamle.

Og så en bedre nyhed… På mandag den 1, bliver der indleveret en stævning på at forældremyndighedssagen bliver taget op igen… HURRA..

Det kan jeg kun takke min fantastiske advokat Hr. Allan B. Møller for … Hjemmeside  www.advokaterne-moeller-toft.dk,,, tak Allan…  

08. maj 2006

Så kom vi over konfirmationen, og det gik også godt. Pigerne blev konfirmeret om lørdagen, og vi var med dem i kirke, og jeg holdte min konfirmation om søndagen. Den eneste kommentar pigerne har til weekenden, at
de glædede sig til kirken om lørdagen og så min konfirmation om søndagen,  resten var ikke noget særligt, og det holdte stik og de var glade for det gik som de ville og havde en afslappet dag om søndagen, med familie og venner omkring dem. Det eneste minus skulle dog være, at de ikke måtte komme i seng for deres moder, så de kunne være rimelig udsovet til om søndagen, men hun holdt hårdt, og klokken var efter 23.30 og de skulle tidlig op om søndagen.

09. maj 2006

Når nu mine børn er blevet så gamle, kan man vel fra rettens side ikke blive med at ignorere alderen, eller hvad. 

24. maj 2006

Vi var i går, til speciallæge med min søn. Først havde min  søn smsét til sin mor, om ikke godt hun ville blive hjemme, men hun svarede ikke, så sendte jeg en sms senere på dagen, at hendes søn resolut ikke ville have hende med, da hun ikke forstår hans Tourette alligevel. Men vi kom til Herning sygehus, og tænk hvem der sad og ventede, min søns moder, samt bedstemor og søsteren til hans mor?, nå der var jo ikke noget at gøre ved det. Vi kom ind og snakkede, vi blev spurgt om hver især hvad der bekymrede os mest, jeg fortalte vedr. hans manglende koncentration og de problemer der var ved indlæring, da det så blev hans moder, sagde hun totalt malplaceret, at hun var spændt på hans asma
prøver??? Her sad vi med 3 læger som havde forstand på hjerner, og så er hans moder sku mere interesseret i hans asma?, som han forresten kun har når han er ude hos hende. Men hun fik da også fortalt, at han ikke fejlede noget
som helst, at der ikke var nogen problemer.
Det er sku ikke noget at sige til at hun ikke forstår hans Tourette, hun interesserer sig ikke en døjt, det var lige til minus ug som  moder.

Det bliver spændene nu her den 30, der skal vi jo i retten igen.

30. maj 2006

Børnene blev ikke udleveret, så langt så godt. Og så den største nyhed, vi skal i retten d. 09.06.2006 ang. forældremyndigheden igen i byretten, så det var rigtigt hurtigt. Holstebro Kommune havde også tilstedeværelse i retten i dag, og de havde lavet en rapport, jeg ser mest af alt at Holstebro Kommune holder med børnenes moder, og hende der var med, snakkede også kun med børnenes moder samt hendes advokat.

Børnenes moders advokat gøede også en del af mig, som sædvanlig og henviste da også til denne hjemmeside, så han er helt vild med at læse denne side – så lige en speciel hilsen til denne advokat, Hr. Advokat, du får mig ikke ned med nakken, jeg skal nok styre mig, og dig… For resten kan jeg da lige fortælle, at det har været hårdt når børnene kommer tilbage fra deres moder, pigerne er fulde af raseri og skænder på vor andre og hinanden, og min søn er vildt kærlig overfor mig og knuser sig ind til mig hele tiden, skulle ikke tro han havde set mig i flere måneder. Og samtidig kan jeg sige at der min søn forlod mig, var han sådan  set ticsfri, men da han blev afleveret i lørdags, var han helt konfus og
rystede vildt med sit hoved, det havde jeg ikke set i lang tid, og så  udtalte moderens advokat i dag at min søn ikke fejler noget, hold da op hvor  er de dygtige.

Jeg regner ikke med at komme med nyt før d.09.06.2006, hvor  slaget skal stå kl. 9.00, så kan i hygge jer indtil.

01. juni 2006

Jeg har i dag, modtaget rapporten udarbejdet af Holstebro Kommune bestilt af moderens advokat, og jeg da kun sige at det er en utrolig selektiv rapport, som ikke sætter mig i det bedste lys, alt kan åbenbart bruges som våben, kan bare ikke lige indse hvorfor Holstebro Kommune gør dette!!!, men man kan åbenbart bestille en kommune til hvad som helst.

Kunne også se, at børnenes moder er blevet tilbudt 8 psykolog timer, da hun skulle have lidt overlast i denne forbindelse, he he, jeg tror ikke 8 timer er nok, og desuden bliver det vist også noget med psykotisk adfærd i stedet, for hun er da lige direkte til P1.

09. juni 2006

Så oprandt dagen, jeg kom i retten, og det som skulle foreligges var hvad der var sket siden den sidste domsafgørelse i august, og så lod det til at der skulle ses på om der var grund nok til at lave dommen om. Vi blev afhørt, og til sidst sagde dommeren at børnene ville blive afhørt sammen med en psykolog, men sandsynlig først til august. Så dommeren dikterede at vi skulle lave en deleordning fifty fifty, hen til midt i august.

Jeg ved ikke selv hvad jeg skal tænke om i dag, men min advokat var godt tilfreds, og sagde at det nok skulle gå godt, og jeg skulle være rolig.

Men det værste ved det hele er, at børnene er ulykkelige over situationen, og ikke vil være så meget sammen med deres moder, men jeg har bedt dem om at tage det med ro, og tage denne tid som den kommer.

05. juli 2006

Det holder hårdt denne deleordning, jeg snakker med mindst en af børnene hver dag. De prøver deres bedste på bare at få dagene til at gå, så hurtigt som muligt, og ved godt at de er nødt til at lide, for at vi kan få den rette beslutning i retten. Børnene siger at de sukker efter et knus af deres far, og bare at være sammen med mig. Det gør mig ondt, jeg ikke har set mine børn i 14 dage nu, og jeg ved at der går stadig 14 dage, før jeg ser dem. Jeg må indrømme, at jeg håber at det er det værd som retten har bestemt, og jeg ved at børnene er mere standhaftige end nogen sinde før, de ved hvad de vil, så dagene bare kan gå hurtig nok, så børnene bliver kaldt i retten, og retten finder den rette løsning.

08. juli 2006

Mine børn har villet besøge mig, mens de er hos deres moder, men de er blevet nægtet det hver gang de har spurgt. Mit motto har ellers været i den tid som børnene har været hos mig, at hvis de ville, kunne de besøge deres moder til enhver en tid, måske jeg skulle til at give hende af samme skuffe, syns bare at det er et sørgeligt nederlag.

17. juli 2006

Jeg har modtaget et anonymt trusselsmail, hvor jeg bliver beskyldt for at have slået mine børn, og en del andre postulater. Og vedkommende vil gå til min eks. kone med oplysninger som ikke er kommet frem for dagen.

Jeg har kun et at sige, hvis du ikke TØR vise dig for hvem du er, og stå til ansigt til ansigt til mig, så har jeg ikke det MINDSTE respekt for dig, du er en lille sygelig skrøbling som der fortjener min eks. kone´s venskab, du har simpel hen ikke fortjent andet, og hun har også brug for venner, da hun har tabt så mange på dette. Du skriver at du er tæt på, men lige en ting, der er ikke mange som er så tæt på mig i dag, så hvis du skulle være så heldig at nyde godt af mit venskab, så er du lidt uden for række vidte. Så fortæl du blot min eks. kone hvad du kan, i kan ikke røre os. Sandhedens pris får den rette til sidst.

2. august 2006

Børnene er i dag blevet hørt af dommeren og en psykolog fra Holstebro Kommune, så nu venter vi med længsel på udfaldet. Vi håber at få svar fra 8 til 14 dage.

11. august 2006

Svaret kom i går, og det var ikke et svar som  vi havde ventet. Dommeren valgte at hun ikke selv ville tage beslutningen alene, men ville have en ny børnesagkyndig undersøgelse. Så nu skal vi igennem dette ræs igen, og vi havde jo ikke de bedste erfaringer med dette fra sidste gang.

Jeg forstår det heller ikke, når børnene lige er blevet hørt hos en dommer og en psykolog, og de har sagt deres mening, skulle dette så ikke så være beslutnings grundlag nok til at beslutte hvor børnene skal bo.

Den sidste gang vi havde en børnesagkyndig, blev jeg jo svinet til på en 36 siders rapport, at jeg behandlede mine børn for voksent o.s.v, og at den eneste fejl min eks. kone havde, var at veje 3 kilo for meget !!!

Men vi er jo tvunget til at efterkomme ønsket fra dommeren, og så må jeg jo være ligeså ærlig som jeg plejer at være, jeg kan ikke sætte det skuespil for dagen, som min eks. kone kan præstere, håber dog at den ny psykolog kan gennemskue dette.

8. september 2006

Vi venter stadig på den nye børnesagkyndige, tiden bliver bare trukket ud. Men børnene er stadig hos mig.

Jeg er blevet kaldt i fogedretten nu her tirsdag d. 12.09.2006. Min eks. kone´s advokat har skrevet, at børnene er ufrivillig hos mig, og jeg holder dem tilbage. Så bliver der skrevet, at min eks. kone har haft kontakt til børnene og at hun har givet dem penge, den eneste kontakt hun har haft, var at hun skændes med en af mine piger, da de ikke ville ud til hende, og foruden disse penge som er blevet givet mine piger, faktisk er deres egne konfirmations penge.

Det er bare lidt ufattelig, at de til stadighed kører på, at jeg tvinger mine børn til at blive hos mig, er det dog ikke snart gået op for alle, at de er hos mig, da de ønsker det !!!

12. september 2006

Det gik godt i retten i dag, resultatet blev, at børnene skulle blive hos mig, og kun ud til deres moder hver anden weekend. Det er ikke en stor sejer, men børnene er trods alt hos mig, og det er jo det som de ønsker.

Så nu venter vi kun på den kære børnesagkyndige.

17. september 2006

Så er der kommet besked, fra den børnesagkyndige, hun starter op d. 27 september, og forventer sit arbejde færdigt til starten af november. Så nu skal vi så gennem bearbejdes som sidste gang, vi snakker, og  hun analyserer og betragter.

Men til forskel fra sidste gang, håber vi, at hun ser lidt mere menneskelig på hvordan man opdrager børn i nutidens Danmark, og at hun ikke tager parti, som ham den sidste børnesagkyndige, der faktisk var skyld i at vi tabte i landsretten.

06. oktober 2006

Børnenes moder havde kørt fogedrettens afgørelse videre til landsretten, og har lige modtaget landsrettens afgørelse. Børnene bliver og skal kun ud til deres moder hver anden weekend, lige som byretten havde sagt. Så der var stor jubel i huset, så nu kan vi bare vente på den børnesagkyndiges afgørelse, hun har været for at tale med mig og børnene,  samt overvåge os sammen.

14. oktober 2006

Det er svært at opdrage sine børn til det rette, når ens eks. kone er på tværs. Jeg har altid holdt på, at børnene skal bruge cykelhjelm når de cyklede. Men sidste gang der var ude ved deres moder, fik mine døtre at vide, at det kun er småbørn som bruger cykelhjelm og at de er store piger nu… hmmm, det er sku svært at komme igennem så, så de fik slet ikke deres cykelhjelme med hjem, og de havde motionsdag her i går, og der skulle de bruge deres cykelhjelme, og deres moder havde absolut ikke tid til at komme med cykelhjelmene.

19. oktober 2006

At lokke kan være noget farlig noget, men så når man gør det mod børn !!!. En af mine piger blev her i weekenden spurgt om hun ikke ville have en piercing i navlen, helt ærligt hun er 14 år gammel, og sværte på øjnene kan der ikke komme nok på af. Min søn fik fortalt, at hvis han flyttede hjem til moderen, så ville han få 10 kg lego og en bærbar computer, og en anden gang blev han lokket med 100 kr. i lomme penge om ugen, hvornår stopper det her, jeg kan sku ikke hamle op med sådanne lokkemidler, og det gør det sku ikke nemmere for mig, nå ja men hun er jo en værdig mor, ikk !!!.

10. november 2006

Det er i denne weekend en ulige uge, man skulle ikke tro at børnenes moder ved det, de stod og kunne ikke komme ind til deres mor på weekend. Jeg syns det bare er så groft, hun ser dem kun hver 14 dag, nå ja men sådan er det bare.

21. november 2006

Den børnesagkyndiges rapport er færdig, så sagen kommer endelig for byretten igen d. 8 december, så nu kan vi bare vente og se hvad der sker.

26. november 2006

For 14 dage siden var det galt, børnene stod ved deres moders dør og ringede på forgæves, og tro det eller ej, jeg kørte dem ud til deres moder i fredags kl. 15.00, og igen var der ingen hjemme, nu har børnene ikke set deres moder i 1,5 måned, måske manglende interesse, måske hun ved hvad klokken snart har slået !!!.

29. november 2006

Jeg vil IKKE kontaktes af min eks.kone´s familie nogen sinde mere, her til morgen ringede min eks.kone´s far, og skabte sig åndsvag og kom med en masse postulater. Han sagde bla. at jeg kun ville have børnene for pengenes skyld, det er dog utrolig med den familie, at de ikke snart har set sandheden om deres datter, hun har vist ikke fortalt dem, at hun faktisk har indkasseret næsten 100.000 kr. i løbet af det sidste år, imens børnene har boet ved mig. Det er faktisk lidt sjovt, da min eks.kone og jeg var sammen, var det efter hendes eget udsagn tæt på at hun kappede forbindelsen til sine forældre og nogle af sine søskende, da hendes familie var ved at falde fra hinanden. Men efter krigen mellem os er opstået, så har
familien fundet noget at stå sammen om, sjovt hvor tingene kan udvikle sig, hvad er det man siger, der er ikke noget der er så skidt så det ikke er godt for noget !!!.

denmark1

08. december 2006

2,5 års mareridt er slut. Min eks. kone gav op i sidste øjeblik, skal lige siges at jeg allerede vidste dette i går, men det havde ikke havde den store betydning, da jeg ville have vundet alligevel pga.. af den børnesagkyndiges stærke rapport, som tog hensyn til børnenes ønsker.

Den 2,5 år lange sag har været præget af mange hårde ting. F.eks. blev jeg selv anholdt og mit hjem blev ransaget, da jeg fra modpartens side blev beskyldt for at være i besiddelse af børneporno. Alle mine computere blev finkæmmet, selvfølgelig uden at finde noget, jo det var en oplevelse. På et tidspunkt tog min eks. kone min ene datter i skridtet og holdte hende hårdt nede i stolen, da hun ville vise hende hvordan en pædofil ville gøre. Min datter reagerede med skrig og hyl. Når børnene var ovre ved mig ønskede de ikke at komme tilbage til deres mor. Derfor blev de med vold og magt hentet af fogeden og politiet. Børnene tryglede mig om hjælp, men jeg kunne ikke gøre andet, end blot stå og se på. Lige inden politiet tog børnene med greb jeg fat i pigerne, og bad dem om at gå frivilligt med. Da vi så kom ned på gaden, stod min eks. kone bare og grinede af det hele, og jeg kunne simpelthen have klappet hende sådan en på siden af hovedet. Men de kørte væk med børnene, som, med tårer i øjnene,  vinkede helt vildt. Jeg siger jer, det ville jeg ikke engang byde min værste fjende. Det var så altødelæggende inden i, og det gjorde bare så ondt.

Og for det ikke skal være løgn, har hun brugt børnene som våben mod mig adskillige gange.

Det har også kostet mig 24.000 kr. pga. en tabt retssag, da min eks. Kones ven som havde det med at side meget tæt med min søn, og da jeg fik nok af det kom jeg til at kalde ham for pædofil, og min eks. Kone vidnende i retten til hans fordel, og kostede mig den sum penge.

I bagklogskabens lys er jeg utrolig skuffet over Landsretten og Familie afdelingen på Holstebro Kommune. Den første børnesagkyndige havde allerede fra den første dag lagt sig på sinde, at det ikke skulle være mig, som skulle have forældremyndigheden. Men på trods af det vandt jeg alligevel i byretten. Byrettens dom blev dog anket til landsretten, og der hørte 3 højhellige dommere alle 3 børn fortælle, at deres mor havde nappet og bidt dem, og at de aldeles ikke ønskede at bo hos hende, men derimod hos deres far, som de elskede så højt. Men på trods af det valgte dommerne at ignorere dette, og i stedet tage udgangspunkt i den utrolig ”saglige” børnesagkyndiges udsagn. Retten var sat, og jeg tabte.
Hvordan sådan noget kan gå til ved jeg virkelig ikke, men for at gøre ondt værre så jeg, efter retssagen, den børnesagkyndige stå og pjatte med min eks. kones familie, og han ænsede ikke engang at kikke hen på os. Jeg kan simpelthen ikke fatte, at en børnesagkyndige, som i den grad ikke har formået at være upartisk, tillægges så meget magt, at han kan afgøre en så vigtig retssag.

Børnene og jeg søgte tilflugt nede på Holstebro Kommune. Vi nægtede at tage derfra, før der var fundet en løsning,  og derfor blev vi henvist til familierådgivningsafdelingen. Vi forklarede dem sagens indhold, men det fik vi absolut intet ud af, så vi valgte alligevel at daffe hjem igen. Da sagen så noget tid senere igen blev taget op i byretten, skulle Holstebro Kommune udfærdige en rapport/udtalelse. Der udtalte familierådgivningen, at vi ankom forhutlede derned, og at børnene
kaldte deres mor for alle mulige ting osv.. Så vi fik rigtig røven på komedie. Det var nemt at høre, at familierådgivningsafdelingen på Holstebro Kommune havde valgt at være på moderens side, og hun fik sågar psykologtimer, da det hele jo havde været så hårdt for hende. Men hvad med børnene? De havde kæmpet og kæmpet, og jeg med, men nej, vi skulle bare arte os.

Men så tog sagen en ny drejning, da min nuværende advokat kom på banen. Han tog sagen op igen, og det er så den, vi nu endelig har afsluttet.

Her til sidst synes jeg også at det skal nævnes, at børnenes mor i løbet af det sidste år har inkasseret knap 100.000 kr. på børnenes bekostning, og det på trods af at børnene faktisk har boet hos mig i hele perioden.

I går snakkede mine børn med deres moder, det endte op i et kæmpe skænderi i telefonen. De skulle bare høre om de måtte komme i weekenden, men endte med et kæmpe råben og skrigen, jeg har virkelig også ondt af dem, deres mor havde solgt deres konfirmations gaver samt min ene datters konfirmations kjole. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro eller syns efterhånden, men en ting ved jeg, jeg kunne aldrig opføre mig sådan overfor mine børn.

Nå, men det er heldigvis slut nu, så mig og børnene kan endelig nyde familielivet sammen. Jeg begynder at få børnepenge mm., så nu kan børnene endelig få det vintertøj de mangler. Derudover kan min ene datter også få de briller, hun har brug for. Ting som de burde få, men ikke fik, gennem deres moder. Tragisk…

Denne side kommer til at blive liggende, hvor den ligger nu, til ære for alle de fædre, som står i en lignende situation. Jeg ønsker, at siden skal vise, at det faktisk godt kan lade sig gøre, at retfærdigheden sker fyldest til sidst. Selvom det var uhyggelig hårdt, var det hele sliddet værd.

Mit afsluttende ord, skal være tak til dem som stod mig bi, specielt Jette, Henrik og en stor tak til Poul Erik og co.  i Randers, og alle andre. I ved godt selv hvem i er.

Og naturligvis også en stor tak til min advokat Allan B. Møller

Uden alle jer, kunne vi ikke have klaret det…

Og nu kan jeg endelig være 100 % FAR

08. december 2007

Hej igen, vi skriver den 8 december 2007 i dag, og det er en speciel dag for vor lille familie, det er nemlig præcis 1  år siden vi vandt retten til at være en familie sammen.

Set i bakspejlets lys, kan jeg slet ikke forstå alt det vi måtte gennemgå, og alt det vi har været igennem, jeg kan slet ikke forstå, hvordan vi klarede den, men vi må blot have været stædige og ville have vor vilje.

Hvad er der så sket siden, ja bortset fra at vi er blevet et år ældre, så er der sket en rivende udvikling. Helle fik briller som noget af det første i december måned, og hun trængte også til det, Alex fik sin diagnose (Tourette)
i februar, og han er kommet på ordinær medicin, og han er blevet en glad dreng som der tjener sine egne penge ved at gå med reklamer, og han har desuden taget flere kilo på og vokset rigtig meget, han bruger faktisk størrelse 40 i sko nu.

Helle arbejder på Burger King, og Lene arbejder hos Toy´s´rus, men dog kun som julehjælp, men hun var i går til  samtale om fastarbejde i Kvickly.

Vi kan også se det på pigernes karakterer i skolen, de er steget 3 karakterer og følger godt med i dag, og her efter 9 klasse skal de på HG, de vil være frisører begge to, men først noget skolegang så de har belæg for andet, hvis frisøren ikke bliver til noget.

Alex er ikke boglig stærk, så vi satser på maskinsnedker eller lign.

Jeg glemte helt at sige, at Helle fik arkorrektion i marts, da hun som lille havde åbent mave, så det blev pyntet  op, og ser rigtig godt ud.

Vi prøvede at få alle tingene som der tilhørte børnene, men det er så ikke lykkedes.

Børnene har ikke set deres mor i 15 måneder nu, Helle & Lene snakkede kort og grædende med hende før  vi vandt,  dog har Helle præsteret at gå ved siden af hende i gågaden, men hun havde  valgt at bare kikke ned i jorden. Så man sagtens kan se i dag, hvad deres mor ville med børnene, det var pengene, ellers havde hun som alle andre mødre og fædre taget kontakt til deres børn, vi er mange som syns det er kold og kynisk, men bare fordi en mor har født dem, gør det ikke hende til en god mor.

Jeg har en ny kæreste på nu 3,5 år, og hun var også med i hele kampen, børnene kalder hende for mor!, jeg har prøvet at stoppe dem i det, tjaa det har vi begge, men vi har måttet give op, men på den anden side fortjener alle børn vel også en mor, vi ved alt om biologien i det så vi ved godt hvem den biologiske er.

Vi taler dog aldrig om moderen, og hvis der bliver sagt mor, så bliver vi rettet: ”Gitte”, så det er kutyme i huset.

Vi er også flyttet til ny bolig, så vi startede på en helt ny frisk, og det mærker vi alle. Og vi har fundet gode
naboer herude i det nye.

Jeg har snakket med børnene om, at skulle slette denne side, men det har de alle 3 været imod, de siger simpel hen at det som der er sket i al den tid, har mærket dem så meget, at den historie
vil de gerne have på nettet indtil andet forlyder. Så igen, jeg bukker under overfor hvad børnene ønsker.

Jeg tror det var det, har ikke så meget at tilføje, vi skal bare have en hyggelig jul, akkurat som sidste år og så komme ind i det nye år med det rigtige ben.

Man kan aldrig vide hvor livet fører en hen, men man kan blive overrasket over, hvor meget ens egne gerninger kan gøre.

30. april 2009 – Tillæg

Vi troede at vi var sikret næsten 2,5 år efter, men Gitte spøger stadig. Gitte har lige stjålet over 3000 kr. af børnene. De har nu bank under mig, men deres nem konto stod stadig i den gamle bank, hvor Gitte ulovlig havde tiltusket sig adgang til. Den bankansvarlige sagde det var dybt ulovligt, og vi kunne gå i retten med hende, men børnene ønsker ikke have noget at gøre med hende igen.

13. november 2011 – Helle, Lene og Alex vil have ro!

Først flyttede jeg Lene i april i lejlighed for mig selv, efter en stykke tid begyndte Gittes søster at kontakte mig, vedr. hun skulle se bedsteforældrene før de gik bort, jeg sagde jeg ikke ville se dem, men hun blev ved med at ringe og sms mig.

Jeg Helle flyttede her i november og er blevet kontaktet af en kusine, og jeg og de andre 2 bliver kaldt hjerteløs fordi vi ikke vil se Gitte og at Gitte har brugt et væld af penge for at se os og at hun går til psykolog for det.

Det skal lige siges at Gitte sagde da jeg Uffe fik forældremyndigheden, sagde hun til børnene i telefon at det fik konsekvenser at de valgte mig, siden fik hun hemmelig adresse samt telefon nummer.

Jeg ringede til bedsteforældrene og sagde at ville de se dem måtte de gerne hvis børnene ville, men de kontaktede os aldrig, gitte og hendes mor gik lige forbi på Lenes arbejde og bare grinede mens de gik forbi hende.

Alle børnene har set Gitte nede i byen flere gange, men gitte har blot kikket væk, hun har sågar sagt på sit arbejde at hun ingen  børn har.

Gitte skrev til statsamtet at børnene gerne måtte blive adopteret hvis jeg blev gift, og dette papir har jeg den dag i dag.

Vi vil ikke høre mere fra jer, lad os være, vi har et liv som vi er glade for, vi lever ikke i fortiden men har en god mor og far i dag og vi har en rigtig familie og lever i nutiden.

Vi er Helle, Lene og Alex!

1. August 2012 – Den her skal i lige have med !!! dumhed så det batter 

Brev fra statsamtet:

Vi har i dag skrevet sådan til børnenes moder:

Du har  den 26 juni 2012 søgt statsforvaldingen om bortfald af bidrag til Alex prg af barnets egen indtægt.

Afgørelse:

Vi har nu truffet afgørelse om at ansøgningen ikke kan i mødekommes.

Begrundelse:

Alex Richter fyldte 18 år den 6 juni 2012.

Helt ærligt ved moderen ikke engang hvor gammel hendes dreng er, ha ha, helt til grin, syns lige i skulle have den med.

Skribenter til gæstebogen.
 
D. 12.08.09, Frank Andersen
Email: make_love-not_war@hotmail.com
Hej Uffe,
 
Måtte efter at have læst din historie, virkelig lykønske dig og dine børn, at du/I har vundet.
Sikke dog et liv I har haft.
Er bestemt ikke ønskværdig for nogen da.
 
Jeg syntes helt bestemt du skal lade historien ligge hér, da det er vigtigt at informere verden
om hvordan mennesker kan være, og om hvorledes de off. systemer (ikke) virker.
 
Ønsker dig og din familie alt godt.
 
Med venlig hilsen Frank Andersen
 
PS. Vil henvise andre til din side!
 
D. 12.03.09, Mikkel Olsen
Email: mikkel_olsen90@hotmail.com
Hej Uffe.
 
jeg kommer udenfor hele denne episode. jeg går tilfældigvis på handelsskolen hvor lene også
gør. jeg vil bar sige at jeg synes det er fortjent at du endelig har fået forældremyndighederne
over dine børn.
 
derudover synes jeg at det er tankevækkende at en kommune som holstebro kommune kan
være så inaktive i sådan en sitaution. det er simpelthen ikke godt. men godt at dette endte
godt.
 
D. 26.01.09, Erik
Email: odinthorfreja@msn.com
Hej Uffe!
Det er dejligt at se at det lykkedes for nogle enkelte fædre at vinde , hvilket absolut er utroligt
i et land hvor der i de fleste tilfælde bliver taget efter hvad der er bedst for moren og ikke
barnet/børnene. Jeg selv tabte desværre i retten .  diskriminationen lever i bedste velgående i
danmark både hos kommunerne/statsforvaltningerne og retten. Jeg håber at i nu har fået ro
på jeres liv og ønsker jer alt godt fremover.
mvh erik
 
D. 13.11.08, Peter Frølich
Email: peter.frolich@mac.com
 
Gribende historie. Jeg går selv igennem en kamp med min eks, der bærer illusionen at
moderen som udgangspunkt er den bedste forælder. Kryds fingre for mig.
 
kh peter f
 
D. 31.05.08, Er ked af det, men vil gerne være anonym!
Hej Uffe. Min advokat fortalte mig om siden. Godt at du har ladet den ligge, så fremtidige
forældre kan se at en kamp KAN vindes, men også forberede dem på hvilket mareridt det er at
gå det igennem.
Jeg kæmper selv på 4. år bare for at få lov at SE min datter, som moderen bortførte 3 dage
efter fødslen. Men som mand og ikke-forældremyndighedsindehaver, er vort samfund
desværre skruet sådan sammen at der absolut intet er at gøre, hvis moderen ikke vil
samarbejde.
Jeg skal nu i gang med en retssag for at få lov til samkvem. Der er ingen tvivl om at jeg
vinder, men hvad er der ved at have en ret, hvis du ikke kan håndhæve den.
Jeg ved nemlig, at ligesom i dit tilfælde, lader moderen sine aggressioner mod mig gå ud over
min datter.
Så det vil altid være et dilemma om hvor langt man skal gå for at få sin egen og barnets ret til
at se hinanden og samtidig lide mindst mulig overlast.
 
D. 20.08.07, Pia Bormlund
Email: pia.bormlund@privat.dk
WOW! Tillykke med sejren! Man bliver helt lykkelig på jeres vegne over at høre slutningen!!
Jeg ønsker jer alle sammen en god tid sammen fremover.
 
Denne side har givet mig mere gejst til vores (MEGET LETTERE) kamp om et godt liv igen.
Tak!
 
D. 19.06.07, Joan Bedsted
E-mail: bedsted@vindinggaard.dk
Hejsa.
Hold da op sikken en kamp – jeg er målløs over hvad du og dine børn har været igennem.
 
Godt du ikke gav op, belønningen kom jo til sidst.
 
Tak fordi du lod os læse om din seje kamp. jeg vil ønske dig og dine unger alt det bedste i
fremtiden. Gid i finder den fred og ro i fortjener.
 
Venligst
Joan Bedsted.
Vejle.
 
D. 31.05.07, Karsten Qvist
E-mail: kqs@mail.dk
Tillykke… Du er sku´ en sej mand… håber det bedste for dine børn og dig…
mange hilsner Karsten
 
D. 26.03.07, Erik
 
E-mail: ec@email.dk
 
Kære Uffe og dine utrolige stærke og dejlige børn/unge.
 
Kom lige forbi og læste din “historie” som jeg nok vil betegne som et mareridt, jeg må
indrømme at jeg blev meget harm over at læse den, normalt reagere jeg ikke på denne slags
men dette er sgu´ for groft!
 
Først vil jeg ønske familien hjertelig til lykke og al muligt held i fremtiden for du og dine børn
har mange af livets glæder til gode.
Endnu engang har vi fået bekræftet at lige så snart der går advokater og tjenestemænd i en
sag – går der lort i det, så er det de menneskelige aspekter og følelser går fløjten og det hele
drejer sig om vandskabningernes fortolkning af loven, det bliver et spørgsmål om at vride og
dreje lovens bogstav også selv om det strider imod lovens hensigt – jo flere instanser der
bliver indblandet jo vanskeligere bliver det at bevare hensigten til at opnå et lykkeligt resultat.
Om de kommunale sagsbehandlere og deres magt; Det er også denne gang, som i så mange
andre sager, bevist – at de har tiltaget sig en magt i retssystemet der langt overskrider deres
evner.
Kære Uffe, I har kæmpet en retfærdighedens kamp og det har uden al tvivl også været
økonomisk hårdt – men I har vundet og jeg håber lykken vil tilsmile jer i fremtiden som en
stærk og lykkelig familie.
Hilsen Erik
 
D. 23.03.07, Frederik
 
E-mail: Frederik_haun@hotmail.com
 
Jeg syns det er så fedt at i ´vandt fik helt tårer i øjnene da jeg læste den.. hold kæft hvor er
dett rørende brugte meget lang tid på at læse det du havde skrevet hilsen Frederik som er
meget rørt
 
D. 09.02.07
Kære Far med stort F
 
Jeg faldt tilfældigt over denne side og din historie og brugte største delen af min onsdag aften
på at læse den 🙂
Jeg bliver så påvirket over at tænke på hvad dig din x og jeres fælles børn har været budt og
hvad i har været igennem alle 5. hvor er det tankevækkende at to mennesker som på et
tidspunkt har elsket hinanden så meget at de har besluttet sig for at få børn sammen kan blive
så fjendtlige og grimme ved hinanden- at få børn sammen er så stort…. ( en beslutning for
livet)
det er for resten af livet- og det gør mig ondt at i snyder jer selv og mest af alt jeres børn for
denne familie lykke.
Jeg tror på at vores børn er loyale overfor deres forældre begge deres forældre, og jeg tror på
at jeres tre har følt sig som en lus mellem to negle de har virkelig været i loyalitetskonflikt
mellem de to mennesker de elsker højst og som de har fortjent der burde opføre sig som
voksne mennesker.
Jeg har ingen holdning og ønsker at beskrive min følelse af at have læst dit værk på en
objektiv måde. men det er nok også en vigtig detalje for dig at huske på selv om du næppe vil
bryde dig om det… ” men man har en mor” en mor har man, børnene passere hende og først
derefter får de en far. dermed ikke sagt at en mor altid er mest værd men tænk over at vi alle
sammen kun lever en gang, og hvor ville det være ærgeligt hvis nogen børn gik rundt og var
loyale, for ikke at gøre fundamentet i deres liv ( deres forældre) ked af det!! det er en rørende
beretning jeg har læst i aften og jeg vil hvert fald sætte spørgsmålstegn ved hvor heldigt jeg
syntes i er kommet ud på den anden side. konstant mens jeg læste og kom længere og
længere i datoerne tænkte jeg se dog børnene mor og far nu må i da snart tænke på at i
engang elskede hinanden så højt at i valgte hinanden, i valgte endda at blive forældre til
hinandens børn men desværre. der var ikke meget Morten Korch i den slutning. Held og lykke
med jeres liv jeg håber at tiden kan få jer til at samarbejde mens i stadig har muligheden 🙂
 
Tanker
og
held
til
jer
5.
 

D. 28.01.07, Pia og Henrik

E-mail: henrikogpia@privat.tele.dk

 
Hej uffe
jeg har læst lidt af det du har skrevet jeg synes det er fedt du er gået hele vejen og du til sidst
vandt dine børn. Jeg kan forstå på det hele at det har været en lang og trættende kamp men
det bedste skete til sidst du fik dine børn og det er da det dyrebareste man har det er da bare
sine børn
 
Med venlig hilsen
Pia og Henrik Johansen fra Kalundborg
 
D. 18.01.07, Charlotte Johansen
 
E-mail: 5j@cowac.dk
 
Hej Uffe )
 
Tusind mange gange Tillykke til både dig & dine børn, hvor er det dejligt at i endelig kan være
sammen ).
 
Knus Charlotte )
 
D. 19.12.06, Heidi
 
E-mail: killingen30@hotmail.com
 
Et stort tillykke til jer, nu kan i endelig få lov at komme videre med jeres liv. Har fulgt jeres
kamp her på siden det sidste halve år og er glad for at se retfærdigheden ske fyldest. Det er
rystende hvad i har måtte gennemgå for at få lov til at være sammen, som i jo har ønsket hele
tiden. Håber at i nu vil finde ro i jeres tilværelse, og kan ligge det “grimme” lidt bag jer. Held
og lykke fremover…
 
D. 11.12.06, Alice Pedersen
E-mail: mia2003@chicks.dk
Hej Uffe.
Jeg læste lige hele historien på siden, du havde oprettet, og jeg må sige at det tog virkelig
hårdt på mig.
Nu er jeg selv skilsmisse barn, da mine egne forældre blev skilt for 12 år siden. Der ville jeg
enormt gerne selv bo hos min far, men fik ikke lov til det, da jeg ikke var gammel nok på det
tidspunkt (jeg var ni år, og der skulle seeeeelvføøøølgelig tages hensyn til barnets tarv), nå
men jeg boede så hos min mor i de tre år, og da jeg blev 12 år stak jeg af over til min far
ligesom dine børn gjorde, men retssystemet gjorde det sådan at jeg ikke kunne få lov til at bo
hos ham, det fik jeg først lov til da jeg blev 15, så min far kæmpede i tre år for at få
forældremyndigheden over mig. jeg synes at det kan ikke være rigtigt at det skal tage så lang
tid, så jeg følte en slags svigt fra systemets side af. Der kom jeg så at tænke, at den skæbne
måtte dine børn da have været offerfor, og jeg tænker da på, har den skadet dem på nogen
måde? for tænk en byrde der simpelthen har lagt på dem. De har kæmpet noget så flot, og det
samme har du. Du har bare kæmpet brat til det sidste, og jeg tænker da lidt på…har du ikke
været tæt på, at give op nogen gange?? Jeg er rigtig glad for at høre at sagen nu er afsluttet
på en positive måde og at i nu kan skabe en indre ro i jeres kroppe. Få skabt en tryg tilværelse
og start på en frisk. Det gjorde jeg nemlig da jeg endelig fik lov til at bo hos min far. I dag er
jeg 21 år, og er stadig mærket en lille smule efter den grusomme oplevelse dengang.
Men rigtig hjertelig tillykke med sejren. DEN ER JERES. Hils dine børn og ønsk dem glædelig jul
og et godt nytår. Glædelig jul Uffe.
Med venlig hilsen Alice.
 

D. 09.12.06, Mai-Britt

E-mail: Mai-Britt4@hotmail.com

 
Hej Uffe + børnene!
Jeg syntes det er rigtig godt I har vundet fordi at man kan sagtens mærke på jer at det var det
I ønskede og det var jo også det vi ønskede for jer. Så det er godt i vandt! Så kan hun bare
lære det!
D. 08.12.06, Jonna Poulsen
 
Hej til Jer alle.
Jeg har lige været inde for at se, om der skulle være sket noget nyt i Jeres sag og det er der
jo.
Et STORT TILLYKKE med udfaldet skal i ALLE have og held og lykke fremover.
I ønskes glædelig jul og godt nytår, med håb om en rigtig lykkebringende fremtid.
Mvh. Jonna
 
D. 08.12.06, Poul Erik
E-mail: pek@tdcadsl.dk
 
Hej alle sammen
Tusinde gange tillykke med “sejren”. Nu har retfærdigheden endelig sket fyldest og jeg håber
faktisk at alle de indvolverede parter Fra “systemet” tager dette her til efterretning. Jeg håber
for specielt børnene at de nu kan se fremad uden alt for mange “sår”. Det kan jo ikke undgå at
have påvirket dem, men se fremad positivt, for alt er muligt for den som bærer viljen i sit
hjerte.
Tusinde knus
Randers.
 
D. 05.12.06, Heidi Erler
 
E-mail: heidierler@stofanet.dk
 
Hej Uffe.
 
Jeg ønsker dig og dine børn endnu en gang held og lykke med jeres sag 🙂
 
Jeg syntes lige at du skal læse dette
her:http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20061205/PCINDLAND/612050319/1143/STIF
TEN
 
Hilsen Heidi
 
D. 30.11.06, Poul Erik
 
E-mail: pek@tdcadsl.dk
 
Hej med jer
Ja det med familien fortæller jo alt men blod er jo også tykkere end vand så det er jo klart at
de måske prøver at holde sammen. Men når det er sagt så må man igen og igen konstatere at
de ikke vil deres børn og børnebørn det bedste, det forhold er tabt for altid. Før man sender en
boomerang afsted skal man tænke på at den kan komme retur og ramme en i nakken!
 
D. 02.10.06, Jeanica
 
E-mail: Nica_milton@hotmail.com
 
Heej Uffe .
Vil bare siqe at jeq har læst hele historien oq har oqså snakket med Helle oq Lene om det .
Jeq ved at oqså de har kæmpet en hård kamp for endeliq at få lov at bo hos diq.
Kan tydeliq huske alle de lykkeliqe stunder jeq havde med dine tre børn på Straussvej , oq de
skal alle vide at de meqet qerne må komme ud til miq en daq hvis de har lyst? Er flyttet hjem
til min mor (Viborqvej) .
– Jeq er meqet qlad for det endeliqe reslultat for eftersom jeq har leqet meqet med børnene da
vi var ynqre ved jeq at det helt klart var det bedste for dem :b
Håber på det bedste for jer alle . Heldiqvis bliver det sværre oq sværre for børnenes mor at få
dem tilbaqe jo lænqere tid de er hos diq.
Skulle oqså hilse fra min far, Benny oq siqe held oq lykke fremover, vi håber på det bedste (:
– Manqe varme tanker oq knus, fra Jeanica
 
D. 20.09.06, jhs
 
E-mail: haandvasken@pc.dk
 
Stakkels børn.
 
Vil man have indsigt hvordan system Danmark arbejder på børns bekostning, så kan jeg varmt
anbefale jer at se TV dokumentaren “Farvel far” som retssystemet forsøgte at
stoppe.  Damaged control. Den findes nu med engelsk undertekst.
Hvem optrapper konflikterne når far og mor skilles, hvem tjener pengene. Er det danske
retssystem en stor kartelvirksomhed ?
 
“Farvel far” af Bjørn Bertelsen kan lånes på biblioteket.
 
Mvh. www.haandvasken.dk med mest om børn som desværre (også) er blevet til rene
pengemaskiner.
 

D. 13.06.06, Lena Nielsen

E-mail: LFSNielsen@stofanet.dk

 
Tillykke med jeres halve sejer. Det er da positivt at dommeren indføre en deleordning 50/50.
Det tyder jo på at du er blevet hørt, og når nu børnene bliver hørt, så kan der vel ikke være
meget mere tvivl om hvor de høre til. Men rust jer med toldmodighed og forsøg så vidt muligt
at efterkomme den 50/50 ordning, så det ikke kan blive brugt imod jer, når der skal falde
endelig dom i august.
Pøj pøj med det.
 

D. 08.06.06, Lena Nielsen

E-mail: LFSNielsen@stofanet.dk

 
Vil blot lige ønske dig og børnene held og lykke med i morgen. Mine tanker går til jer. Glæder
mig til at læse hvordan det er gået.
 

D. 31.05.06, – Wolf©

E-mail: bhans33@ofir.dk

 
Hei Uffe.
 
Har lige læst din historie igennem.
 
Jeg kæmper selv i en sag om forældremyndighed. Og som mand en rimeligt forgæves kamp,
må vi jo nok se i øjnene. Og som i dit tilfælde med børn der er tættere knyttet til far end til
mor.
 
Men… Og dette gælder både dig og moderen… Bliv dog voksne. Det er jeres børn. Hold kæft
hvor har jeg ondt af dem. I burde sq skamme jer begge to.
 
Jeg kan kun bukke og lykønske jer begge. I har virkeligt forstået at ødelægge børnenes liv
med jeres opførsel. Det er da ufatteligt at man kan byde sine børn sådan noget..
 
Min ærlige mening om dig og din X.. Der er INGEN af jer der er ansvarsbeviste nok til at
varetage de børns liv.
 
Sorry, men bare min ærlige mening.
 
Wolf©
 
D. 16.05.06, – Lena Nielsen
 
E-mail: LFSNielsen@stofanet.dk
 
Tillykke med den fine medalje samt pigernes konfirmation. Det er godt nok nogle kønne piger
du har dig. Håber på at der snart kommer en ende på jeres kamp, selvfølgelig med et positivt
udfald til dig og børnene.
 

D. 10.05.06, – olivia

E-mail: olivia-hansen@hotmail.com

 
Hej Uffe det er godt at du kæmpe for din børn, Og en stor tillykke til pigernes konfirmation. og
håber at børnene kan blive ved dig end til at de bliver så gamle at de skal til og flytte hjemme
fra. Jeg ønsker jer alt godt i frem tiden.
 

D. 08.05.06, – Jannie Wohlert

E-mail: fam.abraham@hotmail.com

 
Hej Uffe.
Jeg er virkelig imponeret over du kan finde styrken til ,at blive ved med at kæmpe for dine
børn. Jeg sidder og bliver så sur og gal når jeg læser, hvad du og børnene har måtte gennem
gå.
Jeg kan ik forstå, hvorfor det altid er moren som får alle rettigheder, for det er nu ikke altid at
hun er den bedste til at tage vare på barnet/børnene.
Jeg tror ikke helt at det er gået op for vores system, at mænd har flere rettigheder i dag en for
25 år siden.
Jeg troede også at et sted som statsamtet skulle kunne stå inde for det som de skriver på sin
hjemmeside. eks at de er loyale og ikke tager parti. og at de tager hensyn til barnet. Det er
ikke lige den opfattelse jeg har.
Tilslut vil jeg ønske dig og dine børn alt mulig held og lykke frem over.
Venlig hilsen Jannie
 

D. 01.05.06, – Lena

E-mail: LFSNielsen@stofanet.dk

 
Tillykke med at din og børnenes sag tages op igen. Har i snart 6 mdr. spændt fulgt jeres
historie. Jeg tager hatten af for at du har overskud til at skrive på denne hjemmeside, men det
er vel også en måde at komme af med sine frustrationer på. Er selv “bonus”mor til en skøn
knægt på 3 år. Han har det ved gud heller ikke let der hjemme. Bad er en by i Rusland, tøjet
moderen sender med er alt fra str. 1 år til str. 10 år. Skoene er alt få små, hvilket giver sorte
negle på tærerne. Og så er drengen ellers utrolig usikker og søger utolig meget voksen
kontakt. Han bliver så abselut ikke stimuleret i hjemmet. Ligeledes lever han af 2 skiver
bondebrød med enten chokolade eller leverpostej i løbet af en hel dag, dette gør drengen er
træt hele tiden, han kan stå op og sove. Og flere gange om ugen er han i seng allerede mellem
16 og 17 uden aftensmad. Så jo min mand og jeg kender til det med systemet. Vi punger også
ud, vi køber tøj i lange baner, fodtøj, special shampoo, tager
os af læge besøg, køber evt. medicin, samt vi har købt alle hans møbler både hos os, men
også til hans værelse hos moderen. Det er en dyr fornøjelse. Men man nænner ikke at se sine
“børn” lide. Jeg ser ham som mit eget barn. Og statsamtet og kommunen er ikke til nogen
hjælp. Selvom vi ved at drengen ofte overnatter med moderen hos hendes far, der er dyb
alkoholiker og som altid har huset fyldt med druk bekendskaber, ja så mener komunnen ikke
at drengen tager skade, så længe det ikke er drengens mor der drikker. Men pyt med at alle
andre gør det for øjene af drengen. Systemet er så abselut ikke gearet til fædre og deres
forhold til deres børn. Jeg vil endda som kvinde sige, at alt for ofte hænger politikkere,
komunalansatte m.m. sig i § og regler, istedet for at se på det enkelte tilfælde. Ikke to sager
er ens. Og man kan så abselut ikke gøre meget hvis ikke man har del i forældremyndigheden.
Men det glæder mig utrolig meget at det ser lyst ud for dig og dine dejlige unger. Det er sager
som dette der bringer håber til de mange andre familier derude der kæmper imod systemet.
Så held og lykke med sagen, jeg glæder mig til at følge den her. Og Tillykke med at du har
nogle så dejlig børn, noget godt er der trodsalt i dette.
 
D. 27.04.06, – Katrine
 
E-mail: cybosis@hotmail.com
 
Hej Uffe og unger
 
Jeg er virkelig rasende på jeres vegne! Det kan ikke være rigtigt at systemet ikke fungere!
Det er forkert at børn ikke selv kan vælge uanset alder. Man skal respektere børn og deres
vilje.
 
En besked til den biologiske mor, for en MOR er hun ikke!
 
Bare vent til at ungerne fylder 18år, så kan du ikke gøre en skid! De kan droppe al kontakt til
dig og aldrig se dig mere!
Og tro mig, de vil hade dig for det du har gjort! Og det vil ødelægge så meget af deres
fremtid. Var det ikke en idé at du reder hvad der redes kan, inden de fylder 18? Men det
hjælper vel ikke engang at skrive til dig, for du har åbenbart lukket fuldstændig af for fornuft
og omsorg for andre!
 
Jeg håber virkelig at du vinder sagen! Men ellers tænkt på håbet forude, når de bliver 18.
 
Hvorfor er det egentlig at dine børn ikke selv har anlagt sag? eller er der aldersgrænse for det?
 
Mange hilsner Katrine
 

D. 15.04.06, – Helle Forman

E-mail: helleforman@webspeed.dk

 
Hej Uffe og børn
 
Det er længe siden, at jeg har været inde på siden. Idag måtte jeg så ind og se, om du havde
fået skrevet mere. Hjælp… Er I virkelig ikke nået længere endnu. For pokker da, de stakkels
unger… og stakkels dig. Jeg tager virkelig hatten af for din kampånd. Kan din ekskone dog
ikke forstå det…? Hvorfor tænker hun kun på sig selv og ikke på børnene…? Om ganske få år,
er dine børn i stand til selv at vælge, og jeg har en fornemmelse af, at deres mor bliver valgt
fra…. Er det virkelig det hun ønsker…?
Hmm…
Også tankevækkende at læse, at din søn ticser helt vildt, når han kommer hjem til dig… De
fleste ticser mest i hjemlige og vante omgivelser, hvor de føler sig trygge. Hvor meget ved din
eks om Tourette? For det er da lidt af en falliterklæring, hvis hun ikke oplever sønnens
Tourette. Mig siger det da ihvertfald, at han ikke føler sig tryg ved at ticse hos sin mor. Eller
går jeg helt galt i byen der? Næppe….
 
Mange hilsner en Tourette mor med et Tourette barn
 
D. 28.03.06, – Jane Pihlmann Jensen
 
E-mail: write2me@stofanet.dk
 
Hej Uffe
Jeg har læst meget på din hjemmeside om din svære kamp med din ekskone – men i
allerhøjeste grad også om din svære kamp med diverse offentlige myndigheder og ansatte.
 
Jeg har også en hjemmeside, hvor jeg beskriver min besværlige kamp mod offentlige
myndigheder og ansatte omkring mine børn. Min hjemmeside er lige som din også meget
personlig, og jeg skriver lige som dig også meget om mine 2 børn.
 
Det, jeg er allermest stolt af på min hjemmeside, er min yngste søns eventyr. Et eventyr han
digtede sammen en psykolog i 1997 og som virkelig fortæller, hvor slemt han havde det
dengang – meget på grund af de systemovergreb. min lille familie havde været udsat for
igennem mange år.
 
Eventyret hedder: “Dino og børnene i skoven”, og jeg tænkte, at min søns eventyr måske ville
være godt for dig og dine børn at læse, fordi det også fortæller meget om, hvad en dreng på 9
år ønsker sig allermest i hele verden og ved hjælp af en fe, får han sine 3 største ønsker
opfyldt.
 
Jeg har desuden en rigtig god ven i Jylland, som de seneste 4 til 5 år også har været udsat for
meget slemme systemovergreb, som i allerhøjeste grad går ud over hans yngste søn på 8 år.
Min ven er stadig falsk anklaget for incest og mistanken om, at han udsætter sin yngste søn
for incest, bliver stadig brugt i den seneste Statsamtsafgørelse. Linken til den side på min
hjemmeside, der handler om min ven hedder: “Når kvinder voldtager mænd”
 
Jeg har en meget stor tro på, at hvis os, der har været ude for en masse systemovergreb står
sammen, så kan vi sammen få kæmpekræfter til virkelig at gøre en forskel i forhold til at få
lavet måden offentlige myndigheder støtter mennesker, som din ekskone på, om.
 
Håber du får lyst til at kigge forbi min hjemmeside: www.pihlmann-jensen.dk. Jeg vil løbende
kigge forbi din for at følge med i udviklingen af din kamp.
 
Kærlig hilsen Jane
 

D. 13.03.06, – Linda

E-mail: fritland@pc.dk

 
Hej Uffe og børn
Det er et stykke tid siden du har opdateret siden…håber det går jer godt.
Jeg kender jer ikke, men er dybt rystet over en kommune ikke går ind og hjælper
dig/jer…også p.g.a. din søns sygdom, som moderen jo ikke ta’r hensyn til…stakkels børn,
synd at de har en mor der modarbejder dem. Børnene bliver jo dybt frustreret af den situation
de er i….og får vel også mistillid til politi og det offentlige.
Jeg ønsker jer alt godt…og håber moderen snart forstår sine børn. Mon hun er misundelig på
børnene?…de har et jo et godt liv uden hende…
Pøj pøj til jer.
 
Hilsen Linda
 

D. 07.02.06, – NN

E-mail: lillesol1@hotmail.com

 
Nu er det min tur til at blande mig:/ dette jeg skriver nu er til ***Børnenes moder*** for jeg
ved at du læser denne side:( jeg syntes at du skulle stoppe det du har gang i nu, for ungernes
skyld du ved lige så godt som mig at de ikke vil være ved dig og hvorfor mon??? jeg kender
dig desværre alt for godt,du må altså til at indse at de ikke vil være hos dig men hos uffe, det
eneste du for ud af det her er at når ungerne er store nok vil de ikke se dig mere og det ved
du at der sker hvis du forsætter det komediespil du har gang i, du har jo givet tvillingerne fra
dig en gang før da alex var ca 4 5 måneder og da fik uffe dem, du gav frivilligt dem fra dig den
gang, hvorfor så ikke nu?? nej jeg tror at det eneste dig tænker på er at skade dine børn mest
muligt, jeg har set dine børn med blå mærker desværre:( er det kun for at få opmærksomhed
er det lykkeds dig men ikke på den fede måde desværre, håber snart at du vil tænke dig lidt
om inden at du mister dine børn for altid. Lillesol
D. 20.01.06, – SanderE-mail: mail@mediegaarden.dk
 
Hej Uffe
Jeg faldt over din side på PHP-Fusion debatten for noget tid siden, og som så mange andre må
jeg sige det er en forfærdelig hverdag du og familien gennemlever.
 
Jeg har selv været en del igennem med min eks som jeg har en nu 14 årig pige med. Og det
er ikke sjovt. Dog har det heldigvis aldrig nået til foged go politi, men din fortvivelse deler jeg
så absolut med dig.
 
Som voksen og ikke mindst som farmand, er det vores forbandede pligt at sætte vores børn
før os selv. Og hold da k… hvor er der mange svære valg at tage, når tingene ikke kører på
skinner. Hvor går grænsen for ens egne behov og rettigheder kontra hvad der er bedst for
børnene. Ikke nemt.
 
Jeg kender kun historien genne denne side, men en ting er dog dejligt; at dine børn har en
base i dig. Med kærlighed og omsorg. På et tidspunkt er de ikke børn mere, og bestemmer
selv det hele. Så er det vigtigt hvilke oplevelser de har haft – Så håber jeg det har været det
hele værd for dig og ungerne….
 
Ufatteligt hvor du har dit mod og din energi fra.
 
Har du nogen sinde brug for hjælp og/eller støtte er du altid velkommen.
 

D. 15.01.06, – Lone Trustrup

E-mail: trustrup@12move.dk

 
Hej
 
Jeg har læst hele din beretning, da jeg ligger i problemer med mine børns far, jeg er ked af at
det ikke er dig der er far til vores børn, så ville vi nemlig ikke ha haft problemer……
 
Jeg føler med dig i dit savn, og forstår dig så ganske godt, når man først har fået børn, bliver
de det vigtigste i ens liv, ville ønske at alle forældre havde det sådan, det ville gavne rigtig
mange børn der er fanget imellem en splid imellem deres forældre, tænk på ungerne ikke jer
selv…..
 
Ja det var så en lille hilsen fra Jylland
 
Knus fra Lone
 

D. 25.12.05, – Jan Andreasen

E-mail: Jana123@tiscali.dk

 
Hej Uffe..
Jeg er stadig lidt forundret over at i ikke i al fordragelighed kan finde ud af at dele børnene på
en fornuftig måde som kunne komme dem tilgode!!!!!???
Jeg er en ven af din eks og ved at der skal to til tango!!!
For børnenes bedst var det måske bedst at begrave stridsøkse og få det bedste ud af tingenes
tilstand og slutte fred??
Ikke at jeg skal gøre mig til Kong Salomon om dele lige på midten, men nogler gange må man
trods alt tilsidesættte sine egne behov for andre der er mere vigtige.
Jeg håber virkeligt at i kan finde ud af det her uden de store sværdslag.
Glædelig jul og godt nytår.
Mvh. Jan…..
 

D. 27.11.05, – Torben Adolph

E-mail: torbenadolph@yahoo.dk

 
Hej Uffe,
 
Jeg har for første gang her til aften fået læst din historie. Selv om man altid skal se en sag fra
2 sider kan jeg ikke forstå at man som far kan blive fanget i et juridisk spil som dig. At man
ikke lytter til børnene fatter jeg ganske enkelt ikke. Og alene det at din søns tourette tager
voldsomt af når han kommer hjem til dig burde der være en opmærksom socialrådgiver på
kommunen der burde finde årsagen til. Jeg og min søn har begge tourette og hvis jeg kom i
sådan en situation som dig, ville jeg overhovedet ikke have styrken i længden til at komme
igennem bare halvdelen du har været igennem. Kæmpe ros og skulderklap til dig og fy for
pokker hvor skulle kommunal politikerne og de sociale myndigheder i Holstebro skamme sig.
Fy føj.
 
Held og lykke fremover Uffe og husk dog på, at du altid vil have dine børn hos dig, når de
bliver ældre, eftersom du har behandlet dem som en god og kærlig far kun kan gøre. Men
juridiske magter har vi desværre ingen anden mulighed for at føje, uanset om vi finder deres
afgørelser urimelige.
 
Mange hilsner
 
Torben Adolph
 

D. 25.11.05, – Lisa

E-mail: v_m_k_y@hotmail.com

 
Hej Uffe
 
Faldt over din side mens jeg søgte på sager om forældremyndighed. Det skærer simpelthen i
mit hjerte at læse din historie. Jeg kæmper selv en kamp med en af mine børn (har 3 men min
x er kun interesseret i den ene. Jeg ved godt hvordan de søvnløse nætter er og tankerne kører
på fuldt blus, hvordan man slet ikke kan forstå at myndighederne kan være så blinde overfor
sdan en åbenlys sag. Børnene skal høres og jeg er meget chockeret over at de ikke bliver hørt.
Jeg vil kalde det selektiv syn og hørelse. Jeg ønsker dig held og lykke med kampen. Håber du
får åbnet myndighedernes øjne meget snart.
 

D. 25.11.05, – Anna Marie

E-mail: eima1963@hotmail.com

 
Synes ikke du opdatere siden mere ser du ikke dine børn mere
 

D. 17.11.05, – Sanne

E-mail: feminesse1@hotmail.com

 
Hej Uffe.
Faldt tilfældigvis over din side. Det er rystende læsning. Jeg vil ønske dig og børnene held og
lykke med sagens udfald. Gid det må falde hurtigt på plads så børnene kan få en tryg og rolig
hverdag.
Mange tanker Sanne.
 

D. 13.11.05, – Lone

E-mail: lonesweetie@hotmail.com

 
Hej..
jeg har siddet og læst hele din side idag, og jeg er fuldstændig målløs over at tingene kan
være så uretfærdige.. jeg har selv været det igennem med børnesagkyndig og har lige tabt
sagen i dag.. min datter er 7 år og vil bo hos mig, men det kunne hverken dommer eller
børnesagkyndig tage alvorligt.. så nu sidder jeg her dybt ulykkelig over at min datter ik kan få
lov at være der hvor hun VIL være.. men hvad kan jeg gøre??? andet end at trøste hende og
være der for hende?? og kan kun sidde og nikke genkendende til mange af de ting du skriver..
jeg oplever det samme.. hvorfor kan børn ik selv få lov at bestemme hvor de vil bo?? jeg
mener at min datter er da gammel nok til at udtrykke sig følelses mæssigt.. men vil bare gi dig
min fulde opbakning og sige til dig.. giv aldrig op.. kæmp for dine børns rettigheder.. det er
hvad jeg har tænkt mig at gøre om det så er det sidste jeg skal gøre i mit liv..
mange tanker fra Lone…
 

D. 08.11.05, – Jesper Dyrberg

E-mail: dyrberg80@yahoo.dk

 
Er der ikke lavet en familieundersøgelse på både dig og din ex ?  vil du vide mere hvad du
måske kunne eller hvis samme arbejde er kørt fast i kommunen kan du kontakte aktiv
bedsteforældre eller læse om dem på nettet vi kør med mange sager over hele landet
D. 08.11.05, – Lisbeth MejerE-mail: lisbeth@verbcom.com
 
Hej Uffe!
Det var et stykke tid siden jeg kiggede ind på din side.
Du burde måske udnytte valgsituationen til at påvirke nogle lokale politikere?
Jeg ved det – der er ikke stemmer i det. Politikere er ikke altid så smarte. Men du kunne jo
prøve?
Vi var i København i går. Købte ind i Tårby på vejen hjem og løb ind i en politiker, som fortalte,
at hun faktisk arbejder for os, der har forladt Danmark.
Danmark er vist det eneste land i verden, hvor man mister sine borgerlige rettigheder, fordi
man flytter til nabolandet! vi kan stemme lokalt i Sverige, men ikke til det svenske
Riksdagsvalg og ikke til det danske Folketingsvalg, så vi er på en vis måde også retsløse! Men
hun har taget sagen op i Nordisk Råd, så måske sker der med tiden noget.
Det MÅ der også gøre i din sag. Der er da helt klart sket en procedurefejl. Børnene SKAL jo
høres og tages hensyn til. I må også slå på, at din søn ikke får sin medicin.
Men det har du jo en sagfører til….
Hold hovedet højt!
Knus
Lars og Lisbeth
 

D. 01.11.05, – Tommie Lehmann

E-mail: lehmannfarm@hotmail.com

 
Hej Uffe
 
Jeg kender jer ikke men er selv p.t. vidne til hvor galt kommunikation og ikke mindst mangel
på samme kan gå. Jeg sidder i en knap så alvorlig situation, men alligevel kender jeg de fleste
at dine følelser tror jeg. Kæmp videre for alt i verden, du vinder i det mindste dine børn på
længere sigt og indsigtsfulde væsners respekt..
 
Kh
 

D. 27.10.05, – Helle Forman

E-mail: helleforman@webspeed.dk

 
Hej Uffe
 
Bare lige en kort bemærkning til din egen sidste kommentar ang Ude Og Hjemme… Det kan
jeg godt forstå hun siger nej til…. Hun får jo hele nationen på nakken. Hun ved da godt hvem
der har ret i hele denne her sag, og det er bestemt ikke hende selv. Kan hun for øvrigt ha
indflydelse på, om du må/vil give din historie til bladet? Det troede jeg ikke. Rigtig ærgerligt.
Ønsker jer stadig alt mulig held og lykke med det hele. Håber sagen bliver taget op igen, og at
nogle denne gang vil høre på børnene.
 
Mange hilsner Helle Forman
 

D. 17.10.05, – Darkmus

E-mail: dark@darkmus.dk

 
Kære Uffe.
 
Jeg blev dybt chokeret, da jeg læste din beretning. Og jeg blev vred. Vred på vegne af dine
børn. Vred på din ekskone, fordi hun opfører sig, som hun gør overfor jeres børn. Og jeg bliver
vred over, at børnene overhovedet ikke høres i denne sag – det er trods alt dem og deres liv,
det hele drejer sig om.
Jeg håber alt det bedste for dig og dine børn.
 
Mange tanker
Darkmus.
 

D. 15.10.05, – Lisbeth Mejer

E-mail: lisbeth@verbcom.com

Hej Uffe,
Jeg har været på ferie og måtte lige se, hvad der var sket i mellemtiden – mon ikke de værste
hævnaktioner har toppet nu? Måske kan I efterhånden snakke jer til rette? Så du i hvert fald
kan være LIDT sammen med dine børn, indtil I kan bo sammen igen…. for det MÅ det da ende
med: True sine børn med børnehjem – det er jo psykisk tortur! Og du har ret – retten har IKKE
overholdt spillereglerne ….hold ud!
Knus
Lisbeth

 

D. 14.10.05, – En Gæst

Jeg synes du skulle slutte fred med din ex. Accepter sagens udfald, og lad børnene få fred og
ro i deres liv. Jeg tror at din kamp skader dem efterhånden – og det er vel deres tarv der
tæller mest. Der er ikke noget der skader børn så meget som når forældrene slås om dem og
foragter hinanden ! Glæd dig over at dine børn er så store som de er, og at om 4 år er
forældremyndigheden intet værd (6 år for alex). Giv dog jeres børn lidt fred – slut fred.
Barndommen er snart forbi…
Knus til ungerne….der har fortjent bedre et forældrepar der teer sig som idioter !

 
Jeg vil lige have lov til at kommentere denne. Hvis børnene sagde til mig, at de ville bo hos
deres moder, så ok med mig, men de siger at jeg skal kæmpe for dem, at de vil bo hos mig.
Så kan du kalde mig en idiot og alt muligt andet, men jeg gør alt for mine børn, gør du da ikke
!!!. Mvh. Uffe Richter
 

D. 11.10.05, – Philip Tovborg Jensen

E-mail: FunteX@tdc-broadband.dk

 
Hej Uffe, jeg har lige siddet og gået historien igennem og jeg må sige at jeg er måløs over den
måde du er blevet behandlet på af retssystemet.
De burde da kunne forstå at at man fratager da ikke en mands et og alt, sådanne sager burde
undersøges til grunden.
Det med at forældremyndigheden automatisk tilfalder moderen burde ignoreres i sådanne
sager som denne.
Er det virkelig sådan tingene fungere i dagens danmark?
Pågældene der har taget beslutningen og fældet dom i denne sag, må da være fuldstændig
blottet for medmenskelig følelse og respekt for sine medmenesker.
Jeg mener det kan da ikke være rigtig at børnenes vilje ikke har at komme til sin ret i denne
sag også,
det er sgu´da i sidste ende dem det kommer an på deres liv og fremtid/ jæres fremtid det
kommer an på.
Altså at landsretten kan fælde sådan en besluting tvinger det danske retsystem ned på en
retsstatus lavere en der var i middelalderen.
Det kunne ligeså godt indføre dødsstraf i disse sager, for de smadre folks liv totalt at de ikke
gør gennemgribende undersøgelser før de afkaster familiedrabet!
Det er slet og ret totalt uacseptabelt at de kan beslutte det bare sådan en to tre.
————-
Jeg er inderligt ked af det på dig og dine børns vegne
Jeg føler med jer
Husk at du har en alieret lige her,
hvis du på nogen måde har brug for hjælp fremover så bare sig til
 
Hilsen din ven Philip
 

D. 06.10.05, – Bente

Hej Uffe, Helle, Lene og Alex.

 
Jeg læser jævnligt herinde, og følger med i Jeres kamp. Jeg er dybt rystet, målløs og harm
over at dette kan ske i år 2005 – jeg mener da det er år 2005 vi er i….
Jeg fatter simpelthen minus.
Det eneste jeg kan sige er: KÆMP KÆMP KÆMP – for børnenes rettigheder, Jeres liv sammen,
en fælles fremtid og hinanden.
Og så er det jo dejligt at se at I har så mange der bakker op om Jer. Det gør jeg også, og jeg
håber at det lykkedes for Jer. Og hellere før end siden….
 
Mange knuZ og tanker til Jer alle 4 fra Bente
 

D. 03.10.05, – Michael Hansen

E-mail: faurby974@hotmail.com

 
Hejsa 🙂
 
Jeg har nu siddet og læst og læst din historie og Jeg må tilstå at jeg er total lamslået Chokeret
Harm !!! Over den behandling du har fået/for. jeg sad og tænkte lidt omkring du ikke var
myndig til at have dine børn og at du ikke var ansvarlig osv…..Jeg kender ik nogen som er
mere ansvarlig og godhjertet som du er, og dine børn virker trygge ved din tilstede værelse
…..
 
Børn skal ikke bruges som et “våben” og heller ikke bruges som et redskab for at vinde en
“kamp”.
 
Jeg Håber at “du/Uffe” vil få det til at gå den rigtige vej og det hele vil ende lykkeligt, for man
kan ikke flygte for sandheden og den vil altid komme frem før eller siden´.
 
Mvh. Michael Hansen
 

D. 22.09.05, – Heidi Erler

E-mail: heidierler@stofanet.dk

 
Hej Uffe.
 
Jeg håber at det snart lykkes for dig og dine børn at få ro på hverdagen, og at din ekskone
snart kan finde ud af at tænke på andre end sig selv. Hun skal hellere tænke på børnene, det
er trods alt dem det går mest ud over, og de har ikke valgt at i skulle skilles.
 
Held & lykke!
 
Hilsen Heidi.
 

D. 22.09.05, – Charlotte Drue

E-mail: charlotte.drue@jubii.dk

 
Kære Uffe,
 
er tilfældigt faldet over din side, og har lige siddet og læst “din historie”.
 
Jeg er selv fraskilt, men min x-mand og jeg har har kunnet løse tingene i fred og ro.
 
Jeg håber på det bedste for dine børn, for det er dem der er i klemme i det her spil.
 
jeg øsnker dig held og lykke fremover.
 
Mange tanker
Charlotte Drue
www.soeskendekram.dk
 

D. 21.09.05, – Sheila Hansen

E-mail: tornerose04@yahoo.dk

 
kære Uffe!
Nu har jeg fulgt din historie i gennem et godt stykke tid.
Din historie vækker nok specielt interesse fordi min far igennem mange år har været aktiv
inden for foreningen FAR.
Her har jeg hørt om mange sørgelige historier, som din og syntes det er ganske forfærdelig at
to mennesker der engang elskede hinanden nok til at få børn pludseligt hader hinanden så
meget at de er i stand til at ødelægge både hinandens og de børn de har sat i verdens liv.
Jeg synes det er svært at tage parti med nogen af jer da jeg ikke kender jer personligt og må
derfor vudere jer ud fra de ting du skriver herinde og må ærligt indrømme at det billede jeg får
af jer er desværre at i ikke er  egnede som forældre- ingen af jer. Er der nogen af jer der har
tænkt på at de børn er ødelagt for livet, de voksne mennesker der skal være deres forbilleder
slåser om dem som var de legetøj. jeg ved godt du lægger meget vægt på at alt det du
foretager dig er for børnenes skyld og at du ikke gør noget mod deres vilje, som fx frivilligt at
udlevere børnene til deres mor. Men helt ærligt er det så bedre at børnene skal hentes med
vold og magt af tre betjente og fogden?? Var det også for børnenes skyld? Måske er deres mor
syg i hovedet men det gavner bestemt ikke din sag at tilbageholde dem, hvis du skal være
mere sikker på at få dine børn tilbage er det bedre hvis du samarbejder med det forskellige
instanser og deres mor. Rent faktisk har du lige givet hende en ting mere hun kan bruge mod
dig i retten, hvis sagen kommer for igen..!
Jeg syntes denne side er et godt tiltag fra din side, men måske ikke et specielt godt overvejet
træk, men jeg kan godt se det fra din side, hvis man er deperat nok griber man efter alt hvad
man kan få og hvad der kan hjælpe en.
Du skriver her til sidst at dine børn nærmest er blevet bortført af deres mor, men nej Uffe hun
har ikke gjort noget hun ikke har ret til, retten har talt og du må acceptere at hun fra nu af
kan gøre næsten lige nøjagtig hvad der passer hende og det var måske ikke en hel dum ide at
få børnene væk lidt ved at tage dem med i sommerhus.
Jeg håber en dag i begge to bliver fornuftige voksne forældre der kan se ud over jeres egen
egoistiske verden. Om ikke andet så får i hele lorten i hovedet igen når jeres børn bliver
voksne og kan spørge jer om hvorfor i valgt at ødelægge deres liv. Jeg vil lige tilføje at jeg selv
er skilsmissebarn, men mine forældre valgte heldigvis ikke at kæmpe om mig som det så fint
hedder selvom det egentlig bare betyder, hvordan har jeg mulighed for at bevise min magt
over for min tidligere partner på den meste beskidte måde og ja her er børnene det bedste
våben. mine forældre havde det da heller ikke godt med hinanden, men de valgte at give mig
valget jeg kom og gik i begge mine forældres hjem som jeg havde lyst til. Jeg har i dag selv to
børn, som jeg er alene med og deres far og jeg har ikke så meget som en resolution, vi vælger
at løse det her som voksne mennesker og jeg ved at jeg stadig om 20 år kan kigge mine børn i
øjnene og vide jeg gav dem en god og tryg barndom. Jeg vil gerne understrege at dette her
ikke er nogen sur eller provokerende mail, men nærmere et opråb. Jeg er ked af skulle sige
det men inderst inde håber jeg børnene bliver taget fra jer begge to. En hård melding, men
hvis de børn skal have en reel chance her i livet kan de jo ikke vokse op ved nogle såkaldte
forældre der stadig opfører sig som børnehavebørn. Med venlig hilsen Sheila Hansen
 

D. 19.09.05, – Helle Forman

E-mail: helleforman@webspeed.dk

 
Hej Uffe…
 
Det gør mig ondt, at høre om den beslutning, der nu er taget. Jeg kan slet ikke finde ord for
det. Det er så urimeligt….
 
Kan se, at det er 2 dage siden du sidst har skrevet….
Hvordan går det, og hvad siger børnene nu til det hele? Kom de afsted til deres mor?
 
Jeg håber, at dem, der har taget denne beslutning virkelig, virkelig tror på, at de har gjort det
bedste for alle parter…
 
I er alle i mine tanker
 
Venlig hilsen Helle Forman
 

D. 18.09.05, – Lisbeth Mejer

E-mail: lisbeth@verbcom.com

 
Kære Lone Larsen,
Har du slet ikke læst dig til, at det netop er børnene, der bekymrer Uffe?
Hvis børnene helst vil være hos deres far, hvorfor skal de så tvinges til at være hos deres mor?
Det kan da aldrig være i børnenes interesse at anbringe dem tvangsmæssigt hos den af
forældrene, de nødigst vil bo hos?
Det er ikke alene i strid med Børnekonventionen og børnenes tarv det er ren konspiration mod
de stakkels børn, der – som du helt rigtigt har bemærket – bliver gidsler i sagen. Og det er
netop børnene, der behandles uretfærdigt og forkert af systemet. Men det er typisk for det
danske (u)retsvæsen!
Og jeg synes ikke, du burde forlænge denne uretfærdighed ved at udtale dig præcis lige så
uretfærdigt.
Vist er det da synd, når en familie går i stykker, men det er værste er, når børnene bliver
kastebold, og jeg synes netop, Uffe gør hvad han kan for at støtte og hjælpe sine børn. Det er
retssystemet, der bør hænges ud her.
Lisbeth
 

D. 18.09.05, – Lone Larsen

E-mail: adamsmor@hotmail.com

 
Kære Uffe.
Jeg vælger at skrive at jeg er ked af det på dine børns vegne og hverken din eller eller dine
børns mor.
Dem der er fængslet i dette spil er børnene!!!!!!
Hvordan kan i som forældre være så egoistiske, at i begge mener, at i hver især er det eneste
rigtige for jeres børn og at det ikke er et sammenspil mellem jer der gør, at jeres børn får en
unik barndom???????
Her er noget der er helt galt. Er i godt klar over hvad i gør ved jeres børn? Giver dem sår på
sjælen for resten af deres liv!!! Men det gør hverken dig eller deres mor noget, nej det
vigtigste er jeres magtkamp indbyrdes så skidt med hvordan børnene får det fremover.
Desværre kan jeg ikke skrive til børnenes mor, men hun skulle faktisk have samme omgang,
jeg syntes at denne sag er så frastødende. 2 mennesker der syntes, at de var så voksne, at de
skulle have børn sammen, ikke kan finde ud af at tale ordentlig til hinanden omkring hvad der
er bedst for børnene.
Mange vil mene at det enten er synd for dig eller for din ex. Jeg kan bare sige at jeg syntes
ikke at det er synd for nogen af jer, men at mine tanker går udelukkende til jeres fællesbørn,
som lider under dette!!!!!!!
 

D. 15.09.05, – John

E-mail: jwm@mail-online.dk

Jeg sagde det jo, sådan går det altid, med at moderen får børnene.
Hilsen John fra Thailand

 

D. 14.09.05, – Lisbeth Mejer

E-mail: lisbeth@verbcom.com

 
Dette er umenneskeligt! Men du er ikke alene om så en så grov retslig behandling – det sker
hver dag. Danmark er er urets-samfund! Og den ubehagelige mail, du har fået tilsendt er ikke
bare uforskammet – den er direkte ond og led. Gid den person må rådne i helvede! Jeg kan
kun ønske ham/hende at blive udsat for tilsvarende kafkask svineri.
Jeg svinger lidt imellem at kontakte socialministeriet og justitsministeriet, men hælder mest til
det sidste, eftersom der i sagen ikke tages hensyn til børnenes tarv og egne ønsker. Det vil
sige, at man ikke overholder den konvention, man har tiltrådt.
Stå fast! Men sørg for at optræde korrekt – der må ikke være en finger at sætte på dine
handlinger.
Mange varme hilsener
Lisbeth Mejer
 

D. 12.09.05, – Jonna.Poulsen

E-mail: jonna32@privat.dk

Hej til jer alle.
Jeg er jævnligt inde og læse jeres historie og jeg vil bare lige sige, at jeg føler med jer.
Jeg håber for jer alle, at alting falder på plads for jer efter mødet i fogedretten.
HELD og LYKKE til JER med håb om en lykkelig fremtid.

 

D. 09.09.05, – Lone Lorentsen

E-mail: pikskind@hotmail.com

Hey uffe, det er godt nok ikke meget retfærdig hed tilbage i Danmark. Forstår slet ikke det her
samfund, syntes det er forfærdeligt, det din x kone har gjort, kunne da aldrig drømme om at
sende min egen søn, et sted hen han ikke vil være. Håber virkelig at de får lov at blive ved
dig, så de ikke bliver ødelagt, men de kummune folk forstår ikke ret meget, kun det de vil, de
er jo så “kloge” Venlig hilsen lone

 

D. 08.09.05, – Laurent og Dorthe Romain

E-mail: romainskincolorstattoo@mail.dk

 
Hej Uffe !
Vi skal høre på så meget om ligerettigheder mellem mænd og kvinder i dagens Danmark , men
alligevel skal man stå og høre på en såkaldt “børnesagkyndig” udtale sig om , at børnene har
det generelt bedre hos moderen end hos faderen og det skal man høre på i 2005 .
Hvis ligerettighederne skal overholdes fuldt ud som der bliver sagt så meget om , så burde den
slags udtalser slet ikke finde sted, for med hvilken begrundelse kan de overhovedt få den
påstand til at holde så længe man taler om børn der er så gamle at de har krav på at blive
hørt.
Desværre har jeg selv været i denne situation , men jeg tabte 🙁  Dengang var min datter ikke
gamel nok til at blive hørt , så der har manden ikke så meget at gøre.)
Du kan lige få historien kort: Vores forhold varede kun i 3 år og datteren var kun 1½ år da jeg
besluttede mig for at flytte . Vores forhold fungerede kun en vej og det var hendes vej , det
kunne jeg ikke holde til, og på længere sigt ville det automatisk gå ud over barnet for der ville
selvfølgelig komme skænderier imellem os.Dengang boede vi på Bornholm allesammen ,og jeg
fik også min pige at se hver anden weekend , men hvis det lige passede moderen at hun skulle
et eller andet lige pludselig, og ikke kunne ha barnet med, så ringede hun og spurgte om jeg
lige ville se efter hende i nogle timer , det sagde jeg for det meste ja til ,men der var også
nogle gange jeg var nød til at sige nej fordi jeg var startet selvstændig og kunne ikke bare
lukke butikken itide og utide . Ja, så var hun sur . Hvad kan man så gøre ?????? Det er jo som
om at fordi man har fået en familie med en kvinde ,men ikke kan få det til at fungere, så skal
manden bøde for det resten af hans liv hvis han ikke hopper og springer efter hendes fløjten,
og det væreste er at 9 ud af 10 gange får kvinden både ret og lov til det .
Men pga. mit arbejde skulle jeg og min nuværende kone (som jeg også mødte på
Bornholm)flytte til Holstebro , og det er jo så i den anden ende af Danmark ,så kom min datter
ikke så tit mere , men vi fik hende i næsten alle skole ferier og hver anden jul.Nytår var ikke
noget problem vi havde hende hver år , men sommerferien skulle vi altid diskutere om . Men
som tiden gik og datteren bliver ældre begynder hun at spøge sin mor, om hvordan det var da
“far” boede hos dem , der startede problemerne , moderen fortæller hende hele historien så
den kun er posetiv til hendes fordel .
Sidste gang vi havde hende på ferie var hun 12 år , nu er hun lige blevet 18 år i maj og jeg
kender hende ikke mere .
Så vores råd til dig er, bliv ved med at kæmpe du fortjener dine børn.
Det skal heller ikke være en hemmelighed at vores datter går i klasse med dine piger , og de
har givet klar besked i klassen “at deres hjem er hos far ,mor er vi kun på besøg hos” Så
kæmp videre uffe , du har vores fulde støtte , og ikke mindst så ved vi at pigerne ser op til
dig.
 
mange hilsner og alt held & lykke
fra  Laurent og Dorthe Romain
 

D. 08.09.05, – Sanne Sørensen

E-mail: ortmann57@hotmail.com

Hold da op hvor fik jeg det dårligt da jeg læste jeres historie, stakkels børn, jeg krydser fingre
for at i må få fred snart, ingen hverken voksne eller børn er tjent med at leve i angst på den
måde.
de bedste ønsker for jer.
Hilsen sanne
D. 06.09.05, – Anna Skov

E-mail: annaskov@mail.dk

 
Hej Uffe
En lille hilsen fra Klub 2000.
Da du hjalp os med at starte hjemmesiden, havde vi også fornøjelsen af at møde dine børn. Vi
synes altid vi blev modtaget i et meget velfungerende hjem.
Du skal bare vide, at vi tænker på jer og ønsker jer alle 4 det bedste.
På klubbens vegne/Anna Skov
 

D. 03.09.05, – Irene Sørensen

E-mail: trolle23@stofanet.dk

 
Bare en lille hilsen. Jeg er i tankerne med dig i din kamp.
 

D. 02.09.05, – Jeannette Burlund

E-mail: Jeannette@Burlund.dk

 
Kære Uffe.
 
Det er dog den mest uhyggelig beretning jeg har læst.
Jeg vil ønske dig og dine børn alt det held jeg kan, jeg vil bede for jer i nat.
Det skal lykkes for dig at få dem tilbage, det er Danmark vi lever i, jeg er rystet.
Mange tanker og bekymringer fra Jeannette og Arne Burlund.
D. 02.09.05, – Britt RasmussenE-mail: mimle2002@yahoo.dk
 
kære Uffe, samt dine 3 børn må retfærdigheden ske fyldest, og snarest, da ingen børn bør
frarøves deres tryghed, base og far( som de har hos dig) det er jo psykisk børnemishandling.
Handling og håb er du rig på, dig og dine børn er det jeg tror på.
 

D. 02.09.05, – Vita

E-mail: vicaseb@mail.dk

 
Kære Uffe
Held og lykke fra mig til dig og din sag. Jeg håber, at du vinder i den sidste ende. Er der
virkelig ikke en eller instans, hvor børnene har taleret. Nu sidder jeg lige og kommer i tanke
om Hanne Reintoft – mon hun kan give nogle råd?
Det er ved at være sent, så du får ikke mere for denne gang, men vi må snart “skrives ved”.
 
KH Vita
 

D. 01.09.05, – Malene Jensen

E-mail: staerkassen@os.dk

 
Hej Uffe!
 
Jeg er netop lige blevet færdig med læse din historie, sidder stadigvæk med en meget stor
klump i min hals og mine øjne er endnu ikke tørre.
 
Jeg kan ikke forstå, at en mor ikke tænker mere på at hendes børn er glad, tilfredse, lykkelig
og har et godt hjem hos deres far , end at tænke på sig selv. Selvfølgelige må det da også
være hårdt, for din ex-kone ikke at have dem i daglige dagen, men hun vinder ikke hendes
børns tillid og kærlighed, ved at køre “had” på deres far, udsætte dem for unødvendige
situationer og pres fra både den ene og den anden side.
 
Vi skriver 2005 – hvornår begynder man at høre på BØRNENE???? Det er jo dem det hele
drejer sig om, så lad dem sige deres mening!!!!
 
Jeg er selv mor til godt nok en pige på 20 år. Da min ex-mand og jeg blev skilt, var hun 17 år
og ønskede at blive boende hos hendes far. Min ex-mand er ikke hendes biologiske far, men
hun kunne ikke få bedre far. Selvom det gjorde ondt på mig, ville jeg da meget heller have en
glad og lykkelig datter, som en meget trist datter, så selvfølgelig bliv hos hendes far. Vi har et
god forhold hende og jeg, dette vil vi måske ikke ha´ haft, hvis jeg havde sagt at hun skulle
med mig.
 
Jeg håber virkelig, at du vinder din kamp for dine børns skyld :o)
 
Knus og mange tanker fra
Malene Jensen
Vonge
 

D. 31.08.05, – Helle Forman

E-mail: helleforman@webspeed.dk

 
Hej Uffe
Har lige læst din historie, og jeg må sige, at jeg er dybt rystet.
Desværre er der altid børnene det går udover i en skilsmisse uanset hvordan man bærer sig
ad. Jeg er selv skilt fra mine børns far, og vi har delt børnene til alles tilfredsstillelse. Vi har
ingen samværsproblemer eller andet. Og gud hvor er det dejligt. Og alligevel lider børnene
under det. Især min søn; som også har tourette, har grædt mange tårer, fordi en mor og far
altså bare hører sammen. Sådan ligger landet jo ikke altid, men vi har været enige om hele
vejen igennem, at vi har været voksne nok til at få to børn sammen, så nu er det også vores
fornemmeste opgave, at få dem godt igennem og ud i livet.
Jeg bliver så vred, når en mor eller far pludselig ikke kan se det bedste for deres børn. Når de
pludselig kun tænker på sig selv i stedet for børnene. Alt det slåskamp kan ødelægge børnene
for livstid. Jeg håber virkelig for jer, at I får en afslutning på det hele som især børnene kan
leve med. Og det lader jo til, at de helst vil være hos dig, så jeg forstår simpelthen ikke deres
mor. Vil hun virkelig ikke se sine børn vokse op og trives? Ønsker hun ikke, at de skal være
lykkelige? Ønsker hun ikke, at det vil gå dem godt i livet? Jeg synes hun er temmelig egoistisk.
Det betyder jo ikke, at børnene ikke elsker deres mor, fordi de vælger dig. Selvfølgelig elsker
de hende, og det skal de også. Men de er meget bevidste om, hvor de har det bedst, og det
burde da bestemt være noget afgørende.
Jeg føler ikke min datter elsker mig mindre, fordi hun bor hos sin far. Tværtimod har jeg da
støttet hende i mange ting omkring det, at hun bor hos ham. Og det samme gør min eksmand
hvis der er noget, børnene har brug for at komme af med. Jeg tror, at på den måde, får man
de mest harmoniske børn.
 
Nå, jeg kunne skrive en længere smøre. Men du skal bare vide, at jeg føler med jer, og jeg
håber virkelig virkelig, at nogen vil åbne deres øjne og ører, og lytte til dine store børn, der er
gamle nok til at ta beslutningen.
 

Venligst Helle Forman

D. 30.08.05, – Hannah

E-mail: mor_danmark@yahoo.dk

 
Jeg er rystet over jeres oplevelser og dagens Danmark. Jeg beder til I får lov at blive
sammen.  Hannah i Schweiz
D. 29.08.05, – Kirsten KristensenE-mail: kk@tourette.dk
 
Hej Uffe.
 
Jeg har jo fulgt forløbet det sidste år og troede og håbede på en positivt slutning.
Jeg blev meget chokeret og ked af at læse slutningen på din historie, det er meget synd for jer
alle 4.
Det er helt uforståeligt, at der kan tages sådan en afgørelse i 2005.
 
Mange hilsner
Kirsten
 
D. 29.08.05, – Poul Erik Koch
E-mail: pek@tdcadsl.dk
 
Hej Uffe
Du ved hvor jeg (os) i Randers står mht. dette. Jeg har aldrig troet at det danske retssystem
var så dårlig men det har jo igen vist sig fra den værste side. Det er dybt dybt menneskeligt
uacceptabelt og du skal kæmpe til alt er udtømt. Vores tanker er hos dig og dine børn som vi
jo holder så meget af. Her i livet er der dog mere mellem himmel og jord så intet er umuligt
for den som bærer håbet i sit hjerte. Kæmp men pas også på dig selv for vi kan ikke undvære
dig.
Mange tusinde knus
Randers.
 
D. 29.08.05, – Ronny Boysen
E-mail: mail@ronnyboysen.dk
 

Hej Uffe! Har lige læst din historie…

Det er simpel hen ikke til at forstå at man her i år 2005 stadig ikke kan lytte til børnene!

 
Jeg håber virkelig for dig at du og dine børn får Jeres vilje til sidst.
 
Det er ikke til at bære at leve i sådan en verden med så meget uretfærdighed.
 
Hilsen Ronny
 

D. 29.08.05, – Henrik Agersted

E-mail: h.agersted@adr.dk

 
Det er synd for dig, og især dine børn. jeg er dybt rystet. Det er ganske urimelig og
uretfærdigt. Tænk at man stadig tager så lidt hensyn til børns tarv, i den slags sager.
 
Held og lykke
(~;   Henrik
 
D. 29.08.05, – Henrik W. Gade
E-mail: nordisc@runbox.com
 
Hej Uffe, Hvor er det bare synd for dig og dine børn – og dybt urimeligt/uretfærdigt. Jeg er
oprigtigt rystet!!!Du har min og min kones fulde støtte, og du må endelig spørge, hvis der er noget, vi kan
hjælpe med!Mange hilsner
Henrik, Paula og Lukas

 
D. 28.08.05, – Bente Daa Jørgensen
E-mail: daa@adslhome.dk
Jeg har været inde og læst din historie og jeg må sige at den gjorde underværker. Jeg var ikke
nået ret langt inden at hårene rejste sig på armene og lidt længer nede kunne jeg mærke en
underlig fornemmelse i min krop.
Jeg blev både chokeret, ked af det og vred.
Chokeret over at sådan en afgørelse kan finde sted i dagens Danmark. De råber og skriger om,
hvad der er bedst for børnene og så afsiger de sådan en dom. Hvad bilder de sig ind, de skulle
selv prøve at stå i sådan en situation, så ville piben få en anden lyd.
Jeg blev ked af det på dine og børnenes vegne. Sikkert en mareridt i må have været igennem,
for ikke at snakke om, hvad for en helved i NU skal i gennem. I kommer jo til at leve hver dag
i frygt.
Jeg blev vred af to grunde: for det først over dommeren, hvilken årti lever han i, jeg tror ikke
at det er i det er i nuet, med sådan en afgørelse og ikke mindst på moderen, hvad tænker hun
dog på, ihverfald ikke børnene. Enten vil hun bare ramme dig fordi du er flyttet, børnene fordi
de heller vil være hos dig eller også er det pengene, som om at børn og ens kærlighed og
forhold, kan gøres op i penge.
Jeg er selv mor til to piger på 10 og 13, gift på 13 år og det ville være det værste, jeg kunne
forestille mig, at vi blev skilt og skulle slås om børnene. Jeg har selv været ude for de, da mine
forældre blev skilt, da jeg var 3 og min søster 6 og vi blev delt og jeg langt om længe, men
først som 15 årige, fik lov til at bo hos min far. Så det med at lade børnene blive hørt, er
utrolig vigtigt.
Jeg ved ikke hvordan det vil ende, men dig og dine børn, skal vide at jeg tænker på jer og
føler med jeg og jeg vil ønske jer alt held og lykke fremover.
Mange mange knus til dig og dine børn fra
Bente Daa Jørgensen
Spjald
Vestjylland
 
Andre instanser
 
8. september 2005
Uventet hjælp fra Norge. Brev til statsministeren
Hei Uffe.
Jeg er oppriktig lei meg for de problemer du sliter med. I den grad jeg kan være til hjelp, så
skal du vite at jeg er her for deg.Jeg har skrevet følgende brev til DK statsminister:
———————————————————-
Lars Kristian Helming
Kvitura 92
5252 Søreidgrend
NorwayStatsminister Anders Fogh Rasmussen
Christiansborg
Prins Jørgens Gård 11
1218 København K
Danmark

Kjære Statsminister Rasmussen.
Min gode venn gjennom mange år Uffe Richter , trenger din hjelp Nå!

Uten å ta parti med partene i denne sak, finner jeg det riktig at saken vurderes på høyeste
hold, slik at barnas rettigheter blir ivaretatt.

Jeg kjenner Uffe som et hederlig og rederlig menneske som gir alt av seg selv både til sine
barn og til de svakest stilte. Dette gjelder også flere hundre familier i Norge som sliter med
diagnosen Tourettes syndrom.

Jeg håper derfor at De personlig vil kunne ta kontakt med Uffe for å se om Denne sak kan få
en lykkelig løsning for barnas skyld.

Jeg legger ved link til hans hjemmeside, som beskriver problemene sett fra hans side.

http://www.enfarskamp.dk/

Uffe Richter har telefon 97402635 / 24888686

Bergen 7. september 2005

Med vennlig hilsen
Lars Kristian Helming

26. september 2005
Klage over den børnesagkyndiges virke som psykolog.
Jeg har fået svar i dag vedr. min klage over den børnesagkyndiges virke som psykolog.
Klage fra Uffe Richter over Deres virke som psykolog.
Psykolognævnet har, med e-mails af. 1. september 2005 og 14. september 2005, modtaget en
klage fra Uffe Richter, over Deres virke som psykolog.
Klagen vedrører en børnesagkyndig undersøgelse, som De foretog i en
forældremyndighedssag  .
Kopi af klagers e-mails vedlægges.
Psykolognævnet har valgt i medfør af psykologlovens § 17, stk. 4, at tage klagen over Deres
virke som psykolog op til behandling.
Nævnets tilsyn med Deres virke i den pågældende sag sker i henhold til psykologlovens § 12,
hvoraf det fremgår, at en autoriseret psykolog er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet
til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og lovens § 16, hvoraf det fremgår, at
autoriserede psykologer skal udvise omhu og uhildethed ved udfærdigelse af erklæringer.
Under henvisning til Lov om psykologer m.v. § 18, stk.1, anmodes De, til brug for
Psykolognævnets behandling af sagen, om en udtalelse med hensyn til de klagepunkter, som
Uffe Richter  har rejst.
Psykolognævnet anmoder desuden om kopi af den skriftlige erklæring, som De udarbejdede i
sagen, kopi af opdragsbeskrivelsen, som De modtog  i forbindelse med den pågældende sag,
samt kopi af andet materiale, som De finder, kan være af betydning for Psykolognævnets
vurdering af sagsforløbet.
Det materiale, der modtages, vil indgå i den fortløbende partshøring i sagen.
Det ønskede materiale og Deres redegørelse i forhold til klagepunkterne bedes indsendt til
Psykolognævnet senest d. 14. oktober 2005  .
Deres henvendelse til Psykolognævnet bør indeholde henvisning til journalnumret på denne
sag: 90110- 380  .
Kopi af dette brev er tilsendt Uffe Richter .
Med venlig hilsen
John Barber, fuldmægtig
Psykolognævnets sekretariat
Så hvad det nu kan bruges til, vides ikke med sikkerhed endnu, men der bliver sået tvivl om
den børnesagkyndige, som faktisk var årsagen til at børnenes moder vandt i landsretten !!!
06. oktober 2005
Børnerådet
Kære Uffe Richter
Tak for din henvendelse til formanden for Børnerådet Klaus Wilmann og undertegnede. Som du
beskriver sagen, lyttes der ikke til hvad dine børn ønsker, og der træffes ikke afgørelse efter
dine børns bedste.

 
Det er Børnerådets holdning, i tråd med Børnerkonventionens bogstav og ånd, at alle
afgørelser, der træffes vedrørende børn, skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Samt at barnet skal høres forud for afgørelsen – og barnets holdning indgå i afgørelsen.
Ligeledes i tråd med Børnekonvetnionen, er det Børnerådets holdning, at alle børn skal høres, i
princippet uden nogen nedre aldersgrænse, kun begrænset af barnets modenhed.
 
Den danske lovgivning lever ikke op til dette. Og Børnerådet benytter enhver lejlighed til at
påtale dette – og at advokere for en ændring af Lov om forældremyndighed og samvær. Dels
deltager medlem af Børnerådet Birgitte Holmberg Pedersen i Familiestyrelsens udvalg, der
netop arbejder med at ændre og opdatere loven. Ligeledes har Børnerådet påpeget
problemerne på dette område i Børnerådets supplerende rapport til FN’s Børnekomite, der
netop har eksamineret Danmark – og påtalt at børn i Danmark ikke bliver hørt i høj nok grad
inden for mange områder af det danske samfund.
 
Imidlertid har Børnerådet ikke kompetence til at gå ind i enkeltsager, hvorfor vi ikke er i stand
til at gribe ind i din sag. Men vi er glade for din henvendelse og vil lade de konkrete
oplysninger indgå i vores generelle arbejde for at fremme børns rettigheder.
 
Med venlig hilsen
 
Klaus Wilmann Susanne Glending
formand fuldmægtig
06. oktober 2005
Ret & Råd P1
Kære UffeDet er en forfærdelig og tankevækkende historie du har!Når du har været i gennem retssystemerne er der ikke noget jeg kan råde dig til. Tilbage er jo
kun at få medierne til at fortælle historien – hvis nogen vil det. Jeg ved det ikke. Og det er vel
også tvivlsomt om det er det bedste for dine børn.

vh
Susanne Lyngsø

07. oktober 2005

Svar fra Statsministeren til Lars Kristian Helming

statsministeren

Mvh. Uffe Richter

 

Tvillingerne

Denne historie udspiller sig tilbage til 1992 da mine tvillinger blev født, jeg har haft dette til at ligge i skuffen alle de år, fik heller ikke færdig gjort det, hvorfor ved jeg ikke, men til Helle og Lene fra far´s tanker dengang.

 

Onsdag d. 15/1 -92

Jeres mor blev overflyttet til Herning Sygehus kl. 15.00. Holstebro sygehus syntes, at det var bedst, da Herning Sygehus har børnespecialister og speciel afdeling for tidlig fødte.

Torsdag d. 16/1- 92

Jeg tog til Herning Sygehus kl. 8.45. Jeres mor var ved fint mod, og havde det godt, så jeg blev her til lidt over middag, og tog da hjem.

Senere samme dag

Telefonen ringede, og det var jeres mor. Hun sagde: har du lyst til at komme til Herning igen (jeg blev meget forvirret og bange). Hun fortsatte : scanningen viste at I ikke havde meget fostervand i moderkagen, så I skulle tages med kejsersnit næste morgen. Jeg var i Herning kl. 19.00 samme aften, og vi tog det stille og roligt. Vi var rundt og se, hvor I skulle anbringes når I kom til verden.

Fredag d. 17/1-92

Operationen var fastlagt til kl. 8.00, men blev udsat til kl. 10.00. Vi blev først hentet kl. 10.30, og jeg skulle sige farvel til jeres mor. Jeg kyssede jeres mor på munden og sagde: kan du sove godt. Jeg blev anbragt på fødegangen, udstyret med kaffe. Jeg sad og ventede, minutter var som timer. Kl. 11.15 kom de kørende med jer i samme kuvøse. Jeg så jer kun et øjeblik, og nej hvor var I grimme. Jeg blev kaldt hen til lægen og jordmoderen, og de sagde om dig Helle, at du havde huld i maven, og alle dine tarme hang udenfor, og at du skulle overflyttes til Odense hurtigst muligt. Om dig Lene sagde de, at du var meget lille. Rent ud sagt sagde de, at der var minimale chancer for at I overlevede. Det er svært at forklare med ord, de følelser der fløj i gennem mig. Jeg blev da vist hen til, hvor I lå. Jef gik ind på stuen, der stod en 4-5 læger og sygeplejesker omkring dig Helle og baksede med dig. Jeg blev kaldt hen til dig Lene. Sygeplejersken sagde: at jeg skulle rør ved dig, det var helt fantastisk, du var så lille og skrøbelig. Jeg var bange for, at du skulle gå i stykker. Jeg skulle hjælpe med at måle di. 35,5 cm var du. Du kunne såmænd ligge i en dyb tallerken. Bagefter var jeg klar over, at det var for at aflede min opmærksomhed fra dig Helle. Der efter skulle jeg op til jeres mor. Hun var oppe på en opvågningsstue. Da jeg kom der op, var hun helt væk på grund af operationen. Jeg fortalte hende i hendes tågerus, at vi havde fået to piger, mere sagde jeg ikke. Lidt senere kom der et pr sygeplejesker og spurgte, om vi ville holde nød barnedåb for jer med det samme. Det valgte vi at gøre, fordi vi ikke viste om I overlevede eller hvad. Vi kom ned på den afdeling, hvor I lå, og præsten kom og gav hånd til os begge. Det var en mærkelig barnedåb. I blev døbt, det skulle være et højtepunkt en begivenhed. Men jeg tænkte en masse ting, det var ligesom en ond drøm. Jeres mor sansede ikke ret meget, da hun stadigvæk var påvirket. Da vi var færdige med barnedåben, blev jeres mor kørt op på opvågningsstuen igen, og du Helle blev kørt til Odense. Jeg skulle derefter ind og snakke med præsten. Da præsten havde fået oplysninger om jeres mor og mig, snakkede vi frem og tilbage om en del ting. Jeg tror, at han ville indgyde mig håb og tro på, at det gik godt. Jeg må nok indrømme, at jeg håbede på, at der fandtes en barmhjertig Gud, der hvilede hans øjne på os i dette øjeblik. Derefter skulle jeg ned på fødegangen for at udfylde nogle papirer, og jeg fik også lidt at spise. Jeg fik da at vide, at jeres mor var blevet flyttet op på stuen igen, så jeg gik op til hende. Jeg fortalte hende, hvordan det stod til med jer. Hun tog det meget pænt. Jeg tror slet ikke, hun opfattede hvor alvorlig det stod til, ellers ville hun ikke tro det. Hun var jo også stadigvæk påvirket. Efter aftensmaden var jeg nede ved dig Lene, og fik at vide, at alt var perfekt, og at det gik dig godt. Jeg fik også at vide, at operationen var gået over alt forventning på dig Helle. Først der kunne jeg se lys i mørket. Jeg var så glad, at jeg nær havde omfagnet sygeplejesken. Det var så utroligt. Følelserne strømmede igennem mig. Det kan ikke forklares. Da jeg havde været en tid hos dig Lene, gik jeg op til jeres mor igen. Vi havde fået besøg af jeres mormor og morfar, og andre fra jeres mors familie. De havde lige hørt de gode nyheder om dig Helle, og så kunne jeg fortælle, hvor godt det stod til med dig Lene. Vi var bare så lykkelige alle sammen. Jeg var så glad, at jeg gav jeres mormor et ordentlig knus. Jeg var ellers meget tilbage holden, men jeg kunne slet ikke lade være.